GRØD

I går aftes besøgte jeg langt om længe grødbaren, Grød, i Jægersborggade. Og det gjorde jeg i selskab med Piskeriset . Min forventning var at blive mødt af et anderledes bud på grød, især fordi vi valgte at spise der ved aftentide. Og det var anderledes. På den gode måde.

Man træder ind i et lille tidligere forretningslokale i et lyst lokale indrettet på den simple lækre måde. Langs den ene væg en reol med grød-udsalg og foran den et langbord lavet af en planke. Langs den anden væg, et par mindre borde ophængt på væggen. Man sidder på taburetter, ikke vildt mageligt. Men Grød satser næppe heller på kunder der hænger ud i timevis. Der er en hyggelig og afslappet atmosfære. Og den stemning bidrager stedets to ejere til – hjertelig modtagelse, detaljerede forklaringer og en tydelig stolthed over deres projekt.

Det eneste minus er måske, at Grød ikke serverer alkohol. Jeg kunne godt have nydt en lys hvedeøl til min Congee i stedet for det glas ufiltrerede æblejuice jeg fik til. Det var som om det ikke harmonerede helt, på trods af kyndig vejledning. Måske en smagssag.

Og hvad er Congee så? Jo det er en asiatisk ris grød, der serveres på meget forskellig vis.

Grøden på Grød serveres på forskellige tallerkner, se denne fine af slagsen.

I udgaven her bestod den af basmatiris, godt “udkogte”, kyllingekød i trevler, ingefær, peanuts, forårsløg, soya, sesamolie og frisk koriander. Jeg havde absolut ingen forventning til denne grød, og blev glædeligt overrasket. Meget velsmagende, med en god balance mellem surt og stærkt. Afgjort noget jeg selv vil forsøge mig med. Portionen var yderst overkommelig, og vil måske ikke mætte en med stor sult. Selv var jeg stadig lidt sulten (måske det skyldtes at jeg ikke havde fået andet end pindemadder til frokost?). Og så var der noget på dagens tavle der fristede:

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det en egentlig grød, måske snarere en lille sideorder til en brunch. Men godt smagte den, og det fungerede super godt med svesker, abrikoser og mandler. Og fin så den ud, som en lille trifli. En god afslutning på en fin oplevelse.

Næste gang jeg besøger Grød skal det være om morgenen – min fornemmelse er at der allerede er et stampublikum til udvalget af morgengrød, og dermed sikkert en lige så hyggelig stemning.

Så tak for min første gangs oplevelse med at spise grød udenfor hjemmets fire vægge – håber I klarer skærene med så nichepræget en geschäft, drenge!

5 kommentarer til “GRØD

  1. Tænk engang, jeg har stadig ikke været der! Kun til åbningsreceptionen, men altså… Det ser jo så lækkert ud, og deres menukort er virkelig spændende! Men ja, morgenmaden er nok også det, jeg vil gå efter 🙂

      1. Ja, det er virkelig for dårligt. Til åbningen var der ret mange mennesker, så jeg droppede det. Men jeg fik et par billeder 🙂
        Apropos Bronx’en – der er kommet en ny restaurant, der hvor Den Røde Hund lå før, som hedder the Bronx 🙂 De serverer burgere (og kun én vegetarisk af slagsen). Nu er jeg ikke den vildeste burgerfreak, men sådan amerikansk biks tiltrækker vist mange kunder

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s