Nu er La Cucina Nada omtalt som værende en af Danmarks bedste madblogs, og en af de mest læste i en artikel på Samvirke.dk. Det er nok en sandhed med modifikationer, men bestemt en omtale damen hvis navn betyder intet på spansk synes om. Desværre havde journalisten fejlagtigt kaldt bloggen min for Lacusinada … Bevares jeg har ikke valgt det mest mundrette navn til en madblog, men jeg synes nu gerne jeg ville have det rette navn med i artiklen, og derfor skrev jeg til hende hvorpå hun har rettet det. I hvert fald øverst i teksten.
Artiklens omdrejningspunkt er at man kan følge med på Kvicklys Juleblog i de fire uger opskrifterne er i tilbudsavisen, samt at man kan få en masse tips til brug af madrester. Det fine ved den Juleblog er at læserne kan skrive tips selv, så der er en del idéer at hente. Du kan læse tipsene under hver enkelt opskrift, og selv komme med tips eller kommentarer hvis du har lyst.
I de to næste uger kan du også finde mine opskrifter i tilbudsavisen, på føromtalte blog og selvfølgelig her på bloggen.
Selv måtte jeg en tur i Kvickly forleden for at hente en lille stak af tilbudsaviserne som jeg kan gemme, for jeg får slet ikke reklamer i en trykt udgave da jeg har et “Nej tak” til reklamer skilt på min postkasse. Jeg synes nemlig det er spild af papir, og har det fint med selv at søge tilbud. Det gør jeg enten via de App´s jeg har fra de supermarkeder jeg køber regelmæssigt ind i, eller som det er tilfældet med netop Kvickly, som ikke lige ligger i nærheden af hvor jeg bor, og hvor jeg planlægger at ligge mine indkøb dér hvis noget lokker.
Hvordan følger du de gode tilbud? Har du en god idé til mig og mine læsere om en smart miljøvenlig måde at få tilbuddene at se på, så skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet.
Jeg bruger samme app og den er meget let at sortere i, da man kan bruge funktionen “mest læste” og så nøjes med at forholde sig til dem. Mener også der er en favoritliste, men det andet er så nemt, jeg ikke har gjort mere.
Mvh.
Anne- Marie
Hej Anne-Marie,
Tak skal du have for din kommentar – jeg må vist hellere få hentet den app 😉
Mvh La Cuclna Nada
Jeg har en app på min IPad, det hedder Min Tilbudsavis, hvor alle de mest gængse aviser er samlet. Nemt og smart og det bedste er, at jeg er fri for stakke af reklamer!
Tak for det tip, Lene.
Kan man let sortere i dem? For der er mange jeg slet ikke orker at skulle
forholde mig til, endnu en fordel ved ikke at få dem ind af brevsprækken …