Hyldebærsuppe

Hyldebærsuppe/LaCucinaNada
Det er nu du skal plukke hyldebær, de er modne, de er overalt og de er smækfyldte med A,- C, – og E-vitaminer samt antioxidanter. Kog dig en grydefuld hyldebærsuppe, lige til vinterens kulde og snue.

Helt enkelt, uden dikkedarer.

  • 3/4 kilo hyldebær
  • 1 liter vand
  • 2 syrlige æbler
  • 2 dl rørsukker
  • Kartoffelmel

Riv bærrene af med en gaffel, og kom dem i en tykbundet gryde. Skær æblerne i mindre stykker. Tilsæt æbler, vand og rørsukker. Kog nu i mindst 15 min., og til bærrene er helt møre.

Hæld suppen i en si, eller et saftklæde og lad den dryppe helt af.

Kom den siede suppe i gryden igen, og kog op igen. Tilsæt kartoffelmel alt efter hvor tyk du ønsker suppen. Kartoffelmel blandes med en smule vand, og rystes til der ingen klumper er, enten i en meljævner eller i et syltetøjsglas med låg.

Du kan sagtens fryse suppen!

Hyldebær/LaCucinaNada

16 kommentarer til “Hyldebærsuppe

  1. Pingback: Hyldebærsaft
  2. Husk lige på, at det er en god idé at vente med at putte så meget vand på bærrene, til suppen skal smages til, så man ikke skal til at koge saften ind, fordi den blev for tynd. Der er også forskel på hyldebær ligesom på andre bær, som feks. stikkelsbær.

  3. Det smager så godt, havde jeg helt glemt eksisterede 🙂 Har prøvet den som yngre med sagogryn, mener man kaldte det glosuppe? og pandekager ved siden.

    Vh Lykke

    1. Hej Lykke.
      Er glosuppe ikke noget med rosiner ? Sagogryn, ja det har jeg godt nok ikke gjort det i siden barnsben. Så nogle for nylig i Brugsen – måske man sku prøve det?
      Mvh La Cucina Nada

      1. Jo, du har ret 🙂 Har lige læst mig til at det er rød sagosuppe med rosiner, kan huske grynene lignede små glasperler i suppen. Mener også jeg har set dem i min Kvickly på et tidspunkt.

        Vh Lykke

      2. Ja er helt sikker på hun brugte hyldebærsaft til suppen, det er da sjovt at finde oldgamle retter frem igen:-) Så er det bare hvad man kan bruge sagogryn til udover til suppe, det aner jeg så ikke lige..

      3. Sagovælling bla – ikke at jeg har en erindring om at have smagt det. Ellers ved jeg sørme ikke hvad man bruger dem til … måske andre gør?

        Skal vi udfordre hinanden på en gammeldags suppe/grød? 😉

      4. Ja klart, kunne være sjovt, vælling lyder til gengæld mindre sjovt 😉 De må kunne bruges i grønsagsretter/supper også..må se hvad man kan finde på.

      5. Tror jeg vil prøve at lave en rødbede-æblesuppe med lidt sagogryn, og en klat peberrodscreme på toppen (håber de stadig har sagogryn i min butik) 🙂

  4. Hyldebærsuppe er så lækkert – især med kold boghvedegrød til 😛 Jeg plejer at lave boghvedegrøden om morgenen og så lade den stå i køleskabet til der skal spises hyldebærsuppe. Grøden gør også at det mætter mere

  5. Hyldebærsuppe er for mig et kært barndomsminde. Vi fik altid suppen serveret med tvebakker, som vi kunne knuse ned i suppen – mums!
    Tror jeg skal på hyldebærjagt, så jeg kan få lavet en omgang suppe til en kold eftersaften 🙂

    1. Ja også for mig, TineLee, og især når man lå syg. Fik den også med tvebakker og faktisk en klat flødeskum. Tvebakkerne var jeg nu ikke særlig vild med 😦 Tænker at servere en slags granola til næste gang jeg skal indtage en skål fuld.

      God jagt!

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s