Til mange Marrokanske retter anvender man syltede, eller saltede, citroner, eks vis i en sammenkogt ret. Saltet gør at bitterstofferne trækkes ud, og efterlader citronerne med en meget frisk, og noget blidere citrussmag. Jeg har ikke tidligere syltet lime, men da jeg lå inde med en del, fik jeg lyst til at prøve at sylte dem. Jeg forestiller mig at de vil gå fint til både fisk og kylling, og måske vil kunne anvendes i en form for marinade?!
Normalt bruger man ikke det egentlige hvide og pulp-agtige kød, når man anvender de syltede citrusfrugter, men jeg synes ærlig talt at det er synd og skam, og anvender hele frugten rask væk.
Det er super nemt, at sylte citrusfrugter – der anvendes ikke kogegrej eller særlig mange remedier, og så kan man jo nyde glasset inden man tager hul på det! Citrusfrugterne skal stå i et par måneder, eller indtil det hvide er helt klart. Husk at skyl citrusfrugterne inden brug! Man kan også komme diverse smagsgivere i glasset, eks vis laurbærblade, chili og peberkorn, men jeg synes egentlig at de er mest til pynt, da jeg synes at det er saltet det gør arbejdet.
Opskriften kan anvendes til både citroner og lime.
Opskrift – 2 mellemstore sylteglas:
- 6-7 økologiske lime
- 1 økologisk citron
- 3 store spiseskeer sydesalt pr.glas
- 1 spiseske lys rørsukker pr.glas
- Et skvat god olivenolie pr.glas
- Kogende vand
- Rengør syltetøjsglassene. Hæld kogt vand i dem, og i låget.
- Skyl citrusfrugterne, og tør dem. Skær dem i både.
- Vend bådene i en skål med sukker og salt, mas det godt ind i frugterne.
- Kom citrusbådene i de rene, skoldede glas, og hæld et skvat olivenolie udover dem.
- Fyld op til kanten med kogende vand.
- Skru straks låget på, og lad dem stå i ca.2 måneder.
2 kommentarer til “Salt-syltede lime”