Jeg har i den forgangne uge været så heldig, at få lov at teste Aarstidernes nyeste skud på stammen af måltidskasser: VerdensKassen til 1 person. Og det var med spænding jeg åbnede døren torsdag morgen – hvad var der mon i kassen? Ville opskrifterne være lette at gå til? Hvor kom råvarerne fra? Og mad-nørdet som jeg er, hvem stod bag opskrifterne i denne uge?
Som svar på det sidste spørgsmål, stod Louisa Lorang til min store glæde bag de 4 opskrifter der fulgte med. Konceptet går ud på, at man får råvarer til 4-5 dage, én af retterne er stor nok til 2 personer, eller til rester dagen derpå, og man får – stort set – alt med til tilberedning af retterne. Aarstiderne skriver selv om kassen:
I VerdensKassen er der lagt vægt på urbane, sunde og krydrede måltider.
De fire kokke, Søren Ejlersen, Louisa Lorang, Thomas Hess og Sanne Venlov, står bag udvikling af opskrifterne – og der lægges vægt på en variation af kød udskæringer, indimellem fisk og et stort udbud af friske grøntsager.
Idéen er god, særligt til den travle single der ikke orker at tage stilling til hvad de skal lave af mad, og ikke har tid til indkøb, men som samtidig gerne vil have sund, alsidig og hjemmelavet mad. Og når nu kassen netop er beregnet til én, er det en rigtig god idé at der kun er til 4-5 dage, eller i hvert fald for mit vedkommende, da jeg ikke er hjemme alle aftener. Personligt synes jeg de 365 kr er givet godt ud, da varerne er friske, velsmagende og selvfølgelig, økologiske. Men jeg er samtidig overbevist om, at jeg kunne gøre det billigere selv. Inden jeg skulle modtage kassen, fik jeg nogle reaktioner fra et par kolleger, og de mente det var voldsomt mange penge at bruge på mad. Men det er dels en diskussion for sig selv, og dels et sprøgsmål om valg, tænker jeg.
Nuvel, menuen så således ud:
Kødboller med nudler og ramsløg her skulle man selv sørge for: olie, karry el chiliflager, sukker og soja
Kylling med jordskokker, kartofler og ramsløg her skulle man ligeledes have olie på lager, samt flydende honning, salt & peber
Misosuppe med kylling, asparges og kartofler her var der kun tale om at man skulle have soja og salt i spisekammeret
Salat med tun, kapers, asparges og ristet rugbrød i dette tilfælde skulle man yderligere bruge salt, dijonsennep, eddike, olie samt salt & peber
Retterne laves i en rækkefølge, da der er i tænkt at man bruger flere af ingredienserne i flere af retterne – dén tanke synes jeg vældig godt om, da den harmonerer med måden jeg laver mad på i forvejen. Jeg synes at portionerne generelt var for store, så enten tilberedte jeg mindre mængder, eller også nød jeg godt af resterne dagen derpå. Så faktisk har der været mad til hele ugen, med et minimalt supplement af flere råvarer. I skrivende stund har jeg ovenikøbet en smule tun, nogle jordskokker, og en smule salat tilbage.
De eneste egentlig minusser jeg har, er at der skulle rå løg i salaten, og om det er fordi løgene var meget friske, ved jeg ikke, men det blev for meget tilsidst. Og så skrev Louisa som tip at rugbrødet skulle opbevares på køl, hvilket bevirkede at det blev blødt i bunden og dermed mugnede ret hurtigt…måske temperaturen i mit køleskab er for kold…men vådt rugbrød, bvadr.
Da jeg modtog kassen var jeg ikke hjemme de første par dage, så derfor frøs jeg både hakket oksekød og kyllingebrystet – det tog det på ingen måde skade af, hold op det var det møreste, saftigste stykke kyllingebryst jeg længe har fået! Kyllingbrystet var fra Sødam, og Aarstiderne forhandler bla hele kyllinger derfra.
Jeg fik desværre ikke taget et billede af Misosuppen – den blev lavet til frokost, midt i en dybt opslugt opgave-skrivning. Jeg valgte at lave suppen uden kylling, og havde derfor et stykke kylling til rådighed som sammen med nogle af grøntsagsresterne blev til denne salat:
Salat med blomkål, agurk, ramsløg, kyllingebryst og rugbrødscrutoner
Rugbrødscrutoner er en rigtig god måde, at få brugt et daggammelt rugbrød på, de mætter godt og giver en salat dejlig sprødhed. Skær rugbrød i skiver, kom godt med rapsolie på panden og krydr eks vis med forskellige salte – her brugte jeg sesamsalt, sydesalt og kryddersalt. Steg dem sprøde, og lad dem dryppe af inden servering.
Endelig skal Aarstiderne have et klap på skulderen for at lave en måltidskasse for én
– den slags savner jeg på markedet for fødevarer!
lacucinanada.com 
Jeg vælger faktisk ofte råvarerne via Aarstidernes hjemmeside, for jeg er næsten altid tilfreds med kvaliteten.
Ja, bager alt selv. Ville heller aldrig købe sådan noget som pitabrød eller pizzabunde eller kiks. Og sådan noget er ofte med i kasserne.
