Jordbærgele m.(granatæble)balsamico

Hva´dælen skal man bruge sådan en gele til?, tænker du måske. Jo, man kan bruge den til at *toppe en cheesecake eller en frugttærte med. Man kan også, som i vores nordiske broderlande, spise den som dessert med flødecreme til. Eller, fordi denne har den skarpe smag fra balsamicoen, servere den til et stykke kraftig ost!

Jeg kogte geleen fordi jeg havde ca.300-400 jordbær stående, som så ret så trætte ud. Og kom på at lave en gele tilsat den granatæblebalsamico jeg købte på fødevaremarkedet i Svendborg. Balsamicoen forhandles af det tyske firma vom Fass, som bla gør det i balsamico som sælges fra fad – deraf navnet. Min gele blev noget sødere end jeg havde regnet med, men man kan jo smage til og tilsætte mere balsamico efter smag.

Jeg har brugt geleringsmiddel, og du må læse anvisning bag på brevet ifht den mængde væske du får ud af de bær, du vælger at koge en gele af. Jeg fik ca.2 dl gele ud af mængden. Derfor lyder min opskrift helt enkelt således:

  • Jordbær
  • Sukker, tilsvarende mængde (bruger du 300 g jordbær, tilsæt da 300 g sukker). Jeg brugte syltesukker, og vælger du det, så stivner massen allerede en del når du lader saften dryppe af. Tilsat i så fald en mindre mængde geleringsmiddel.
  • Balsamico – evt granatæblebalsamico, 1 spsk pr.100 g bær, evt en smule mere
  • Geleringsmiddel, atamon og et syltetøjsglas, evt flere.
  1. Skyl og nip jordbærrene. Lad dem dryppe af i en si.
  2. Kom bær, sukker og balsamico i en gryde, og lad det trække saft i et par timer.
  3. Kog ved svag varme i ca.20 min. Mos evt bærrene lidt, for at få al saften ud af bærrene.
  4. Lad saften dryppe af i et klæde, eller i dertil indrettet anordning i nogle timer.
  5. Skyl syltetøjsglas i kogende vand, og skyl dem af med atamon.
  6. Hæld nu geleen i glasset/glassene, og luk til med det samme.
*Hvis du bruger geleen som topping på en kage, da skal den varmes op og derefter pensles på kagen, hvorpå den vil stivne igen.

10 kommentarer til “Jordbærgele m.(granatæble)balsamico

  1. Hej,

    Kan man anvende din opskrift på jordbærgele på en islagkage? Jeg er lidt usikker på, hvorvidt det kan holde til at blive frosset ned?

    Håber du kan hjælpe. Tak.
    Mvh. Tina

    1. Hej Tina.
      Altså det skulle jeg mene – det er jo blot saft og sukker? Men har ikke forsøgt det, så tør ikke garantere for resultatet.
      Har du tid til at lave et lille forsøg inden du kaster dig ud i det? Hvis du giver det et forsøg – kan jeg så lokke dig til at skrive tilbage til mig??
      Skal det i som et lag? Eller skal det ovenpå?

      Med venlig hilsen fra en spændt
      La Cucina Nada

      1. Hej igen! Jeg så lige, at du havde sendt en mail til mig. Jeg mener ikke man kan fryse gelé og gik på nettet. http://www.klikk.no får svar på,om man kan fryse en ostekage med gelé på – svaret var, at det kan man ikke, for geléen bliver grumset og får en kedelig farve. Men du kunne jo selv prøve at fryse en lille portion!
        Elsebeth

      2. Hej Elsebeth.

        Det lyder mystisk – jeg sendte svar til en andens kommentar på mit indlæg om jordbærsirup …?! Men det var via app´en på telefonen, og det så jeg tænker over det, underligt ud da jeg sendte svaret.
        Men MANGE tak for svar 🙂 Du må have undret dig noget?? Haha.
        Ja det krystaliserer/grumser nok noget. Bliver måske oven i købet brunligt …

        Tina Jensen, du kan måske smøre det på lige inden servering??

