Der er noget der optager mig for tiden. Og det er trends og tendenser der er kommet i kølvandet på finanskrisen. Dét at det vestlige menneske, er begyndt at tænke over sit eget forbrug og over sig selv som forbruger.

Måske skyldes det knaphed, eller endog nød, for nogle. Og jo, finanskrisen har ramt os noget på pengepungen, men for rigtig mange af os, er det jo ikke fordi vi mangler noget som sådan. Men talen om finanskrisen og alt hvad den har bragt med sig, har på en eller anden måde påvirket vores tankesæt. Det er dermed blevet yt at være overforbruger, yt partout at købe nyt og hele “brug-og-smid-væk” kulturen er under stærk revidering – virksomheder tænker som aldrig før i langtidsholdbarhed, miljøvenlighed og på at undgå ressourcespil. Og en af de nyeste trends for virksomheder er: *Flawsome – som modvægt til det perfekte som mange store koncerner længe har ladet os tro deres vare er. Næ nej, nu er det in at vise sine fejl, at man ikke er perfekt. Og hvor er det dog på en eller anden måde ekstremt befriende!

Det er lidt i samme boldgade hvor tendensen omkring at udstille sine mindre heldige sider som mor, karrierekvinde, og som jobsøgende, og i de mange sociale medier. En tendens der gør at vi måske får øje på, de nære værdier, det der virkelig betyder noget for os som mennesker. Eller som en moden kvinde jeg talte med, da jeg for nylig var til foredrag i Synagogen, sagde: “Nu det moderne menneske ikke længere har troen (religionen), så har vi heller ikke en gud der kan tilgive vores fejl”. Måske vi i en vekselvirkning mellem virksomheder, den virtuelle verden og i vores sociale fællesskaber netop søger at “tilgive” hinanden vores fejl?

Men hvad har det med mad at gøre, tænker du nok, nu du læser på en blog om mad. Jo i min verden har det netop noget med mad, eller måske snarere måden vi køber mad på, det vi spiser af mad, det vi smider ud af mad og måden vi inviterer hinanden til mad på. Hele Stop Spild Af Mad-bevægelsen er et godt eksempel herpå – vores abnorm dårlige samvittighed over overforbruget, kan velsagtens tolkes som værende et af det moderne menneskes fejl? Det gør en frivillig forening som fødevarebanken så en masse ved, ved at uddele mad fra fødevareproducenter, supermarkeder mv til mad-fattige, kriseramte osv. Om de frivillige går ind i arbejdet for at få aflad, ved jeg ikke, men hold op et godt stykke arbejde! Et arbejde jeg nu selv har valgt at støtte som aktiv frivillig – noget du vil komme til at læse mere om her på bloggen.

Nå jeg læser tallene omkring madspild, ja så synes jeg det er et område hvor vi ikke kan tillade os, at slå det hen med, at “det er jo ok at være flawsome”, her skylder vi os selv og hinanden at gøre noget seriøst for at undgå det.

Men lad mig slå fast – I´m loving the trend! At kunne læse i Femina (nr.21/12) at manden der står bag skønhedsproduktet “Yes to Carrots”, selv bruger en ganske så ikke-økologisk deodorant, alene fordi dén virker for ham og et eksempel på at dyrke det uperfekte, bogstavelig talt, i Signe Wennebergs blog indlæg forleden, hvor hun skriver “at haven er perfekt, når den ikke er perfekt!”, er kærkommen læsning.

Jeg vil slutte dette indlæg af med, at udstille nogle af de områder hvor jeg som forbruger lever aldeles u-perfekt: jeg ryger, jeg køber Oreos, ene og alene fordi jeg elsker dem, og jeg fodrer mine katte med bla whiskas firkanter i en obskur gele. Its flawsome allright – Hvad med dig?

*Flawsome = sammentrækning af ordene: awesome (fantastisk) og flaw (fejl). Hvis du vil læse mere om emnet, så læs her: trendwatching.com

Reklamer