… eller måske gammeldags æblekage med pærer? Ved ikke helt hvilket navn der passer bedst på denne dessert, for mest af alt er det en splejsning mellem to desserter, og samtidg er den tilført noget nyt. Kald den hvad du vil. Godt smager den i hvert fald. Så godt, at jeg kom til at spise hele to portioner i går aftes!

Hvis jeg skal beskrive hvordan den smagte, så må det blive med flg ord: sødt, sprødt, syrligt, dyb og fed. Du kan selvfølgelig lave desserten med æbler i stedet, eller måske rabarber som netop nu pipler op af jorden?! Evt kunne man også riste de hakkede mandler i honning, men jeg elsker den rene smag af mandler og synes at flødecremen gør desserten rigelig sød.

Som oftest når jeg laver noget i køkkenet så improviserer jeg, og får ikke lige noteret ned hvor meget jeg bruger af hvad. Jeg fik da også lavet rigeligt, men det gør nu ikke så meget for jeg skal nok få brugt det hele, om ikke til endnu en trifli, så på morgengrøden og i en anden dessert. Jeg kom på at lave lige denne kombination, da jeg så at jeg havde to poser økologisk æblekagerasp liggende. Du kan sagtens lave æblekagerasp selv, det er blot en blanding af rasp, sukker og smør, og det gør jeg som regel også. Men da jeg så de nu også fås i øko-udgaven, ja så hamsterede jeg lige et par poser.

Opskriften svarer nogenlunde til 4 personer med et champagneglas dessert-servering til hver.

• 4 modne søde pærer
• 2 dl piskefløde
• 1 dl skyr fromage frais (den er let syrlig, men ikke så fed som almindelig fromage frais)
• 1/2 vanillestang
• en god håndfuld mandler
• ca. 6 spsk æblekagerasp

Skræl pærerne, fri dem for kernehus og stilk og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en tykbundet gryde. Kog ved svag varme til pærerne er til at mose. Lad dem køle af.

Mos eller blend pærerne, alt efter hvor grov du ønsker din pæremos.

Pisk fløden til skum, ikke alt for stiv. Rør vanillekornene ud i fromage fraisen. Bland nu de to med forsigtig hånd, og stil på køl indtil servering.

Ved servering kommes nu pæremosen, cremen, raspen og mandlerne i et glas lagvis, brug evt en sprøjtepose til mos og creme, eller kom alle dele i med en lang tynd ske. Top evt med lidt hakkede mandler.

OBS: i den sidste portion jeg lavede fik jeg lagt mandler direkte ovenpå et lag med rasp, og det fungerede faktisk bedre end som på billedet hvor de lå med lag af mos eller creme imellem. Det var som om raspen fremhævede mandelsmagen endnu mere, men rent æstetisk synes jeg serveringen på billedet fungerer bedst.

Jeg erindrer på ingen måde at have haft noget om tilberedning af kød i de hedengangne hjemmekundskabstimer, ej heller at have fået denne læren med mig hjemmefra. Jo sådan nogle sætninger som:

• Bøffen skal have et chok på hver side inden den steger færdigt ved lavere varme, for at lukke kødets porer.
• Kød skal gennemsteges for at undgå bakterier.
• Fedtkanten i en kotelet er med til at give kødet smag.
• En steg skal hvile inden udskæring.
• Ligesom frikadellefars har godt af at hvile.

Har du også noget af den lærdom med dig?

Til et arrangement hos Landbrug og Fødevarer med titlen “Vi skærer helt ind til benet” forleden, fik jeg dels bekræftet tilberednings metoder jeg har tillært mig med tiden, og dels aflivet nogle af de mange myter som jeg faktisk selv ynder at tilberede efter.

Og dermed slås en streg over samtlige sætninger ovenover! Landbrug og Fødevarer har dels selv lavet en række forsøg, og samlet en del videnskablig data ind. Resultaterne er at finde på deres ganske oplysende hjemmeside, hvor du kan læse om alt fra hygiejne, tilberedning, ernæring og få et hav et tips.

Måske en smule nørdet og for detaljeret?

Men vi danskere bruger jo rent faktisk en ret så stor del af husholdningsbudgettet på netop kød, og forventer velsmag på tallerknen, og derfor er det vel nok så væsentligt at tilberede kødet ordentligt? Vidste du i øvrigt at svinekødet topper med hele 50 % af salget herhjemme? Efterfulgt af en nogenlunde lige fordeling af fjerkræ og oksekød på 25-27% af salget?

