I min søgen efter inspiration til hvad de grøntsager, frugter og andet jeg har i køleskabet, i denne “Tøm Køleskabet” kampagne uge, kan bruges til, surfede jeg forbi Aarstidernes opskriftbase, og stødte på en opskrift på Græskartærte med kanel. Jeg har ikke den store erfaring med græskar, og valgte derfor at læne mig 100 % op af opskriften, lige på nær at jeg udelod kanel. Tærten er i sig selv virkelig nem, at gå til. Det er snarere arbejdet med at få klargjort græskaret der tager lidt tid, især hvis man som jeg, vælger at få pillet alle græskarkernerne ud – de er jo det rene guf efter de er blevet tør-ristede på en pande, så det er bestemt umagen værd!
Her er det Hokkaido græskar jeg valgte at bruge, skåret ud og skyllet, samt græskarkernerne inden ristning.
Du finder opskriften her: Græskartærte med kanel , mange tak til Aarstiderne !
– Jeg gav tærten ca.15 min mere, samt 5 min på eftervarme, end opskriften angiver, men det beror jo også på ovn, hvilken mørdej man anvender mv.
Opskrift på Mørdej:
– Jeg har i mange år brugt denne opskrift på mørdej, og varierer den alt efter fyld, den kan faktisk også bruges til madtærter, her skal man bare skifte sukker ud med salt, og eks vis revet parmesan!
- 100 gram koldt smør
- 150 gram mel (jeg brugte hvedemel fra Søris, der er en smule groft i det, og bliver mørkt når man bager med det)
- 1 spiseske hjemmelavet vanillesukker (du finder opskriften her: Hjemmelavet vanillesukker )
- 1 æg
- 1 spsk koldt vand
- Skær det halvbløde smør i mindre stykker, og smuldr det i melet.
- Kom vanillesukker, æg og vand i – hold igen med vandet, og kom evt mindre eller en smule mere i, dejen skal samles, ikke æltes, vær obs på at alle smørklumperne er fordelt i melet.
- Lad dejen hvile på køl, inden den rulles ud på et meldrysset bord – kan du ikke få rullet dejen ud i et stort stykke, da fortvivl ikke, den kan sagtens samles og “lappes” sammen i selve tærtefadet.
- Skær kanterne til, og forbag dejen på den vis, at du sætter den ind i ovnen samtidig med du tænder for den. Giv dem max 5 min.