Nu skriver vi ifølge kalenderen efterår fra i dag. Mange synes det er en trist årstid, en årstid hvor vi siger farvel til sommeren og en årstid hvor naturen langsomt går i forfald. Og det gør den jo egentlig også, bladene visner hen, farverne går fra grøn, til rød og gul. Personligt holder jeg meget af efteråret, særligt den første tid i september og oktober. Måske fordi jeg har fødselsdag? Men også fordi jeg elsker det farvespil naturen byder på, sågar her på stenbroen.
Men noget af al det der lige nu stadig blomstrer, men er ved at nærme sig udgangen af deres blomstringstid er krydderurterne. I år har jeg en særlig stor samling i min vindueskarm, og det gør mig noget trist at jeg snart ikke kan plukke løs længere … Men så kan man jo heldigvis lave kryddersalt! På den måde bevarer man aromaen fra krydderurterne, og kan få et snert af sommer i sin mad igennem efteråret og vinteren.
Kryddersalt er virkelig let at lave. Det kræver en en god grov salt, eller en uraffineret fin salt, ikke flagesalt. Nogle, eller en slags krydderurt. En blender med hakkefunktion. Og så mulighed for at lade det tørre. Det kan man enten gøre i solen et par dage, indendøre – hvis man har mulighed for at lade det stå ugeneret eller i en ovn.
Jeg kommer min kryddersalt på glas, og lader det stå mørkt. Små fine dåser vil være helt ideelt. Man kan også forære lidt af det væk – det skal nok vække glade hos en madglad ven eller to.
Når man sammensætter sin kryddersalt, kan man jo tænke lidt i hvad man ønsker at bruge den til: Fisk, det asiatiske køkken, en god kylling mv. og hvordan man kan lide at krydre maden. Her er et bud på tre forskellige slags:
Kryddersalt m.rosmarin og citron:
- 2 dl uraffineret atlanterhavssalt
- Ca. 1 dl rosmarin kviste (kvistene tages af stænglen)
- Skallen af to økologiske citroner
Chili kryddersalt:
- 1 dl uraffineret atlanterhavssalt
- 1 tørret mellemstor chili
- 1 lille håndfuld sesamsalt
Karrysalt:
- 2 dl uraffineret atlanterhavssalt
- 1 bdt karry (en krydderurt der dufter afsindig meget af karry, den smager noget mindre af karry)
- Pluk blade eller kviste af stænglerne. Kom dem i en blender eller hakkefunktionen til en stavblender.
- Blend med salt. Giv det evt et lille ryst undervejs.
- Bred saltet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Nulr det evt lidt hvis der er klumper.
- Tør i ovnen ved 50 grader i 4-5 timer.
- Lad det evt stå i ovnen natten over – på den måde sikrer du at det er tørret.
- Kom på rengjorte glas eller dåser.
Du kan også lave kryddersalt ved blot at tilsætte tørrede krydderurter, og som her spiselige blomster. Det kræver dog at urten kan tørre op alene ved at blive hængt til tørre. Se her hvordan jeg har lavet en salvie-morgenfruesalt: http://denurbanehave.com/2014/08/01/praeservering-kryddersalt/
En anden måde at få sommer på tallerknen i vinterhalvåret er, at konservere frugt, grønt og bær. En meget let måde at konservere på, er at henkoge. Forleden gentog jeg succesen fra sidste år, og henkogte nogle glas med disse smukke tomater:
Dét er simpelthen en udsøgt fornøjelse at åbne et sådan glas en råkold, mørk og sludfuld vinteraften! Jeg foretrækker at varme det i en gryde, smage til og servere det til en gang frisk pasta. Bum.
Her hengemt i mit lille forrådskammer
For et stykke tid siden forsøgte jeg mig ud i, at sylte selleri – og det lykkedes vældig godt! De går fortrinligt i selskab med svinekød, en god kalvesteg eller som tilbehør til ostebordet. Og apropos ostebord, her passer den sur-søde blommekompot ovenud godt til, opskriften finder du i samme indlæg. Dem deltager jeg i øvrigt med i “Ukens Utfordring” på Matbloggsentralen, og du kan bidrage med din stemme fra på fredag.
Har du en yndlingsmetode til at bevare sommerens mange skatte på?
Eller er du måske læseren der gode erfaringer med at tørre dine krydderurter?
Lad endelig høre fra dig!
I lovve what you guys are usually up too.
This kind of clever work and exposure! Keep up the excellent woks guys I’ve incorporated you guys to my personal blogroll.
Hej Nada
Kunne man ikke bruge et glas hjemme henkogt tomater og et sauteret løg til din lækre tomat tærte?
Det er en god blog du har. Har prøvet flere af dine opskrifter. Go mad!
Vh Charlotte G
Hej Charlotte.
Det glæder mig usigelig meget, mange tak!
Jo det kan du sagtens – jeg ville nok dræne noget af væden fra, ellers bliver det alt for smattet. Og måske som i opskriften, lige give det et hurtigt opkog med noget der bidrager med både sødme og syrlighed. Alt efter hvilken smag du foretrækker, selvfølgelig. Henkogte tomater får jo altså en konsistens hen af flåede tomater, og det vil give et andet bid. Hvis du prøver det af, skriver du så ikke lige igen om hvordan resultatet blev??
Igen tak – feedback er det der driver værket i mit Cucina;-)
Mvh Nada
Kære Nada,
Sikken et fint nyt layout. Jeg blev altså over så deprimeret, hver gang jeg så dit gamle billede med husmoderen som er skuffet 🙂
Hav en dejlig weekend.
Mange hilsner, Mette
Kære Mette.
Deprimeret ligefrem? Det er jeg sørme ked af. Synes den er så fin den reklame – den siger noget om samtiden, en tid vi på dét område heldigvis er kommet temmelig langt fra.
Også god weekend til dig!
Knus Nada
Uhm! Kan man tørre saltet uden at det skal i ovn?
Jep! Det tager et par dage, alt efter luftfugtigheden. Ideelt i solen …