Nå tilbage til de sejlivede myter, og en dementi af disse:

• Man kan IKKE lukke porerne på kødet, og dermed er det noget vrøvl at kødet skal udsættes for stærk varme til at starte med. Desuden vinder saftigheden i kødet ved at blive tilberedt ved lavere grader i længere tid. OG kan sagtens brunes af tilsidst, hvis man godt kan lide en sprød stegt overflade.
• Bakterier som eks vis salmonella vil kun kunne findes på kødets overflade, og ikke i kernen på hele kødstykker. Derfor kan man sagtens stege svine-som oksekød både rosa eller rødt.
• Fedtkanten er ikke med til at give kødet smag, derfor kan man sagtens skære fedtkanten af. Medmindre man kan lide selve kanten. Selv steger jeg den oftest med, da den giver smag til saucen, men det væsentlige er at det ikke forandrer selve kødets smag.
• Et stykke kød har ikke brug for hvile inden servering, og faktisk steger det jo blot videre da varmen er centreret inden i kødet. Derfor skal man, hvis man ønsker det skal hvile, være opmærksom på tilberedningstiden, og evt tilberede kødet i kortere tid og lade det tilberede færdigt ved hvile.
• Farsen optager dels ikke mere væde ved hvile, og bliver ikke mere fast. Ergo har det ikke spor at sige. Derimod har det noget at sige hvor længe man rører farsen, men vær opmærksom på at for længe kan medføre en alt for hård fars.

Her havde husets kok tilberedt en bøf af hakket kalvekød sous vide, for at vise hvad langtidsstegning ved lave grader gør ved kød – bøffen var lyserød indeni og helt utrolig saftig!

Landbrug og Fødevarer har udarbejdet 4 af de vigtigste budskaber omkring tilberedning af kød:

Stop i tide – kød kan hurtigt få for meget, og det ødelægger smagen. Desværre findes der ikke nøjagtige anvisninger, da det afhænger af kødets kvalitet, tykkelse og udskæring. Samtidig med at ovne og komfurer varmer forskelligt. Det bedste råd er at prøve dig frem, og konsultere din slagter! På sitet kan du finde vejledende anvisninger på hvordan og hvor længe du steger på pande og i ovn.

Brun kødet – det afgiver smag.

Salt (svine)kødet i forvejen – større kødstykker saltes ca.1 døgn, mindre kødstykker mindst 15 minutter. Det giver mindre stegesvind, mere mørt og saftigt kød og bedre smag.

Steg kødet ved lav varme i ovnen – og brug stegetermometer.

Til arrangementet var der flere oplæg, bla et udelukkende om bakterier i kød. Her var en af pointerne at der findes utrolig lidt rester af eks vis pencillin i dansk kød. Bloggeren her sad noget uroligt på stolen under oplægget, og fik desværre ikke spurgt til forskellen på økologisk kød og kød fra konventionelt landbrug. Det må jeg vist hellere få Økologisk Landbrug til at hjælpe mig med svaret på!

Der var også et oplæg om selve ernæringsdelen ved indtag af kød, og præsentation af en række forsøg med vægt på proteinindtag og motion. Vidste du f eks at når vi runder de 50 år, så forsvinder en procentdel af muskelmassen hvert år? Eller at proteiner ikke kun skal indtages ved hovedmåltiderne, men også ved mellemmåltiderne hvis man ønsker et så lavt tab af muskelmasse som muligt?

En nok så væsentlig oplysning, som sådan en som jeg der regelmæssigt leger med tanken om at blive vegetar ikke vidste, er at kød ikke kun er vigtig at indtage pga det høje proteinindhold, men også pga essentielle aminosyrer. Disse aminosyrer er med til at hjælpe på fordøjelsen. Og det er jo nok så væsentligt når vi nu taler om mad.

For at illustrere hvor mange udskæringer der kan blive af et dyr, havde de valgt at invitere to kyndige slagtere samt en halv kalv og en hel gris. Jeg må nok sige at særligt slagteren der tog sig kærligt af svinet virkelig kunne sit håndværk! Du kan se billederne igennem indlægget.

