Laver du madplan?

Madplan. Noget der deler vandende. Noget mange gerne ville lave, men ikke får gjort. Noget nogle decideret har dårlig samvittighed over ikke at praktisere. Noget nogle vil synes er helt og aldeles hæmmende. Eller slet og ret spild af tid.

I perioder laver jeg madplan. Særligt når jeg har nogle umiddelbart ikke forenlige ingredienser i køleskabet og på hylderne. Og når det kniber lidt med økonomien. Og når jeg får lavet mig en madplan, så har jeg så vældig god samvittighed!

Min erfaring er, at jeg vitterlig sparer rent økonomisk, men også tankevirksomhed i en travl hverdag. Sidegevinsten er dén at jeg undgår fødevarespild, da jeg har planlagt mine indkøb og dermed hvad en større ingrediens, eks vis et helt kålhoved, skal bruges til i flere sammenhænge.

Måske lidt pjattet, men jeg synes ikke sådan en afrevet gammel lap papir er ikke nær så køn at have hængende, og det inspirerer mig ikke synderligt. Derfor fik jeg lyst til at dele et link til nogle meget fine meal planning guide s.

Måske det kan inspirere dig til at lave en fin madplan for ugen der kommer?

Der findes en del steder hvor du kan finde en færdiggjort madplan, bla i aviser, blade og på nettet. Ofte synes jeg der er alt for mange kødretter i de planer, og faktisk er mange af dem ikke gennemtænkt ifht at bruge ingredienserne i flere af retterne, og derved har jeg oplevet madspild. Her et par steder du kan finde nogle ret så fine madplaner er her: Milles mad og Vanløse blues.

5 kommentarer til “Laver du madplan?

  1. Jeg laver sjældent madplaner – kun i forbindelse med gæstebesøg eller hvis jeg ved, at jeg vil lave en bestemt ret en bestemt dag. Resten af tiden bruger jeg af det, vi har på lager, og der går sjældent noget til spilde – til gengæld kommer der ind imellem nogle ret pudsige ting ud af det 😀

    Men jeg er også for impulsiv til madplaner, og da vi kun er to, er det ret let at være fleksibel.

  2. Jo, jeg laver madplan for 14 dage af gangen og det fungere fint. Men jeg er også et struktur-menneske. Og hvis jeg spontant har lyst til noget helt andet aftensmad end det der står på planen, så spiser jeg selvfølgeligt det. Og laver den anden ret en anden dag.
    Jeg køber som regl stort ind af kød og basisvare først på måneden. Fylder fryseren og skabet op med basis varer, så jeg kun skal købe mælk, grønsager, frugt osv ind resten af måneden. Det er min måde at gøre det let og praktisk på.
    Så jeg synes at madplaner er en god ide, men man skal nok være lidt struktur orienteret….
    God weekend
    Vh Charlotte G

  3. Jeg synes det er en helt din tanke du har gjort dig, men som det lyseblå køkken også skriver, så har også jeg været ude på den galaj i tidernes morgen, hvor den stod på familie som skulle “fodres af”. På mine ældre dage hvor jeg blot (for det meste) er mig selv, kører den indre madplan i forhold til travlhed med job, studie ved siden af, mm. Det funker for mig, idet jeg ikke altid er sikker på om jeg overnatter hos kæresten, tager en fredagsøl, eller impulsivt kører forbi datteren og barnebarnet, og så er det surt, at have planlagt noget til optøning som ej bliver spist. Derfor har jeg som regel også masser af rester i fryseren, som er nemt at hive ud og varme op, plus altid en mængde grønt på lager, som kan inspirere efter konceptet ” tag hvad jeg har, og biks sammen, det smager sikkert godt” 99 ud af hundrede gange holder det. Rent faktisk køber jeg vist kun ind en gang om ugen, og så bliver der løbende lavet deller, kyllig, kødsovs osv, og så er der igen nyt fyld til fryseren.
    Og nej, vi er forskellige og gudskelov for det, opfatter det bestemt ikke som prædiken og i forhold til vores snak om madplan på fritten, er jeg helt helt enig 😉
    Knus og herlig weekend til dig

  4. Hej Nada

    Jeg vil ikke sige det er spild af tid. For rigtig mange mennesker har god gavn af uge- eller månedsplaner. Det sparer tid, fremmer mindre madspild og der er tjek på aftensmaden i en travl hverdag.

