I går aftes var jeg, og to af mine kolleger så heldige at være blevet inviteret med til Kbh Madhus´ årlige diplomuddelings fest. Diplomerne bliver uddelt til de der udmærker sig på særlig vis, af de institutioner, plejehjem og kantiner der er med i Køkkenløftet. Begrundelsen for udvælgelsen og nomineringerne kan du læse om her: Diplom vindere
Festen bliver afholdt på Rådhuset i festsalen, og har Klaus Bondam som konferencier. Der var dækket 19 langborde op med stivede damaskduge, musselmalet og de kvindelige tjenere var i ført fine hvide forklæder – i stil med dansk frokostrestaurant. Der var en tjener pr bord, blev hældt drikkevarer op i rigelige mængder og de ansatte fra madhuset var i ført deres stive puds. Med andre ord: der var lagt op til festmiddag på smukkeste vis!
Det var en fornøjelse at være med til at fejre de, der på professionel vis i dagligdagen sørger for mad til de ældre, til elever, og børn mv. En slags hverdagens mad-helte.
Forret: bagt torsk, rødbede, æg, sennep, lun bacon-vinaigrette
– En smukt anrettet klassiker i nye klæder! Fungerede, og smagte på bedste vis.
Dessert: Krydret brød, syltet hyben og is, vanillecreme og hasselnøddemakron
– En super lækker kombination af sødt, syrligt og sprødt, mums.
Hovedretten fik jeg ikke taget et billede af, og jeg må ærligt indrømme at jeg synes det var en stor rodet omgang…så den får I ikke en beskrivelse af. Men vinene derimod var meget velvalgte, særligt Petit Chablis Athénaïs 2010 Chardonnay´en til forret´en og Coteaux du Layon 2009, Château de Passavent´en som var en herlig sød dessertvin, med en syrlig duft. Inden desserten fik vi serveret ost – en tallerken med en skive Røde Kristian, ikke den bedste af slagsen jeg har fået, men måden den akkompagneret af en puré af rød belle de boskoop, og med et sødligt maltbrød med valnødder i, fungerede fuldstændigt. Og som prikken over i´et, og som en lidt fræk detalje, fik vi serveret Herslevs juleøl til – som man kunne hælde et skvæt sirup i. Wauw. Dét fremhævede øllens sødme, og er afgjort noget jeg vil afprøve igen!
Nu håber vi bare at Madhuset sætter fokus på det lille måltid, så vi som fritidsinstitutioner kan komme på Københavns Kommunes madkort;-)
Tak for en dejlig og festlig aften.
Kunne ikke være mere enig i din beskrivelse, lige med undtagelse af lammekøllen til hovedret, som jeg syntes var helt perfekt smagt til 🙂 Ydermere, er vi SÅ enige omkring Hersleveren med sirup. Den kunne godt vinde, over min nuværende favorit øko øl fra Thy …Nammenam.
Glæder mig over, at vi forhåbentlig bliver en del af nomeringskategorien fremadrettet. Selv tal for en helt igennem dejlig aften 🙂
Ja nu var det jo lige det med mig og lam….:-(
Men hvis jeg skal tænke retten som helhed, så synes jeg den ville for mange ting…det var i mine “smagsløg” en for rodet ret med tilbehør der stak i hver sin retning.
Til juletid er den kombination med sirup i en ikke alt for tyk juleøl afgjort et kommende fast indslag på mit julebord;-)
Vi arbejder på sagen, ikke Tina?!