Arrangementet gav stof til eftertanke omkring et par emner som blot blev berørt til arrangementet. Et par mere, hmmm, politiske eller værdibaserede emner kan vi kalde det. Dem vil jeg researche videre på, og skrive om på et senere tidspunkt. Det er nok emner der ikke lige var Landbrug og Fødevarers intention med arrangementet, som derimod handlede om at gøre forbrugeren opmærksom på hvor vigtigt det er at tilberede de enkelte udskæringer korrekt. Derfor havde de inviteret madskribenter, opskriftsudviklere, madbloggere og andre der beskæftiger sig med at formidle mad.

Jeg takker for at jeg blev inviteret, og takker husets kok for den ganske glimrende mad på dagen!

Og se lige en fantastisk udsigt de har fra øverste etage på Axelborg …

Forleden manglede jeg tilbehør til en ganske almindelig hakkebøf, og da jeg ledte køleskabet igennem besluttede jeg mig for at det måtte blive lidt forskellige let dampede grøntsager der skulle gøre den selskab. Men det kunne jo gå hen og blive en tør fornøjelse, så derfor kom jeg på at lave en ramsløgsmør som skulle ovenpå bøffen og dermed give min middagsmad lidt væde.

Jeg blev så begejstret for smørret, så jeg lavede det få dage efter igen – denne gang blot på en skål fuld tagliatelle. Super simpelt, og enorm velsmagende. Smørret vil passe vildt godt til grillede pølser og kød, eller som man bruger hvidløgssmør på brød og i bagekartoffel.

Det er jo netop nu skovbunden og mange parker bugner af ramsløg, så kom afsted og pluk! Du kan lave mange ting med ramsløg, planten med de smukke blomster som kaldes skovens hvidløg, og smager hen af en blanding af hvidløg og purløg. Tidligere har jeg delt opskrifter på bla pesto og mayonnaise med ramsløg som du kan lade dig inspirere af. Faktisk kan hele planten spises, inklusive løget der smager henad forårsløg. Selv har jeg er række sager jeg skal have lavet med den skønne vækst, bla har jeg tænkt på at lave en kryddersalt. Som by-bo er der ingen undskyldning, for den vokser som sagt også i forskellige parker rundt omkring, tjek evt kortet her. Hvis du nu ikke kan komme ud og plukke, eller ikke kan finde den lille vidunderplante, så kan den købes både i potte (den fås bla i Irma og på nemlig.com) og i bundter (bla ved Torvehallerne).

Ramsløgsmør: (her har jeg blot lavet en lille portion, og fik altså ikke noteret mængden nøjagtig, men smag dig frem!)

• En god smør
• Flagesalt eller kryddersalt
• En smule friskkværent peber
• Et par friske ramsløgblade

Kom smør i en blender, eller stavblenderens hakkeenhed. Riv bladene i og blend med en smule flagesalt eller kryddersalt. Lad den stå og trække på køl indtil du skal spise den.

Hvis du laver en større portion, så kan den sagtens gemmes en tid.

I den mest charmerende del af Valby, nemlig bag Tingstedet bagerst i Skolegade ligger en lille gård omkranset af ny-istandsatte ejendomme. Dér har Køkkenskolen med den meget sympatiske Timm Vladimir som kransekagefigur til huse. Et køkken der ifølge administrerende direktør Thomas Abel, handler om madglæden, og ikke mindst, om at dele den med andre. Køkkenet åbnede dørene i oktober sidste år, og visionen er at folk vender tilbage igen og igen, og at køkkenet altid skal summe af liv.

Og hvad er det så man får, eller måske vender tilbage til?

Her selve køkkenet der arbejdes i, hvor deltagerne er i gang med at stege “æbleskiver”

Køkkenet byder på en række kurser med alt fra Tapas og Sushi på tapetet, til Bøf og Bajere og Den lille Kemiker som overskrift. Sidstnævnte blev jeg inviteret til at deltage i, i går eftermiddags. På kurserne er der plads til omkring 12 kursister, hvilket giver mulighed for netop det nærvær der ligger folkene bag køkkenet på sinde. Det er selvfølgelig et arbejdende køkken, og industri maksinerne fornægter sig ikke, men det er virkelig lykkedes at indrette lokalerne hjemligt, lækkert, moderne og med en masse charme.