    Men det kan være hæmmende! 😉

    Jeg laver aldrig madplaner. Har gjort det en enkelt gang for måske 15 år siden. Det funker ikke hos mig. Jeg er alt for impulsiv. Alligevel har jeg dog en indre madplan. Og jeg tænker da selvfølgelig over de næste par dage. Og så har jeg fryseren fyldt med små poser eller bøtter med div. rester. Dem får jeg altid inkorporeret i nye retter. Og tro mig. Jeg har ALDRIG madspild. Sådan har det fungeret i de snart 30 år jeg har rumsteret i mit eget køkken.

    Da ungerne var små blev der også tænkt i frokost til dagen efter. Det gør jeg faktisk stadig. Men ikke i samme grad.

    Jeg køber forholdsvis stort ind. Én gang pr. måned. Fylder mit basislager op. Af de råvarer jeg nu syns jeg gider eller som er i sæson. Og så tilpasser jeg tit efterflg. indkøb efter det. Jeg spiser ikke meget kød. Så kød er en begrænset post på budgettet.

    Hvis f.eks. en enkelt råvare har begrænset holdbarhed – så tilbereder jeg den – som oftest ved blancering og smider den i fryseren. Det funker altså! Og så finder jeg den frem når jeg har behov.

    Så nej! Jeg har IKKE dårlig samvittighed over manglende madplaner. Jeg har det fint uden.

    Så er du til madplaner er det fint men hvis ikke så er det ligeså godt!

    Mange hllsner
    MaJ

    1. Kære Maj. Og I andre der læser med.

      Egentlig inspirerede en tråd Maj og undertegnede havde på facebook mig til, at få delt et link med jer. Nemlig linket til de fine madplaner man kan downloade gratis og printe ud. Det er efterhånden længe siden jeg faldt over den fine blog, og har sådan set dårlig gjort brug af dem selv.

      For sagen er nemlig den, at jeg ikke er så god til at leve efter en madplan. Jeg kan sagtens lave en, sågar i tænkt frokost og måske også weekend-morgenmad og snacks. Men jeg er impuls styret når det gælder mad. Som mange andre sikkert også er.

      Faldgruben ved at lade sine impulser styre sine madindkøb, er jo som bekendt den at vi oftest køber for meget, at vi køber noget vi umiddelbart har lyst til, men som vi ikke rigtig kan finde ud af at lade indgå i retter. Eller i værste fald at vi smide råvarer ud, fordi vi har købt for meget eller glemt alt om dem. Og så bruger man jo alt andet lige forholdsvis lang tid på indkøb, hvis ikke man planlægger bare en smule.
      Når jeg står i supermarkedet ved fyraftenstide, så misunder jeg ikke de småbørns forældre der først derefter skal hjem og i gang med aftensmad, madpakker osv osv.

      Jeg er på ingen måde hellig omkring madplaner, planlægning af madlavning og indkøb. Min erfaring siger mig blot at jeg får en række gevinster ved at praktisere dem/det:

      – Sparer penge
      – Sparer tid
      – Undgår madspild
      – Køber ikke uhensigtsmæssigt ind
      – Sparer tankemæssige ressourcer i en travl hverdag
      OG undgår i højere grad vægtøgning.

      Derfor laver jeg madplaner i perioder. Som i dag, hvor jeg konstaterede at jeg har en hulens masse i fryseren samt en masse poser med kerner, frø, korn mv på min køkkenhylde som jeg gerne vil have brugt.

      Maj, jeg har det nok som dig, på den måde at jeg også har en plan i hovedet. I hvert fald på den måde, at jeg danner mig overblik over hvor mange aftener jeg spiser hjemme, om jeg skal have gæster, om jeg skal huske at tø kød eks vis, om det vil være smart at snitte lidt ekstra kål og komme i en bøtte til frokost dagen derpå. Osv osv.

      Håber ikke nogle har forstået mit indlæg således, at jeg prædiker at madplan er et must, for det var absolut ikke min hensigt.

      Fortsat god weekend til jer alle!
      La Cucina Nada

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s