Disse lækre kartofler smager helt vidundeligt, eks vis til en god bøf, svinemørbradbøffer, en grillet kotelet eller til fisk. Jeg laver dem ofte når jeg har en rest af kartofler fra dagen før, men man kan også snildt koge kartoflerne kort tid før man skal stege dem.

  • Små hele kartofler, økologiske m.skræl
  • Presset hvidløg
  • Olivenolie
  • Salt & peber
  • Persille

OBS: prøv at steg kartoflerne i andefedt f eks. De bliver sprøde og enorm velsmagende!

Olien varmes op på en varm pande, og hvidløget kommes på. Steg hvidløget kort, og kom derefter kartoflerne på. Vend i dem regelmæssigt, de skal brunes, men ikke brankes. Krydr med salt & peber. Kom evt mere olie på. Drys nippet/finthakket persille henover, og server.

Skal du servere stegte kartofler for mange, kan du gøre brug af flg fif:

Bred de ukogte kartofler ud på et lag af groft salt, og bag dem i ovnen til de er al dente. Lad dem køle let, og gnub evt salt rester af kartoflerne. Nu er de klar til stegning. Saltbagningen gør at en del af væden trækkes ud af kartoflerne, og at de på den måde tager kortere tid at stege. Du kan sagtens bage kartoflerne i forvejen.

 

 

 

Advertisements