Et skønt stilleben, som er at finde flere steder i køkkenet.

Elsker at øjet kan gå på opdagelse,ligesom i et hyggeligt hjem.

Og det er netop det der gør dette sted til noget særligt, og til noget der ikke findes lige andre steder. Stilen blev da også lagt allerede da jeg trådte ind af døren, hvor eftermiddagens underviser, Kenneth Søndergaard tog imod med det samme i køkkenets lounge, og bød på et dejligt glas cava. Kenneth har ikke en køkkenfaglig baggrund, som mange af de andre undervisere heller ikke har, men er uddannet fysik og kemilærer. Alle har de det tilfælles at de brænder for at lave mad, og ikke mindst at formidle maden, teknikken bag og sanseoplevelsen omkring maden.

Velkomst bobler

Selve madkurset Den lille Kemiker er måske nok det mest specielle kursus stedet byder på pt, og det hold sigter da også på de der allerede har et vist håndelag i et køkken. Intentionen med kurset er at introducere deltagerne for nogle af mulighederne i det legende molekylære gastronomi køkken. Du kan læse mere om selve kurset på linket længere oppe i teksten. Jeg vil ikke gå ind i selve processen, ej heller i de enkelte retter der blev til i køkkenet i går eftermiddag.

Derimod vil jeg varmt anbefale et besøg i køkkenet til dig der er nysgerrig på at lære nyt. Til dig der vil forkæle kæresten med en hyggelig aften, i selskab med andre der nyder den gode mad og et godt glas vin. Eller til dig der trænger til ny inspiration – for ikke alene får du den af underviseren og kursets indhold, men også af dine medkursister. Det er klart noget af det hyggelige ved måden man er samlet på i selve køkkenet, alle står man rundt om et stort bord med underviseren i midten på den ene side, sådan at man kan følge med. Her arbejder man to og to, side om side med de andre. Der skåles undervejs, der udveksles erfaringer og man hjælper hinanden hvor man kan.

Måske det også er en idé til en Mors,- eller Fars dag gave af den lidt anderledes slags?

Her er Mikkel i gang med at lave lakrids kaviar.

Her er et par af billederne af maden vi lavede i går, hvor jeg teamede op med en madblog-kollega. Faktisk var det helt hyggeligt at være i et køkken med Mikkel Bækgaard igen, og denne gang uden at konkurrere mod hinanden. Mikkel deltog, som jeg, også i Masterchef, ligesom Timm Vladimir jo som bekendt også gjorde og løb med trofæet, som da også har fået sin plads i køkkenet.

Jeg vender med garanti tilbage til det skønne køkken, og fik da også idéer om at samle en gruppe venner til en skøn aften dér, eller måske invitere en date med – for mig et skønt koncept for en date, at man rent faktisk foretager sig noget sammen, og ikke er bundet til en ligegyldig small talk henover et cafébord.

Jeg takker for invitationen, det gode selskab – ikke mindst med et par af vinderne af Mad+Medier prisen 2013 for årets madblog, nemlig de charmernede Gastromænd og for en lærerig eftermiddag. Og dét selvom jeg nok ikke kaster mig ud i indkøb af et sous vide-apparatur, køber nitroglycerin til hjemmebrug og er knap så forblændet af den molekylære gastronomi, men et par fifs har jeg nu taget til mig og lysten til at lege videre er klart blevet skabt.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra kurset, så se med på La Cucina Nada på facebook.

I selskab med peberfrugten spiste jeg her en lidt umage blanding, men det smagte nu godt sammen – en god balance mellem salt, sødme, sprødt og umami. Mums. Faktisk var det slet ikke min mening at jeg ville dele denne opskrift, men da jeg delte billedet på Instagram spurgte den søde VanløseBlues om opskriften kom på bloggen. Og det gør den så her.

Peberfrugten får en dejlig sødme når den bliver bagt i ovnen, og ifølge mine smagsløg skal fyldet ikke være videre krydret da jeg foretrækker den rene smag. Du kan selvfølgelig krydre yderligere hvis du synes det bliver for ferskt.

