JimmyDoherty/BBC

Jeg er afhængig. Så er det ude i det åbne.

Min store last er at se mad på tv. Det være sig mere eller mindre kyndige tv-kokke der er begejstrede for alt fra smør og kager til hverdagsmad og mere avancerede gourmetretter. Der ryger også programmer af den mere useriøse kaliber ned, selvom det irriterer mig grænseløst at de ikke handler mere om mad end de gør. Zapper jeg forbi Go´morgen eller Go´aften og der laves mad, ja så bliver jeg også hængende for en stund. I perioder støvsuger jeg også nettet for at finde madprogrammer af den ene eller den slags. Jeg ser også programmer der går bag om mad, fødevarer, madkultur og den mere videnskabelige del af vores mad.

I tirsdags havde TV2 så præmiere på “Cecilie & Madklubben”, et program jeg virkelig havde set frem til, for nu skulle det handle om MADEN. Maden skrev de, er i centrum og den kokkereret af rigtige kokke og ikke mere eller mindre kendte danskere. Det handlede da også en hel del mere om mad end det ellers gør i konkurrence lignende programmer. Og det var langt mere interessante retter der udvikledes i programmet forleden, end det eks vis er i Masterchef der vises på TV3.

TV2 begik en smart pr-strategi og inviterede en flok madbloggere til visning af programmet og en snak med værtinden og et par af kokkene. Alle som én har de skrevet positivt om programmet. Du kan læse deres indlæg her. Jeg er for så vidt ikke uenig i deres begejstring, blot ville jeg ønske at der ikke var det drøn irriterende konkurrence element – nogle vil mene at så bliver det kedeligt tv, men jeg er ærlig talt helst fri. Jeg synes det gør programmet poppet på en måde som er helt unødvendig, når vi har at gøre med nogle af Danmarks ypperste kokke. Der kunne måske i stedet være en udfordring, som fint kan tematiseres, tolkes og leges frit ud fra. Det ville inspirere mig mindst lige så meget. Og med al respekt for Cecilie Frøkjær, så forstår jeg ikke helt TV2´s valg af netop hende som vært? Bevares hun er professionel i rollen som vært, men hun stiller ikke, som jeg kunne ønske mig, hverken relevante eller nysgerrige spørgsmål. Derudover var der processer i madlavningen jeg gerne ville have haft uddybet, eks vis da de indledningsvist skulle partere en lille pattegris, velvidende at det ikke som sådan er uddannelses-tv. Men hvis programmets intention er, at vi som seere skal lade os inspirere og turde gå nye veje i køkkenet, så mener jeg at der blev gået for flygtigt over en del af tilblivelsesprocessen.

Nuvel, så er det indtil dags dato, det bedste mad-program af den slags produceret på dansk jord. Og jeg skal klart se med igen i morgen – skal du? Hvis du ikke nåede at se den første udsendelse så kan du se den her

Et andet program der virkelig har fanget mig, er “Jimmy og den globale fødekæde”! Programmet vises på DR2, og på søndag vises sidste afsnit.

Det interessante ved de udsendelser er, at Jimmy Doherty går bag om klodens store udfordring omkring at producere fødevarer til det stigende befolksningstal, og svinende jord at dyrke på. Selv er han en idealistisk bonde i England med frilandsgrise mv, men det skinner ikke som sådan igennem. Og det kunne det ellers let, da han møder både konventionelle farmere og mindre landbrugs avlere.

De udsendelser får mig til at reflektere, og det er godt mad-tv.

Kan vi vedblive vores stigende idealistiske tilgang til fødevarer? Er jeg selv blot en forkælet idealistisk nordeuropæisk forbruger, der sværger til økologi, frilands-landbrug, fair trade handel og beskyttet fiskeri? Kan det overhovedet hænge sammen, for mundene skal jo mættes?

Nej det kan det jo ikke. Ikke hvis vi dagligt skal have kød på bordet, som de allerfleste vesterlændinge synes de skal. Ej heller hvis sushi skal tilberedes til de priser, og i de mængder det bliver i dag. Og da slet ikke hvis vi smider mad ud i de abnorme mængder som vi gør i dag. Eller hvis vi forventer at kunne købe frugt og grønt fra den anden side af kloden, og det helst året rundt.

Jimmy rejser rundt i forskellige verdensdele, og viser et udsnit af hvad udfordringerne er i forhold til fødevarer produktionen. Problematikkerne er forskellige alt efter hvilken vegetation, hvilket landskab osv. Her møder han farmerne i deres dagligdag, og stille sprøgsmål til hvordan de udnytter de knappe ressourcer der er. Mange af de farmere man møder, har måtte ty til nye metoder eller har ændret radikalt på måden de dyrker jorden på, udskifte avlen med helt andre typer dyr eller har måtte udtænke genanvendelse for den mest knappe ressource, nemlig vand.

Hvis du ikke har set programmerne, så gør dig selv den tjeneste at se dem! De første tre kan ses på DR.dk. Og nej, der er ikke spor madlavning i de programmer, men de er vel nok så interessant at se hvordan fødevarer bliver til? Og især hvordan vi nu og fremover står med en kæmpe udfordring – netop at producere fødevarer til os allesammen, og samtidig passe på vores klode til fremtidige generationer?

Den slags programmer vil jeg gerne have flere af. Og hvis DR skulle finde midler til at få dem produceret, så bidrager jeg gerne med gode emner, idéer mv.

God fornøjelse med det mad-porno du nu vælger at se!

Reklamer