I min forgæves søgen efter en STOR hvid blomst, som skulle pynte på min sorte kjole til min fødselsdag i lørdags, måtte jeg ty til nål, tråd og opfindsomhed og kreere en selv! Den skulle være flad bagpå, og skulle sidde ved brystet.
Jeg kan ikke angive en egentlig opskrift, da jeg improviserede undervejs. Men grundformen er super simpel, jeg lagde en meter hvid tyl i et tykt lag, og tegnede et blomster blad af. Derpå klippede jeg bladene ud, uden at klippe dem over forneden. Denne samling dannede blomstens “krop”, og den brugte jeg til at sy lagene sammen i. Det handler om at bygge blomsten op, lag på lag.
Da blomsten var syet sammen, syede jeg en række hvide kalkunfjer på i et enkelt lag for, at der skulle være et lag af noget der bevægede sig – her gælder det om at nålen får fat i den hårdeste del af fjerens ende. Øverst syede jeg en knap i hvid med sorte prikker – da festens tema var “Black & White”, men i stofbutikken fandt jeg en meget smuk perlemorsknap, jeg tænker at skifte den prikkede ud med til en anden gang.
På bagsiden syede jeg en lille cirkel hvid filt, som jeg syede en broche nål i.
Man kan jo klippe blomster-bladene i hvilken som helst form, variere i farver, knapper, materialer mv. Jeg har allerede tanker om en efterårs-blomstcorsage syet af et mere rustikt stykke stof, syet med selvlysende tråd i en stikningskant som kontrast.
God fornøjelse, til de der kaster sig ud i et lignende projekt!




den er hel utrolig smuk- sådan hel alfe blændende smuk <3