Lunch & all that jazz

Over Jive – overgearet swing og jive. På den fede måde.

Sikke en dejlig weekend. Hele to gange har jeg været inviteret ud at spise frokost i den skønne inde København. Og begge gange i selskab med ligesindede på jazzfronten.

Et stort tak til jer begge!

 En porsesnaps – hældt helt til randen.

“Mit job er at skænke, det er dit at gøre kål på den”, supplerede den muntre tjener.

Fredag indtog vi frokosten på Husmanns Vinstue – en restaurant der har ligget på samme adresse siden 1888, og har en stor gruppe stamkunder. Serveringen var helt i top, med overskud til muntre bemærkninger, gamle anekdoter og kyndige forklaringer omkring både mad og drikke. Som min far sagde, så er tjenerne på disse Københavnske frokost-restauranter af en helt særlig støbning, og snakken faldt på om de mon var en uddøende race. Fornøjede var vi i hvert fald. Vi var oven i købet så heldige at solen skinnede fra en skyfri himmel, og valgte derfor at sidde udendøre. Her blev maden på fineste vis akkompagneret  af behagelige jazztoner, leveret af en trio lidt længere oppe af gaden. Eneste anke må være øl-udbuddet, også her har Carlsberg noget der minder om patent på leveringen af det flydende guld i hanerne.

Vi valgte begge to at starte med en Sol over Gudhjem, som var en af dagens ekstra serveringer. Den var anrettet med rigeligt tilbehør, og smagte egentlig godt. Savnede måske at kunne smage makrellen en anelse mere. Til gengæld var rødspætten med rejer helt i top – kun let vendt i mel og stegt af i smør, så den lige fik lidt stegeskorpe – og rejerne var fjordrejer (de måtte gerne have været en anelse koldere) og aspargsen havde knæk – der smagte af dansk sommer.

I festligt humør, efter at have taget afsked med faderen, mødtes jeg med et par bekendte på stamværtshuset. Prisen for det betalte jeg så lørdag morgen, men der var ikke andet for end at rejse mig fra det træ  jeg faldt ved … og den iskolde Saaz Blonde fra fad fra Jacobsen jeg nød på Restaurant Kronborg inden jeg skulle møde min veninde gjorde da også godt. Ligeså gjorde de meget lækre, smagfulde og friske serveringer vi fik der.

To meget store, og kødfulde lakse fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade, af den grove slags. 

Kartoffel mad, anrettet på mormorsalt garneret med løgringe og

friturestegte ansjoser vendt i panko-rasp.

Fiskefrikadellerne har jeg fået en gang ved et tidligere besøg, og det er nok byens bedste. De smager vitterlig af laks, og er enorm saftige. Men den kartoffel mad, den slog samtlige serveringer denne weekend! En helt genial sammensætning af de nye danske kartoflers sødme, det sprøde fra salaten, løget og raspen i selskab med det syrlige fra fløden og det salte fra ansjosen. Wauw. Sjældent har et stykke smørrebrød henført mig i samme grad.

Også på Kronborg, hvor jeg fra min plads ved udendøre serveringen, havde udsigt til min barndoms karré, var betjeningen helt i top. Her suppleredes serveringen med snakke om alt fra dagblads-præferencer til lidenskabelig madsnak. Man har hver gang lyst til at vende tilbage til det hyggelige og pæne sted, og jeg vil anbefale det på det varmeste.

 

Også denne dag stod den på efterfølgende jazz. Og dét indenfor rækkevidde, da vi blot spadserede lige rundt om hjørnet og ind i gården ved Huset i Magstræde. Først til en omgang lettere eksperimenterende jazz, der som min veninde sagde, nok egner sig bedre på grammofonen derhjemme. Men da vi så, i al dovenskab, valgte at blive siddende til næste band, blev vi i den grad glædeligt overraskede: Et 8 mand stort band, iført jakkesæt, seler og højt humør, swingede sig igennem et repertoire af swing og jive klassikere, sågar også et par rock numre tilpasset swing-jazzens rytmer. Det holdt helt og aldeles! Eneste minus var at der ikke var plads til en svingom … for hold op det var svært at sidde stille. Du kan høre Over Jive give den gazz her:Over Jive.

I skrivende stund er der 75-77 koncerter tilbage, og så slutter jazz-festivalen for denne gang. Jeg har nydt det jeg har kunne snige mig til i år, da jeg ikke har ferie og da vejret ikke just har været helt i top. Næste år har jeg med sikkerhed ferie i uge 28 igen – jeg ELSKER simpelthen at kunne køre fra sted til sted, med cykelkurven pakket, avisen under armen og jazze mig igennem 10 dage …

Her på Balders Plads – Røde Roses Kaffebar byder på Jacob Fischer, og som altid: dejlig stemning!

Så tak for denne gang – 

… og på gensyn til næste år Copenhagen Jazz Festival!

 (måske også lige til en gang vinterjazz … )