        Dejligt med hjælpsomme abonnenter/læsere, der hjælper hinanden!

        Hav en dejlig solskinsdag begge to.
        La Cucina Nada

  2. Hvad er grunden til, at I unge er begyndt at koge saften af bærrene MED sukker. Bruger I bærrene til noget da, siden I søder på dem? Du skriver lige dele sukker og bær. Efter den gamle metode hed det lige dele saft og sukker; man sier bærrene fra, og så først derefter måler man saften og koger den med sukker. 300 g bær af forskellige slags giver ikke den samme mængde saft, og alle bær er ikke lige sure. Jeg ville tro, at man binder mere sødet saft i bærrene, end hvis saften er usødet. Jeg er spændt på at høre dit svar.

    1. Kære Elsebeth.
      Unge? Tak for det kompliment;-)
      Jeg ved ikke hvad andre gør, jeg har ikke selv kogt gele mere end et par gange før. Første gang var lidt af en fadæse, for den bliv aldrig sødet ordentligt – der kogte jeg saften uden tilsat sukker. Derfor læste jeg en del opskrifter igennem denne gang, og nåede frem til denne procedure.
      Men husker at min moster kogte frugtsaft, og netop først tilsatte sukker efterfølgende.
      Selvfølgelig har du ret i at bær giver forskellig mængde saft, den samme mængde bær giver også uens mængde saft. Det skriver jeg sådan set også, og at man derfor skal følge anvisningen på geleringsmiddel-brevet.
      I min verden er det en selvfølge at bruge bærrene – man smider da ikke guld på gaden, vel´? Frugtpulpen egner sig fortrinligt ovenpå morgen-skyr´en, kan klare en tur i fryseren eller kommer måske i nogle muffins? 🙂
      Mvh La Cucina Nada

      1. Tak for dit svar. Nu spurgte jeg, fordi jeg ikke kunne læse mig til, at du skulle bruge pulpen til noget. Jeg vil nu mene – som gammel i “faget” – at der er mere fidus i at koge bær med lidt vand, si saften fra, måle den og derefter søde den. Pulpen søder man for sig, hvis den skal bruges til noget, da den ikke skal være nær så sød, som saften til gelé. Hvis ikke, lader man stilke og de visne blomster blive på. Har man fri adgang til mange bær, er der jo en grænse for, hvor meget sødt, man har brug for/godt af. Her får fuglene pulpen! Den ældgamle grønne syltebog er god at få “sylteforstand” af.

        Selv er jeg fast eksportør af hindbær- og jordbærgelé til mine børnebørn i USA, og min datter er fan af min rabarberkompot med polynesisk vanille – ting man ikke kan købe derovre. Jeg har ikke selv “avlet sukkergrise”, så de får også kun “Mormors syltemøj” ved særlige lejligheder.

      2. Kære Elsebeth.

        Jeg er skam glad for at du spørger, og for at du kommer med så konkrete anvisninger/tips.
        Tak for dem. Dem kan både jeg, og mine læsere bruge, eller i hvert fald tage med.

        Jeg kan sagtens se fornuften i, ikke at søde bærrene inden, og vil da i løbet af sommeren
        forsøge mig med lidt af hvert. Har du lavet gelé af stenfrugter?

        Tak for din interaktion her på bloggen – bliv endelig ved med det!

