Kulinarisk Sydfyn 2013, part one

Som den skarpsindige læser du er, så har du bemærket at jeg i overskriften skriver part one, og hvorfor gør jeg mon det? Jo det gør jeg fordi du kommer til at læse meget mere om Danmarks største, smukkeste og bedste fødevaremarked her på bloggen. Jeg er nemlig så heldig at være blevet inviteret med i år som gæsteskribent, og får på den måde mulighed for igen i år at besøge markedet.

Hvis du selv er bidt af den gode smag, ingen planer har i weekenden d.29.-30. juni eller blot er på egnen, så kan jeg på det varmeste opfordre dig til at besøge fødevaremarkedet!

Selve markedspladsen er placeret midt i Svendborg i ret så charmerende omgivelser, og indgangsprisen koster beskedne 40 kr for én dags adgang, 50 kr for to dage. En del af stadeholderne uddeler gratis smagsprøver, ved nogle stande skal man betale en smule for at smage. Man kan ikke alene smage på sagerne, men også få sig en gedigen frokost flere steder, nyde hele glas vin og øl og så kan man de fleste steder købe varerne med sig hjem også.

Du kan se de mange udstillere her, og læse om mine oplevelser på markedet sidste år her.

I år vil jeg besøge nogle af de udstillere jeg ikke nåede sidste år, og så glæder jeg mig til at:

Smage Oliekongens rapsolie, den økologiske kaffe fra Ækvator Kaffe og måske en ale fra Gundestrup Mejeri og Bryggeri?

På chokoladefronten glæder jeg mig til at se hvilke nyheder den lokale Konnerup har med, og til at hilse på de flinke folk fra Woodshade Organics og få lov at smage på deres lækkerier.

Og jeg kunne blive ved, for der er så mange spændende udstillere der har alt fra fisk, kød og ost til vin, whisky og bolsjer med. Det er så berigende at møde engagerede fagfolk, folk der er sprunget fra deres tidligere erhverv og nu arbejder med det deres hjerte brænder for og høre om hvorfor de netop har udviklet lige dét produkt. Sådanne mennesker står også bag Bondens Marked, som et par gange om året holder til på Gisselfeld Slot og den første lørdag i måneden stiller op på Sankt Jakobs Plads på Østerbro i København. De er også at finde i Svendborg i år, og dem skal jeg afgjort slå en sludder af med.

Jeg er jo heller ikke den eneste madblogger, ej heller madskribent, der besøger markedet, og jeg glæder mig til gensynet med alle dem jeg kender til samt til at møde nogle af dem jeg kun kender fra diverse sociale medier. Mon ikke der også bliver tid til at slutte lørdagen af med et skønt måltid og et lille glas med en flok madblogger-kolleger?

Hvor mange skriblerier det bliver til fra markedet, det vil tiden vise. Men du kan følge mig undervejs på Instagram (lacucinanada), på twitter (@nadacay) og på facebook (lacucinanada).

Håber at se dig derovre?!

5 kommentarer til “Kulinarisk Sydfyn 2013, part one

  1. Jeg er der selvfølgelig også…dog i form af arrangør af DM i Grill 2013 som i år er en del af markedet. Det bliver vildt fedt at være på et sted der oser så meget af lækker kvalitet, lokalitet og entusiasme.
    Kig ned forbi Krinsen (den runde parkeringsplads ved indgang A) og se hvordan ægte grill-nørder folder sig ud.
    http://www.grilldm.dk for mere info.
    Venligst,
    Kim (som dog nok også kommer til at blogge om det hele efterfølgende)

    1. Hej Kim.
      Ja det ved jeg, for Klidmoster skal være dommer, ikk’? Jeg har ikke skrevet om det fordi jeg faktisk ikke ved så meget om DM, ej heller gør mig meget i grilleriet. Måske du kan sende mig lidt info? Og selvfølgelig kommer jeg både og hepper OG hilser!
      Vi ses.
      Hilsen Nada

  2. Vi ses bestemt derovre! Personligt håber jeg på at få kigget nærmere på oste- og øludvalget i år. Det var der ikke tid/kræfter til sidste år 🙂

    1. Dét glæder jeg mig til, kære Piskeris.
      Øllet fik jeg nu både set, og smagt en del på. Ostene tilgengæld, ja dem strøg vi helt forbi, men havde også ikke oste-spisende veninde under armen.
      Så ost i år klart, og øl, jamen er der øl, så går jeg sjældent forbi;-)

  3. Har været der forrige år og det var skønt, vejret var godt og alle hyggede sig. Håber vi når at komme forbi i år også 🙂

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s