På arabisk siger man Baba til sin far, og når min far lavede denne aubergine-dip kaldte han den fars dip. Baba ghanoush er en aubergine dip der smager afsindig godt som tilbehør til kød, kylling eller falafel. Den kan også serveres til, eller ovenpå en salat. Eller som i mellemøsten, som en salat i sig selv. Den mætter godt og har en sødlig nøddeagtig, men frisk smag. Anret den i en skål, eller på et fad a´la hummus med et dryp olivenolie på og en masse sorte oliven til. Man kan også røre en dressing af olivenolie og granatæblesirup som man hælder udover, ekstra lækkert vil det se ud med granatæblekerner også.
Her får du min udgave af “fars-dip” –
Baba ghanoush:
- 1 aubergine
- 1 spsk tahin
- 1 tsk stødt spidskommen
- 2 spiseskeer oliven, – eller sesamolie
- 2 fed presset hvidløg
- Salt & peber
- Saften af 1/2-1 citron
- Beklæd en lille bradepande med bagepapir. Tænd ovnen på 200 grader.
- Skyl auberginen og tør den. Skær enden af, og halver den. Læg den med skæresiden nedad i bradepanden. Stik med en gaffel et par steder i hver halvdel.
- Bages ca.1/2 time.
- Skrab kødet ud af auberginen og kom det i blenderen. Smid skrællen ud.
- Kom de øvrige ingredienser i blenderen og blend til det får dip-agtig konsistens. Baba ghanoush skal være lidt groft i det.
- Har du mulighed for det, lad den da trække på køl inden servering.
- Baba ghanoush kan sagtens gemmes en dags tid i en bøtte med tætsluttende lå
Det här vart mycket bra läsning, jag tycker om det!
Prøvede din opskrift til frokost i dag, det smagte super godt!
Det er jeg rigtig glad for at høre, Irene, tak.