        Mvh La Cucina Nada

      3. Hej, igen! Det ender med at blive en hel roman, det her! Kan en saft blive til gelé afhænger kun af, OM der er pektin i bærrene/frugterne. Min mor fortalte mig for mange år siden, at jeg var tosset, hvis jeg troede, jeg kunne lave hindbærgelé. Jeg ville – så jeg læste højt og lavt og fandt ud af, at citronsyre (5 g pr l saft = geleringsmiddel) erstatter den manglende pektin ved brug af alm. sukker. Jeg har læst, at syltesukker er tilsat pektin, så du må prøve dig frem, 5 g kan være for meget her. Strø lidt i syltesukkersaften, kog op og lav så geleringsprøven med en dråbe på en tallerken. Bliver den ikke stiv, tilsætter du lidt mere, indtil konsistensen er rigtig på prøven. Jeg har aldrig lavet gelé af stenfrugter, men er der saft, kan den blive til gelé er min erfaring. Jeg bruger kun citronsyre som geleringsmiddel.

        Har man kun 1 kg bær, vil man selvfølgelig forsøge at få så meget ud af dem som muligt og også lave noget af pulpen; det gjorde man også under krigen, hvor der var stor mangel på alt. Svømmer man som jeg i bær, får fuglene pulpen, for det giver meget mere smag at lave syltetøj af friske bær, da formålet med at koge saft jo er at få al saft og kraft ud af bærrene. Mit motto er: Hellere lidt, men godt.

        For at bær ikke skal fylde for meget i fryseren, koger jeg saft af de resterende. På en 2 eller 4 liters frysepose skriver jeg, hvad og hvor meget der er i, lægger den i en rektangulær form, hælder saft i, lukker med en klips og så i fryseren. Næste dag er det en mursten, som kan stables og ikke tager meget plads op. Den saft bruger jeg også til at blande usødet med vand til læskende saftevand. Så klog skulle jeg have været, da mine børn var små!!!

        Pluk alle bærrene, helst de ikke helt modne og også de grønne, hvis du skal lave gelé, for de indeholder mest pektin. Frossen saft indeholder ikke mere så meget pektin som saft af friske bær.

        Noget helt andet er Atamon, som har vist sig at være noget værre skidteras. Som ved ethvert arbejde i køkkenet gælder det her: Hygiejne frem for alt. Skold alle remedier, du bruger, og skyl de sterile glas og låg med lidt spiritus i stedet for. Til glas med og uden låg: Fyld næsten helt op, læg et rent viskestykke over. Næste dag dypper jeg et afklippet stk. madpapir i spiritus, lægger det ned mod geleén og låg på; uden låg tvinder jeg et dobbelt lag film over og slutter af med en elastik.

        Roger and out!

      4. Kære Elsebeth.

        Jeg er vokset op i et hjem hvor man købte sig til alt spiseligt eller kun lige lavede det man skulle spise –
        og så røg samtlige rester ud! Jeg har heldigvis kunne se min moster og min bedstemor over skuldrene, og de to vakse damer
        har været med til at vække min interesse for madlavning i en meget ung alder.
        I dag handler det rigtig meget om, at jeg prøver teknikker af, og man kan jo kun lære af at prøve sig frem.

        – Det med pulpen, har jeg ikke tidligere gjort det så meget i. Men jeg synes faktisk godt om at røre den ud i min yoghurt/skyr, netop fordi den er sødet, men heller ikke har alt for meget smag.
        Tror “dine” fugle, elsker når du sylter 🙂

        Jeg har taget noter af det du skriver, og er MEGET glad især for at du deler dine erfaringer!

        Du har ret i at atamon, geleringsmiddel mv, ikke er ønskværdige produkter. Men som sagt, så har jeg forsøgt at lave gele uden, og det ville bare ikke stivne ordentligt. Og ja, det handler bla om pektin-indholdet. Derfor har jeg indimellem valgt at bruge syltesukker, eks vis til bær der ikke indholder pektin/eller særlig meget pektin.
        Jeg vil prøve mig frem med citronsyre en anden gang!

        Og det bliver snart, for jeg har planer om at lave et par geleer til efterårets simreretter, bla en myntegele.

        Håber dine børn og børnebørn også får set dig over skulderen en gang imellem, så du kan viderebringe dine erfaringer?

        Mvh La Cucina Nada

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s