I fredags lød startskuddet til 10 dages smags,- og sansebombardement i København. Copenhagen Cooking blev skudt i gang i Den Sorte Diamant i en næsten tætpakket Dronningesal med tilstedeværelse af Prinsesse Marie. I mad-sammenhæng er hun næppe den mest interessante personlighed, og min glæde over at være tilstede med Adam Price, René Redzepi, Helle Brønnum Carlsen, de herrer bag “Madeleines Madteater” samt mange andre mad-kändisser var da også langt større. Lige så stor var min glæde over at rende ind i et par andre madskribenter, det er så hyggeligt at slå en mad-sludder af.

Til åbningen fik René Redzepi uddelt Copenhagen Ambassador Honorary Award – en pris jeg aldrig har hørt omtalt tidligere, og en pris det ikke lod til at gøre synderlig indtryk på den lille kok, der også på denne festlige dag var iført arbejdstøjet. Måske er han så vant til at vinde, og svømmer i priser i forvejen? Eller også er han rent faktisk en håndværks-mand, der lever og ånder for kreativiteten, og ikke for omtalen? Redzepi brugte selv udtrykket “Et indre kreativt monster”, om det der driver ham. Og i en samtale med Adam Price, der i øvrigt fungerede aldeles godt og langt bedre end en (intetsigende) takketale, vendte han flere gange tilbage til det kreative monster der skal fodres.

Du kan se et lille klip af samtalen på facebook/LaCucinaNada.

Efter smil på læben, og grin i salen – han har altså humor ham Adam Price – åbnede Helle Brønnum Carlsen en dialog med de geschäftige herrer bag “Madeleines Madteater”. At hun havde taget slides med for at understøtte hendes budskab, var helt og aldeles unødvendigt, for det var tydeligt at damen har et budskab! Her får du et par udpluk af hendes guldkorn:

“Maden har en fortællende kraft. Derfor forarbejder vi den, derfor gør vi noget ved den.”

“Ét måltid kan socialisere mennesket, det er det mest inkluderende. Hvis vi tør bruge det rigtigt.”

“Måltidet går lystens vej. Det er det der forfører os. Vi skal forholde os til den forførelse.”

Noget af det der af en eller anden grund fangede mig mest, var en afrundende kommentar om, at vi danskere synes mad smager enten godt eller dårligt. At der ikke findes noget midt imellem det. At vi ikke har et mere nuanceret sprog for det.

Således bevægede jeg mig ud ved de lange højborde med småretter kreeret af Kødbyens Fiskebar, med intentionen om at sætte flere ord på mine smagsoplevelser. En sætning der gik igen, for hver af de små hapsere jeg indtog var: mine smagsløg blev pirrede. Det smagte meget af fisk, og havvand. Hvilket var lækkert i kategorien salte retter, på nær en creme med rogn, der simpelthen blev for kvalm. Da det kom til “desserten” – der havde frysetørrede hindbær på, og var tilsat pufsukker, blev mit smagsregister udfordret: den smagte også af fisk.

Da Nethe, en fellow blogger, mente jeg skulle genkalde mig barndommens erindring (som jeg simpelthen ikke kunne sætte ord på), om smagen af østers, kunne jeg ikke finde ord. Den smagte hverken godt eller skidt denne limfjordsøsters. Den smagte sindsyg meget af saltvand. Konsistensen var blød, og den var tydeligvis meget frisk.

Jeg tænker det med at sætte ord på, kommer med øvelsen. Ligesom barnet skal smage på tingene 16 gange, tror jeg det er, før de kender og accepterer smagen, tror jeg også vi udvikler ord for hver gang vi smager en ny smag igen.

Se blot mit lidet mistænksomme blik lige inden jeg indtager en østers …

Anderledes velkendt var smagen ved indtaget af Mikkellers bryg i anledningen af Copenhagen Cooking: Salty Ocean Weed. Og dét på trods af at den var brygget på tang og havsalt. Nu ved jeg jo ikke hvordan tang skal smage i en ale, men det var en kraftigt smagende en af slagsen. En der efter mine smagsløg skal serveres temmelig koldt, og afgjort til mad. Måske jeg kan sætte lidt flere ord på, når jeg en af dagene nyder den flaske jeg fik med hjem i en goodie-bag, men umiddelbart har jeg smagt langt mere frække, vilde og velsmagende øl fra Mikkeller.

Hvis du vil ud og smage, opleve, blive pirret, prøve nyt, og måske øve dig i dit vokabularium omkring mad – så tjek programmet for Copenhagen Cooking, der er noget for enhver smag – også den midtimellem!

I øvrigt fangede Lorrys kameramand mig med mad i munden, og med det vil afslutte dette indlæg for at skrive et indlæg om gårddagens Kagefestival og Nordic Taste.

 

Advertisements