“the italian”. Copenhagen Dining Week. 3 retter for 200 kr.
Carpaccio
Osso Bucco
Affogato
S.Pellegrino Mineralvand
Jeg havde tjekket menuerne hos en del af restauranterne, der byder ind i konceptet Dining Week, og havde hakket en tre-fire stykker af som jeg gerne ville besøge. Men så kom jeg fra det igen. Det ærger jeg mig så over nu – næste år vil jeg være hurtigere på aftrækkeren.
Men det lå stadig i baghovedet, og da jeg havde en aftale med “damerne” i den forgangne uge, så fik jeg lokket dem med på at prøve en af de restauranter der endnu ikke var udsolgt på. Valget faldt på “the italian” – en yderst delikat indrettet restaurant beliggende i Vester Voldgade. Og selvom de i forvejen ikke har helt ublu priser, så var det stadig en rigtig god pris for 3 retter mad. Og da det er folkene bag Cofoco der er gået the italian way, ja så lovede det jo godt.
Vi havde tilfældigvis valgt Valentines Day til vores aften i byen. Restauranten blev hurtigt stuvende fyldt, især med par i massevis. Ved bordet ved siden af os sad et yngre par, og herren lagde ud med at bestille en flaske spumante. Vi gættede på om han ville liste en ring i hendes glas og gå på frierfødder. Det gjorde han så ikke.
Betjeningen var smilende, høflig og behjælpelig.
Men maden skuffede altså. Og det er velvidende at de konstant kørte retter ud, som var det på et transportbånd. Men skal en god restaurant ikke holde standarden og den gode smag på trods af travlhed? Eller var det måske en forkert menu de havde valgt – kunne de simpelthen ikke holde prisen?
Skuffede, ja det er måske ikke et helt rimeligt udtryk for der var indtil flere elementer der fungerede rigtig godt. Eks vis kompositionen af forretten var god, skiverne af carpaccioen var bare tørre i kanterne, og bar præg af at det havde været anrettet et stykke tid inden de serveredes. Og så smagte de bare ikke af særlig meget.
Det samme gælder for hovedretten; anrettet på en meget cremet polenta og garneret med en sprød gremolata hvor citrusskallen virkelig smagte igennem – på den gode måde. Men kødet var senet, smagte ikke af meget og væden var tam, smagte mest af salt.
Som appetizer fik vi serveret små hjemmebagte brød med olivenolie til. Der var desværre en del af de små brød der ikke var til at tygge, da de var alt for hårde. Men de der kunne spises, smagte ovenud godt.
Desserten var den vi havde mindst forventning til, det lød en smule kedeligt. Men den var lige i skabet. Let, simpel og lækker – og afgjort én jeg vil servere for gæster på et tidspunkt.
Vi valgte en flaske rødvin til 200 kr, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, men den fungerede fint – særligt til hovedretten. Jeg fortryder lidt at vi ikke valgte en vinmenu, da vi på den måde kunne have lagt vinekspertisen i hænderne på kyndige folk. Her synes jeg at det havde været god stil hvis tjeneren havde anbefalet os enten vinmenuen, eller bestemte vin(e).
Jeg har kredset lidt frem og tilbage om jeg skulle skrive dette indlæg/denne anmeldelse. Det fordi jeg ikke var helt så tilfreds. Men skal man kun skrive om de helt igennem gode oplevelser? Til “the italian”´s forsvar skal det siges at jeg kun har hørt godt om stedet, særligt har jeg hørt om deres pizzaer, der alle koster en 100 kr. Vinkreutzer.dk har også anmeldt menuen, og han var godt tilfreds, så måske vi ikke var nær så heldige som han og hans venner? Du kan læse hans anmeldelse her: the italian dining week 2012. Jeg har bestemt mig for at komme igen en anden gang, tænker at prøve de omtalte pizzaer.
LaCucinaNada
Hey Nada
Altid skrive, når man har lyst og ikke er i lommen på nogen!! Synes jeg…
Vi er jo nogenlunde enige på forretten, lidt tørre skiver i kanten. Kigger man på vores billeder kan man se at jeg har været heldig og få en langt større mængde parmesan-flager på min servering. Det tror jeg var med til at redde stemningen lidt for mig, da jeg elsker ost…
Hovedretten, kan jeg slet ikke nikke genkendende til din beskrivelse og med din oplevelse kan jeg godt forstå det trækker gevaldigt ned.
Desserten er vi helt enige med.
Vi valgte vinmenuen og den rette kombination her gør nogle gange underværker. Det gjorden den her for mig, til den “rigtige” pris.
Vi må mødes til en pizza og tester det en dag
Hygge
Frederik
Hey Frederik.
Jamen du har ret. Har en vis æresfrygt ifht dét at anmelde andre i det hele taget, men så længe det foregår i en ordentlig tone og er konstruktivt… og så har vi jo bare forskellig smag, og gud være lovet for det.
Du har en pointe med forretten, i det hele taget så jeres portioner “større” ud end vores, men mht hovedretten passede mængden nu os damer meget godt;-)
Er normalt tilhænger af vinmenu, da jeg selv har gode oplevelser med det. Vi var bare ikke helt så opmærksomme på dét punkt. Jeg er ikke så velbevandret ud i vine, og skal da afgjort til at læse din blog mere regelmæssigt!
Er med på pizza OG vin.
Tak for kommentaren,
Knus Nada
Synes bestemt det er okay at nævne ting man har været knapt så begejstret for i et indlæg – du gør det jo på en pæn måde.
Ang. affotagoen: er der ikke normalt knuste biscotti på toppen?
Tak for kommentar til både Sanni og Piskeriset.
Jeg var jo heller ikke decideret utilfreds, nok mest skuffet, hvilket gør det noget lettere at anmelde. Eftersom jeg ikke har en køkken faglig baggrund, så må det jo ene og alene bygge på min smag, og tidligere erfaring.
Det er så det jeg har forsøgt at formidle.
Mht affotago, så er det faktisk første gang jeg smager det! Dvs jeg aner ikke hvordan man serverer det:-( Havde personligt nok “pimpet” den lidt – evt m.drys af revet chokolade, ristede kaffebønner – i den dur. Knuste biscotti, mums.
Jeg synes, det er vigtigt også at fortælle om de knapt så gode oplevelser (selvfølgelig på en ordentlig måde). Jeg foretrækker klart bloggeranmeldelser, hvor bloggeren giver sin ærlige og personlige vurdering af spisestedet – også de gange, hvor køkkenet har en dårlig dag – eller bare et dårligt køkken i det hele taget. Jeg vil gerne ‘advares’, hvis et sted ikke gør sit ypperste. Det kan selvfølgelig være en enlig svale, men det er rart at kunne tage det med i vurderingen af, om man skal spise et bestemt sted.