Kammuslinger m.sprød topping

Inspireret af en opskrift på Soendag.dk serverede jeg disse Kammuslinger til forret for en veninde og jeg selv i går aftes. Jeg havde en god slat hvidvin tilbage fra da jeg lavede Saltimbocca forleden, som vi passende drak til. Som hovedret serverede jeg fuldkorns linguine m. min hjemmelavede ramsløg-pesto. Et lækkert let, og lidt blæret måltid!

Opskrift – 2 pers. forret:

  • 1 pakke kammuslinger fra frost, eller friske, ca.5 stk pr pers. OBS: hvis kammuslingerne er frosne, husk da at tø dem i køleskabet, evt om morgenen.
  • 1 skive serrano skinke, eller anden lufttørret skinke
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 skive daggammelt brød uden skorpe
  • En smule hakket kruspersille
  • Ca.20-25 gram smør
  1. Tænd ovnen på 220 grader.
  2. Rør smør med presset hvidløg, persille og smuldret brød til en fast masse.
  3. Dup kammuslingerne tørre, og læg dem i et ovnfast fad, smurt med en smule olie.
  4. Top kammuslingerne med en smør-klat hver.
  5. Hak, eller klip skinken i små tern, og fordel dem ovenpå smør-klatterne.
  6. Steg kammuslingerne i ovnen 1 ca.10-15 min.

Server ristet brød m. smør og en citronbåd til. Nyd et glas køligt hvidvin til. Man kan også servere disse kammuslinger som en af flere små tapas-retter, eller som hovedret – da skal der selvfølgelig væsentlig flere kammuslinger til. Velbekommen!

2 kommentarer til “Kammuslinger m.sprød topping

  1. Som den taknemmelige gæst til dette formidable måltid, må jeg indskyde, at jeg altid er skeptisk i forhold til ting, der har levet i vand og som ikke har finner. Men har smagt kammuslinger to gange nu og er vild med det. Jeg fornemmede havets brusen i mine ører, da jeg spiste og nød hver en bid. Som vi talte om, ville det dog nok være et forsøg værd at nedtone hvidløgsmængden , så muslingen kommer mere til sin ret. Magnifico!

Skriv et svar til LaCucinaNada Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s