Beregn en stor peberfrugt pr.pers., opskriften her er til 1 pers.:

Fyldte peberfrugter:

• 1 rød peberfrugt
• 1/2 – 1 dl kogte ris (alt efter hvor stor peberfrugten er)
• 1/2 skalotteløg
• 1 lille fed hvidløg
• 1 kop ærter
• et lille stykke feta
• en smule revet muskatnød
• en smule olivenolie
• peber
• hakkede nødder af en slags – jeg brugte ristede hasselnødder

Tænd ovnen på 175 grader. Gør en lille bradepande klar, og kom bagepapir i den.

Skyl peberfrugten og del den i to. Skær forsigtigt kernehuset ud og dup den tør. Spray en smule olie udover hver halvdel.

Lynsteg løg og det maste hvidløg i en smule olie, krydr med muskatnød. Bland nu ris, løgblandingen, smuldret feta og ærter med løse hænder. Krydr med peber. (Jeg salter ikke, da fetaen er salt, smag på fyldet og krydr evt med salt hvis du synes)

Stop nu fyldet i hver af de halve peberfrugter, mas det lidt sammen.

Bag nu peberfrugterne i ca.  20-30 min. De skal være lettere bløde, og mørke i kanten.

Server peberfrugterne med en super simpel dressing rørt af:

• yoghurt naturel
• en god håndfuld frisk mynte
• en smule groft salt

Samt med en salat efter eget valg. Jeg spiste som du ser af billedet en lille tomatsalat til, og den bedste råkost af dem alle: gulerødder skåret på mandolinjern marineret i olie og citronsaft og tilsat sesamfrø. Det er bare en lækker salat som jeg laver ret ofte, da den passer til alt mulig.

Hvis du, som jeg, ofte koger havregrød om morgenen, så oplever du måske indimellem at have rester? I stedet for at smide resterne ud, så bag brød med dine havregrøds-rester.

Nu har jeg gjort lidt forskellige forsøg ud i at tilsætte mine havregrøds leftovers, og sværger stadig til no-knead metoden når det gælder lyse brød. Men jeg har også bagt mit rugbrød med en portion havregrød i. Faktisk er jeg blevet så pjattet med at tilsætte havregrød i mine brød af den grovere slags, at jeg ofte koger en lidt større portion morgengrød med vilje.

Jeg gør blot det at jeg rører grøden i vandet, og opløser gæren heri. Det lader jeg så trække for en stund, eller bruger det som en fordej, hvis jeg har god tid og lader den stå natten over. Dernæst tilsætter jeg de øvrige ingredienser.

Det tilsætter ikke brødet synderlig meget smag, men det giver brødet mere tyngde. På den måde får man dels brugt en rest, og så sparer man jo lidt på korn og kerner man ellers ville tilsætte sit grovbrød. Det er da smart.

]]> http://lacucinanada.com/2013/04/26/stopspildafmad-bag-med-havregrod/feed/ 6 lacucinanada spelt-havrebrød/LaCucinaNada Rugbrød/LaCucinaNada http://lacucinanada.com/2013/04/26/restaurant-day-hvor-skal-du-spise/ http://lacucinanada.com/2013/04/26/restaurant-day-hvor-skal-du-spise/#comments Fri, 26 Apr 2013 11:11:26 +0000 LaCucinaNada http://lacucinanada.com/?p=4185 ]]>
Uhh nu nærmer dagen sig snart. Dagen hvor en masse geschäftige foodies åbner restaurant for en dag. Hvis du endnu ikke har besøgt nogle af de pop-up restauranter der skyder op i bybilledet, baghaven, vindueskarmen, parken, kælderen og hvor de kreative sjæle nu ellers finder på at servere maden fra, så kast dig ud i et eller flere besøg. Det er en dag der oser af gode idéer, velsmagende mad, skøre og glade mennesker.

Du kan søge på kortet her, eller hente app´en og se hvor du kan finde en restaurant. App´en er jo ret så handy når du er på farten.

Denne gang, lørdag d.18.maj, bydes der på alt fra hjemmebrygget øl og svenske kanelbullar til muslinger og hele middage med flere retter mad. For besøg på nogle af restauranterne kræver det at man køber billet på forhånd eller reserverer plads via mail, men langt de fleste der dukker man blot op indenfor det angivne tidsrum. Er der udsolgt, så er der udsolgt, og det må man tage med, ligesom de lange køer nogle af stederne. Men det er en del af charmen, og så kan det jo være man får slået en sludder af med et hyggeligt fremmed menneske?

