Mine krydderurter gror fuldstændig vildt her i sommervarmen, og pludselig var samtlige chili store, røde og modne! Derfor besluttede jeg mig for at lave en gang frisk harissa.
Harissa er en nordafrikansk chilisauce, eller chilipasta, der kan bruges både på den mest anvendte vis, til at krydre lammekød i en tagine-ret med eller som smagsgiver i couscous. Men den har mange andre anvendelsesmuligheder, eks vis er den en perfekt makker til shawarma eller falafel, den kan bruges som marinade eller som jeg oftest bruger den, til at stege af i olien inden jeg lynsteger kød eller grøntsager på en pande eller i en wok.
Den kan købes færdiglavet og i mange varianter, men den smager ærlig talt bedst frisk og hjemmelavet. Hvis du er vild med chili, og ikke har prøvet at lave harissa selv, så skulle du tage at prøve det. Det er virkelig let at lave! Du kan regulere styrken ved at vælge en chili du synes om, men husk at hvis den trækker så bliver den stærkere. Du kan sagtens lave en større omgang, og fryse små portioner ned, eller bruge en anelse atamon i glasset og derved forlænge holdbarheden.
Som alt andet er harissa egns-baseret og enhver husmoder i Mellemøsten har garanteret sin hemmelige måde at lave den på – jeg laver den sådan her:
- 4-5 friske chili
- 2 store fed hvidløg
- 3-4 spsk olivenolie
- 1 tsk groft salt
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk korianderfrø
- 1 tsk kommenfrø
- 1 tsk spidskommenfrø
- 1 stor håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk thai basilikum
- 1 håndfuld frisk mynte
Rist krydderfrøene af på en tør pande til duften begynder at brede sig. Tag dem af varmen og knus dem let i en morter.
Pil hvidløgene og skær dem over. Skær chili fri for de fleste kerner (det er her styrken sidder), og snit dem i mindre stykker.
Bland nu det hele sammen med 2 spsk olie i en foodprocessor eller med en stavblenders hakke-enhed.
Hæld harissaen på et glas som du har skoldet, og steriliseret og top nu med resten af olien. Lad harissaen trække inden brug, og opbevar den på køl.
Den kan sagtens holde på køl i et par måneder, hvis du sørger for at stikke en ren ske i den.
Det lyder absolut himmelsk, søde Nada. Jeg elsker harissa, men har af uforklarlige årsager aldrig lavet det selv!
Det må du vist hellere se at få gjort, Marie – især med alle de mellemøstlige lækkerier du laver!
Håber det er ok at jeg linkede til bloggen din i mit picnic-indlæg??
Det er mere end ok! Blev meget, meget glad 🙂
Ja, det er skørt, at jeg ikke har fået den lavet. Er i gang med at lave Sriracha, så mon ikke der er plads til en harissa i køleskabet 🙂
Det er jo en sand hot-stuff, er det ikke?
Spændt på at se din opskrift!
Tænker vi må se at finde på det fælles indlæg eller noget i den stil 😉
Jo det er unægtelig en hot-stuff bandit. Men Christian ELSKER stærk mad, så det er kun godt.
Ja det kunne være sjovt at lave noget sammen, bliver altid så inspireret af at læse din blog, oh skønne kvinde. 🙂
Ja det er jeg sjovt nok ikke selv, men kan godt lide en snert af det stærke.
I lige måde, Marie – elsker at følge dig rundt i verden!
Jeg er heller ikke så hardcore udi det stærke. Er en ren kylling i Thailand og beder om alt “ekstra mildt”! (Mildt i deres verden er mediumstærkt herhjemme…Hvad stærkt er hos dem, det tør jeg slet ikke tænke på.
Ja se den fejl begik jeg … tænkte jeg skulle træde ud af min komfort zone …. yaks det var stærkt!!