Jeg køber kun måltidskasser, hvis jeg kigger på kassens indhold og kan lide det råvarer, der er i, men jeg laver ikke de retter, der er lagt op til, og som regel foretrækker jeg også selv at vælge råvarer. Det er helt sikkert fint for mange, men jeg vil gerne bage mit brød selv f.eks. og gider f.eks. ikke parboiled ris.
Ja det ville også være sådan jeg ville gøre hvis jeg skulle vælge kassen en anden gang – det var svært ikke at afvige fra opskrifterne!
I forhold til kødudskæringerne, kan jeg klart se en fordel, fordi jeg er én. Men det er en dyr måde, at spise kød på, og kan afgjort bedre betale sig eks vis at købe hele kyllinger hvor der er kød (og fond) til mange måltider. Men i en travl hverdag, jo.
Og er helt enig med dig, Linda, at vælge sine råvarer ud selv, er jo en sanselig oplevelse…med mindre den foregår i Netto o lign hvor alt stort set er emballeret! Jeg foretrækker Stefanos Grønne hjørne, Din Baghave og øko grøntmanden i Torvehallerne, mums det er lækkert at kunne håndplukke lige dét man vil have med hjem i nettet.
Bager du både rugbrød og lyst brød selv?
Tak for din kommentar.
Hos mig handler det om manglende evner, ikke kun en trav livsstil, jeg er præst og kan flekse rigtig meget. Men jeg har ikke glæde og viden om mad, sæsoner og andre finurligheder med hjemmefra. Men jeg vil lære det og der tror jeg faktisk måltidskasserne er en fantastisk læremester. For ramsløgne går igen i flere forskellige retter og det samme gør kål og og.. 😀
Jeg er ikke med på stop spild af mad bølgen, men jeg øver mig. Der ryger stadig en klump dit og dat ud i ny og næ, men jeg er faktisk over det sidste ½ år blevet ret god til det. Jeg tænker over det og tænker det ind.
Vi er kun to herhjemme, en kræsenpind der afskyr alt madlavning, men synes at alt det med grøntsager og dyrevælfærd er klogt og nemt når det bliver bragt. og så mig selv.
I min forstad er der lidt økologisk at gør godt med, vi har en netto og vores superbrugs har nu fået økomel melet på stenkværn…. Men det er et gængs og knap så inspirerende udvalg. Nogle gange gad jeg godt bo i Frankrig og kunne gå på marked og snuse… 😉
Jamen Livsmod, hvor er det dejligt at høre at du øver dig! For mange af os der er vokset op med at man som en selvfølgelig smider madrester ud – tror det var en modreaktion i mine forældres tilfælde, på deres forældres husholdning – skal man jo lære på ny.
Jeg har i mange år måtte tænke i at anvende råvarerne fuldt ud af økonomiske årsager, men med tiden er det afgjort også blevet af hensyn til miljøet, dyrene og min egen samvittighed! Synes det er skamfuldt at vi vesterlændinge smider så kolosal store mængder mad ud….
Og inspiration er jo altid godt – håber at bloggen her kan være med til at inspirere dig yderligere? Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle yderligere spørgsmål også 🙂
Suk ja, Frankrig…eller Italien, Spanien…i Barcelona har de bare de skønneste markeder, og det er SÅ fedt at de ligger midt i den hektiske storby. Men inden du flytter ;-), så smut en tur i Torvehallerne og lad dig inspirere, eller på Farmers Market i Jægersborggade en solrig lørdag formiddag…
God fornøjelse ved kødgryderne!
Og tak for dine kommentarer.
Herhjemme er vi faktisk på vores 3 måltidskasse + en bonusburgerkasse i anledningen af påsken og jeg elsker det. Vi har prøvet Verdenskassen, kvikkassen og livretterkassen. Fordi vores liv heller ikke er i faste 8-16 rammer, så skal der tænkes lidt og resterne er til madpakken. Men jeg er overrasket over hvor meget mad, hvor forskelligt og i hvor god kvalitet man får for 350-395 kr.
Jeg er drønbegejstret og som dig så kommer det der ikke bliver lavet nu og her på frys og så er der lækkerier til en anden god gang.
Det er Aarstiderne sikkert glade for at høre:-) Det er, så vidt jeg kan forstå, vist også lidt af en succes med deres måltidskasser! Men forståelig nok med den travle livsstil mange fører – og måske fordi mange prioriterer ikke at bruge så meget tid på at finde på, og købe ind. Men for sådan en mad-tosse som jeg, så er halvdelen af fornøjelsen nu altså at finde på hvad jeg skal spise, og at købe råvarerne selv. Men fordi jeg bor et sted hvor udbuddet af økologiske varer er lille/ikke så varieret – særligt kød – så køber jeg en del mad på nettet. Min kasse hos Aarstiderne fravælger jeg når jeg enten har rigeligt med rester, eller når jeg gerne selv vil købe grøntsager. Men det er nu altså bare lækre og friske varer!
Hvor mange er I, i husstanden? Rart at der er rigeligt – hvis man altså får det spist!