Husgeråd

Pin up/LaCucinaNada

Måske vil du tænke hvad et indlæg om husgeråd dog har med en madblog at gøre? Men det hænger nu ganske godt sammen, da der jo skal ryddes op både før og efter indtagelse af maden. Og så er det et indlæg jeg længe gerne har ville skrive, også i håb om at DU vil bidrage med dine bedste husgeråd?!

Husgeråd, ordet stammer fra nedertysk husgerad, sidste led kollektiv af rad ‘råd, midler der er til rådighed, forråd’

Mange husgeråd overleveres gennem generationer, og mange af dem er jo nok så væsentlige at kende. Nogle er mere finurlige. Mens andre vist næppe har en egentlig videnskabelig forklaring. Nuvel, jeg bruger faktisk indtil flere af dem jeg har lært af min Bedstemor, min Mor, min papfar og mine veninders mødre. Her får du nogle af mine nedarvede:

Pletter af rødvin på en dug, fjernes med hvidvin. Det virker skam, altså hvis du hælder hvidvin på rødvinspletten med det samme. Om man så altid skal drikke hvid, når man indtager rød, det må være op til den enkelte. Eller om man skal lade være med at drikke så meget rødvin, at man spilder det, det indgår ikke i dette råd.

Stearinpletter fjernes ved at stryge henover et kaffefilter, som suger stearinen op. Det er en sikker vinder.

Fjerne stearin i jernstager, stil dem i ovnen på lave grader på et bagepapir. Det virker noget så fortrinligt på mine Kubus-stager!

Sølvtøjet “pudses” let ved at ligge det i en balje med staniol i bunden, komme salt i vandet, og lade det ligge en 15 minutters tid. Jeg har ikke selv benyttet mig af det trick, men ved fra flere at det virker på bedste vis – dog skal det tørres efter ved at man pudser med en ren klud.

Garvesyre på porcelæn fjernes med enten natron eller salt.

Pletter på glas, fjernes med citronsaft.

Drikkeglas bliver flotte og blanke ved at blive vasket i en blanding af salt og eddike.

Pin up/LaCucinaNada

Eddike til at afvaske/afkalke fliser. Ligeledes til overflader hvis man har fældende dyr. Det dufter ikke ligefrem af Ajax, men det virker.

Dundyner og overtøj med dun i, vaskes med en tennisbold i vaskemaskinen. Jovist, den er god nok, på den måde undgår man at dunene klumper sammen.

Til at fjerne indvortes snavs i termokander: lad stå i blød med bagepulver og varmt vand, skyl efter, og vupti er de rene.

Til kroppen: kaffegrums til scrub, mandelolie til tørre pletter og tørt hår, flagesalt i fodbad til den hårde hud på fødderne og fed creme til tørre hænder og fødder, pakket ind i uldsokker og bomuldshandsker over natten.

I stedet for skyllemiddel, som er noget så giftigt for naturen, brug et par dråber mandel,- eller anden aromatisk olie i vasken.

Eddike i skåle til at fjerne røglugt.

Persille tager hvidløgslugt.

Hvis du bliver brændt af en brændenælde, smør saften af mælkebøtte på.

Rustpletter på bestik o lign, fjernes med en blanding af salt og citronsaft.

Afløb har det med at stoppe til, og igen er naturen ikke særlig pjattet med kemi, så prøv først med at hælde store mængder af spildkogende vand i. Hvis ikke det afhjælper det, så hæld godt med bagepulver efterfulgt af eddike i, hæld efter med kogende vand efter det har trukket lidt.

Cola fjerner rust i håndvasken og i lokummet – hæld cola på wc papir, og læg det ovenpå rusten. Jooh, den er skam god nok, og får en til at tænke over hvad der mon er i den brune drik …

Ved forkølelse hvor slimen stopper til, lav et dampbad ved at hælde kogende vand i en balje – kom evt kamilleblomster/the i, eller et par kamferdråber. Hold nu hovedet over baljen, og dæk hovedet og baljen til med et håndklæde. Her indånder du så længe ad gangen du orker. Det er en benhård egen-behandling, men den VIRKER.

Hvilke husgeråd bruger du i det daglige? Hvilke kan du anbefale andre?

Skriv endelig gerne dine bedste HUSGERÅD i kommentarfeltet, tak!

5 kommentarer til “Husgeråd

  1. Hej igen
    Du kan naturligvis gøre, som du vil, men ifølge de gældende ordbøger mener jeg, at ordet har den betydning, jeg nævnte. 😉

  2. Det, du beskriver, vil jeg kalde husråd. Husgeråd er et ord, der betegner ting til brug i et køkken fx en si, en kniv, en kartoffelskræller m.m.
    Fin blog du har. Tak fordi jeg må kigge med 🙂

    1. Tak Anette, og du skal være hjertelig velkommen.
      – der er delte meninger om hvad begrebet husgeråd dækker over, i min familie har vi begge forståelser, og i min research stødte jeg også på betydningen som jeg har brugt den her.

      Mvh La Cucina Nada

  3. Fantastisk! Jeg har lige præcis gået længe og tænkt på at skrive et lignende indlæg – jeg elsker sådan nogle husgeråd 🙂
    Eddike et mit bedste råd til nærmest alt! I stedet for skyllemiddel, som lugtfjerner og til nærmest alle former for rengøring. Jeg har en sprayflaske med eddike stående under køkkenvasken, som vasken får en tur med et par gange om dagen. Slut med dyre skurecremer. På badeværelset har jeg erstattet det dyre Ajax (som i øvrigt er dårligt for næsten alle overflader) med min egen blanding af eddike og opvaskemiddel. Det virker 10 gange bedre. Det skulle også være godt at vaske sine træskærebrætter med eddike, da det forsegler overfladen og dermed gør dem mere hygiejniske.
    Rådet med at bruge eddike og bagepulver til at rense afløb med vil jeg dog være forsigtig med. Jeg prøvede det, og rørene under vasken ætsede, så de måtte skiftes.
    Tak for et godt indlæg!
    Vh Louise

    1. Hej Louise.

      Mange tak for dine gode fif – sådan en spray flaske skal jeg da have lavet mig.
      Jeg bruger også eddike til rigtig meget, nok mest af et miljø-hensyn, men det er som du skriver, også mere venligt ifht mange overflader.

      La Cucina Nada

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s