La Cucina Nada var med første gang Restaurant Day løb af stabelen herhjemme, og jeg vil enorm gerne byde på en anderledes restaurant oplevelse snart igen. Men endnu engang vælger jeg at gæsterollen, og suger inspiration til mig – til måske at hoppe med igen næste gang igen?!

Thomas Herman behøver vist ikke nærmere intoduktion for de fleste. En af rigets bedste kokke, en mand der kan sit håndværk. En mand der har rørt i gryderne på Falsled Kro, Restaurant Kong Hans Kælder, forskellige restauranter i udlandet og sidst, men ikke mindst, på den Michelin-behængte Restaurant Herman i Tivoli. En kok der kunne skrive nok så mange avancerede kogebøger, og da også har et par stykker af den slags på sit cv, men som nu har valgt at skrive en kogebog med opskrifter på noget af al den mad som personalet selv har spist i de forskellige restauranter.

Og hvorfor har han så gjort det? Det giver han svaret på i indledningen i den 200 sider lange kogebog:

“Nu føler jeg, at tiden er kommet til denne bog, som jeg har haft i tankerne længe. Jeg har nu endelig fået lysten, moden og selvtilliden til for alvor at skrive en brugbar og håndgribelig bog, som er ligetil og ikke bundet op på et koncept, om et fjernt verdenskøkken, ny nordisk mad, raw food, frække hverdagsmenuer eller et køkken, som hædrer den mad, som gravballemanden spiste i en fjern tid. Nej, jeg har ønsket at lave en kogebog, som afspejler noget så almindeligt som nogle af de måltider, jeg har spist i de sidste 16 år til personalemad på de forskellige restauranter, som jeg har arbejdet på.”

Lad mig slå fast med det samme: jeg er VILD med den kogebog. Den er uprætientiøs, jordnær og meget ærlig. Herman indleder hver opskrift med en lille brødtekst, hvor han begrunder hvorfor retten er kommet med i kogebogen. Disse tekster er alt fra kærlighedserklæringer til kolleger gennem tiden og til retter som står hans hjerte nær, til kærlige drillerier af kokkeelever og kokkekolleger. Eks vis har han døbt Thomas Rode´s tidligere yndlingsret, spaghetti med røde pølser: “Rodes livret inden han fik vaskebræt”.

Selv har jeg aldrig haft fornøjelsen af at smage hans mad, men jeg har jo mødt manden da jeg var med i Masterchef og her var min oplevelse at han er lun og humoritisk af natur. Da jeg havde udsat en stakkels makrel for det Stockholmske blodbad og fuldstændig massakreret den, spurgte han mig knastørt: “Har du filteret en makrel før?” imens han smilede med hovedet på skrå og med et blink i øjet. Og netop den humor skinner tydeligt igennem i kogebogen, hvor han bla deler en opskrift på Hotdogs med hele pivtøjet, selvom han indledningsvist skriver at han faktisk HADER dem. Men han skriver også at man ikke skal lade sig diktere af opskrifter, og hvis man ikke lige kan finde en af ingredienserne, så skal man blot overveje om man skifte den ud med en anden. Ligesom han skriver man ikke skal lade sig skræmme af smukke billeder i kogebøger mv, men i stedet blot skal sætte sit eget aftryk på retten og serveringen. Med sådanne opmuntrende råd, med grundopskrifter bagest i bogen og med et stort udvalg af hverdagsretter, så er dette en af de bedste kogebøger jeg længe har bladret i! Hvis du ikke orker at have en kæmpe samling af kogebøger stående, men har brug for én der giver bud på varieret lækker aftensmad, så er dette et rigtig godt bud på en basis kogebog.

I langt de fleste opskrifter spiller kødet enten en hovedrolle, eller der er kød at finde i retten. Så hvis du er til vegetarmad er dette absolut ikke en kogebog for dig.

Det er tydeligt at læse at det er en professionel der står bag, for hele vejen igennem kommer Herman med gode råd om tilberedning, om andre måder at lave dele af retten på og med forklaringer der er til at forstå. Der er opskrifter på alt fra frikadelle natmad til hjemmelavet grillmedister. Bogen sluttes af med genkendeligt bagværk og desserter. Og der er også opskrifter som er blevet til ud fra de rester der blev tilovers af råvarer, dej mv i restauranterne, og her kan man jo lade sig inspirere til at undgå madspild.

