Bord dæk dig

Mano-tallerken fra Kähler og en grafisk enkel serviet 

“Det vil altid glæde en Værtinde, hvis Nogen blandt Gæsterne udtaler en Ros over Bordets smagfulde Ordning.”

Takt & Tone, Emma Gad

Megamusel i selskab med små kertelysestager, matchende serviet

og fløjlsbånd om bestikket.

Til en god middag, en timelang brunch eller en hyggelig frokost, hører et veldækket bord. Selv er jeg mest vild med det enkle, som til jul, nytår og fødselsdag, godt må være en anelse mere festligt. Men veldækket, med hvad der hør og bør sig på et bord, det skal det være. Og dét både når jeg har gæstebud, men så sandelig da også i hverdagen når jeg nyder frugten af mit arbejde i cucina mia!

Julebord, inden der kom service på.

Borddækning/LaCucinaNada

Her et præ-julebord dækket med hvide tallerkner, og fine servitter med rensdyr på, samt hyacinter, kalenderlys, kertestager m.kertelys der matcher kalenderlyset og et hav af fyrfadslys.

 Jeg elsker at lege med form og farver. At finde på nye måder at anvende arvesagerne på. At mikse nyt & gammelt. At finde en intakt damask dug på et loppemarked. At stryge mine stofservietter og dække med dem på en helt almindelig tirsdag.

Når jeg kan se mit snit til det, plukker jeg gerne en enkelt blomst.

Eller køber en enkelt eller to, mere skal der ofte ikke til.

Mest af alt, elsker jeg at sætte blomster på bordet. Helst en lav buket, så man kan se hinanden, eller i flere små vaser. Blomster reder et hvert bord, efter min mening. Blot man husker at blomsterne ikke må tage duften fra maden, som den gode Emma Gad ville have sagt.

Selv bordet på en ferie i et sommerhus bliver dækket op med blomster,

lysestager og servitter.

Her er der dækket op til fødselsdagsmiddag, sådan lidt i Tivoli-stemning.

Du kan læse en del om borddækning på nettet og i bøger der omhandler emnet. Et sted der inspirerer mig meget er Pinterest – der kan man se andres billeder, finde skabeloner på en hulens masse DIY-projekter eller blot lade sig inspirere.

Afslutningsvist ses borddækningen af langbordet i Torvehallerne, hvor Mad+Medier konferencen 2012 afsluttedes med et “Torvehallerne after dark”-arrangement, er det ikke lidt blæret?

NB: et lille tip, Rema1000 har et fint udvalg af servitter til en billig penge. Designet er enkelt og moderne.

God fornøjelse med din borddækning!

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s