Bogen er udkommet på Politikens Forlag i år, og koster omkring 300 kr, men kan ved en hurtig søgning på nettet fås til omkring 220 kr. I “Gastro” publicerede de i februar måned 3 af opskrifterne fra kogebogen som du kan lure på her. Selv har jeg lånt bogen på biblioteket for at se om den var noget for mig, og der er ingen tvivl, det er den og den står på ønskesedlen blandt en hulens masse andre kogebøger. Men det er jo blot fordi det er den bedste slags bøger for sådan en foodie som jeg. Jeg vil varmt anbefale kogebogen, både til børnefamilien, singlen, begge køn og som gave til svigermor.

I søndags skrev jeg dette indlæg hvor jeg i en række tips forneden gav nogle forslag til hvad man kan få ud af sådan én hel kylling. Her et par måltider senere, en del “likes” og søde kommentarer til de billeder jeg har delt af retterne, tænkte jeg at et supplement til indlægget var på sin plads.

Hvis du laver mad til flere end én, så må du jo blot gange opskrifterne op, eller måske du finder inspiration til hvad du kan bruge kyllingen til næste gang. For jeg siger det gerne igen: køb for guds skyld HELE kyllinger, du får langt mere mad ud af det. Ikke alene dét, så sparer du altså også rent økonomisk ved at lave en hel kylling i stedet for at købe diverse udskæringer af kylling i pakker. Mange af pakningerne er det man kalder neutralmarineret, hvilket vil sige at de tilsættes en marinade, typisk bestående af vand, salt og sukker og mange af dem indeholder langt mindre kød end angivet på pakningen. Desuden vil jeg igen slå et slag for at du køber din kylling med omhu – det betyder ikke at du skal gå efter det dyreste, og en eller anden helt speciel race der håndfodres og får ugentlig massage, nej det betyder blot at du kan tage et aktivt valg om hvad du kommer på din tallerken. Egentlig illustrerer denne grafik budskabet temmelig tydeligt:

Illustrationen er fra Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor du kan læse mere om forskellene på konventionelt avlede, og på frilands, – og økologiske høns og kyllinger, bla her.

Jeg skriver i overskriften at én kylling kan blive til 6 måltider for en person. Det er selvfølgelig afhængigt af hvor stor en kylling der er tale om, hvor stor en appetit du har og hvilket tilbehør man vælger til. Men én af mine mange kæpheste er, at vi slet ikke har behov for at spise så store mængder kød som vi gør, og ved at beherske sit kødindtag, men samtidig købe ordentlig kød som mætter langt mere, ja så er der faktisk til min. 5 reelle måltider på kødfronten i en 1,5 kg kylling.

Udover de måltider hvor kødet indgår i, er der hvis du tilbereder kyllingen eks vis som jeg gjorde forleden en rigtig god sauce der giver min. et måltid mad yderligere. Her kogte jeg blot nogle lækre fuldkorns linguine og varmede saucen som jeg havde gemt i en plastbøtte på køl til. Nok den bedste tomatsauce jeg nogensinde har smagt, sagt i al beskedenhed.

Når jeg har sådan et pillet skrog tilbage så koger jeg mig en fond på det. Og det er altså GULD at have sådan en gang koncentreret fond som smagstilsætning. Den kan bruges til mange ting:

• Risotto
• En lidt kedelig sauce der trænger til et pift
• En grøntsagssuppe
• En sammenkogt ret

Det behøver du ikke gøre den samme dag, hvis du ikke orker det, frys blot skroget eller hav det på køl et par dage. En hønsefond kan snildt fryses, evt i isterningposer eller i små plastbøtter.

De fem måltider hvor kyllingekødet indgår i, behøver man jo heller ikke spise fem dage i træk. Et lår eks vis kan snildt holde sig et par dage i køleskabet, eller fryses. Det kød jeg fryser, plejer dog at være det jeg piller.

Her er de måltider jeg i denne omgang har fået, og får ud af den skønne kylling:

1. dag: her fråsede jeg og spiste næsten begge bryst stykker, katten fik dog også lidt af det. Jeg nød det blot med saucen til, og en skive brød til at suge væden.
2. dag: her nød jeg et lår som jeg varmede ved lave grader i ovnen, en ovn der var varm i forvejen, fordi jeg lavede ovnbagte kartoffelbåde til. Til kartoflerne rørte jeg en ramsløg mayonnaise.
3. dag: kogte jeg som sagt linguine, og varmede den sidste rest af saucen til. Enkelt og enorm velsmagende.
4. måltid: bliver nok en gang risotto
5. måltid: bliver enten en kyllingesalat eller måske en asiatisk klar suppe af en slags hvor jeg de sidste par minutter kommer kødet i og varmer det op i suppen. I disse måltider indgår kødet fra det sidste lår, vingerne og det løse.
6. måltid: ender som et sandt StopSpildAfMad måltid, nemlig en blendet grøntsagssuppe bestående af et par kartofler, diverse grøntsagsrester jeg har i fryseren og lidt forskellige toppe mv fra grøntsager der synger på sidste vers.

Derudover er der faktisk et par bøtter mere af den fantastiske fond i fryseren, og dermed til endnu nogle gode madoplevelser.

HVIS du nu har skindet i overskud, så kan du eks vis gøre Klidmoster kunsten efter, og lave disse “svær” …

Whats not to like?

Hvis du har erfaringer omkring tilberedning af kylling, eller hvis du måske har gode idéer til retter man kan servere med kyllingekødet, så skriv endelig en kommentar!

Som den skarpsindige læser du er, så har du bemærket at jeg i overskriften skriver part one, og hvorfor gør jeg mon det? Jo det gør jeg fordi du kommer til at læse meget mere om Danmarks største, smukkeste og bedste fødevaremarked her på bloggen. Jeg er nemlig så heldig at være blevet inviteret med i år som gæsteskribent, og får på den måde mulighed for igen i år at besøge markedet.

Hvis du selv er bidt af den gode smag, ingen planer har i weekenden d.29.-30. juni eller blot er på egnen, så kan jeg på det varmeste opfordre dig til at besøge fødevaremarkedet!

Selve markedspladsen er placeret midt i Svendborg i ret så charmerende omgivelser, og indgangsprisen koster beskedne 40 kr for én dags adgang, 50 kr for to dage. En del af stadeholderne uddeler gratis smagsprøver, ved nogle stande skal man betale en smule for at smage. Man kan ikke alene smage på sagerne, men også få sig en gedigen frokost flere steder, nyde hele glas vin og øl og så kan man de fleste steder købe varerne med sig hjem også.

Du kan se de mange udstillere her, og læse om mine oplevelser på markedet sidste år her.

I år vil jeg besøge nogle af de udstillere jeg ikke nåede sidste år, og så glæder jeg mig til at:

Smage Oliekongens rapsolie, den økologiske kaffe fra Ækvator Kaffe og måske en ale fra Gundestrup Mejeri og Bryggeri?

På chokoladefronten glæder jeg mig til at se hvilke nyheder den lokale Konnerup har med, og til at hilse på de flinke folk fra Woodshade Organics og få lov at smage på deres lækkerier.

Og jeg kunne blive ved, for der er så mange spændende udstillere der har alt fra fisk, kød og ost til vin, whisky og bolsjer med. Det er så berigende at møde engagerede fagfolk, folk der er sprunget fra deres tidligere erhverv og nu arbejder med det deres hjerte brænder for og høre om hvorfor de netop har udviklet lige dét produkt. Sådanne mennesker står også bag Bondens Marked, som et par gange om året holder til på Gisselfeld Slot og den første lørdag i måneden stiller op på Sankt Jakobs Plads på Østerbro i København. De er også at finde i Svendborg i år, og dem skal jeg afgjort slå en sludder af med.

Jeg er jo heller ikke den eneste madblogger, ej heller madskribent, der besøger markedet, og jeg glæder mig til gensynet med alle dem jeg kender til samt til at møde nogle af dem jeg kun kender fra diverse sociale medier. Mon ikke der også bliver tid til at slutte lørdagen af med et skønt måltid og et lille glas med en flok madblogger-kolleger?

Hvor mange skriblerier det bliver til fra markedet, det vil tiden vise. Men du kan følge mig undervejs på Instagram (lacucinanada), på twitter (@nadacay) og på facebook (lacucinanada).

Håber at se dig derovre?!