Foto: Summerbird
Det er bestemt ikke alle arrangementer jeg bliver inviteret til i kraft af at jeg er madblogger, som jeg vælger at skrive om her på bloggen. Men i dette tilfælde synes jeg det giver rigtig god mening, så derfor dette indlæg. Og det er nu heller ikke den vildt gode frokost som Summerbird bød på, på Kong Hans jeg vil fortælle om, men du får lige et enkelt billede derfra af det søde punktum til frokosten:
Foto: La Cucina Nada
Derimod er det om at firmaet der står bag den virkelig gode chokolade, og måske de nærmest verdens berømte flødeboller, har gennemgået en proces og nu er total forvandlede til at være 100 % økologiske i deres produktion.
Det synes sådan en øko-blogger som jeg jo vældig godt om! Tænk sig at man kan nyde en flødebolle med god samvittighed, fordi skummet er lavet med økologiske æg, og ikke buræg som (næsten) alle de andre flødeboller på markedet er.
Ved du godt at der er skjulte buræg i rigtig mange produkter? F eks kiks, kager, saucer, mayonnaise og meget meget mere!For at sikre dig at du ikke får buræg i din mad, så køb økologisk i stedet.
Og ikke alene det, så er smagen af eks vis de nødder de bruger i produktionen også bare det meget bedre. Chokoladen er et helt kapitel for sig, hvor Summerbird laver rå-chokoladen selv, og udelukkende får deres kakaobønner fra Mellemamerika og Madagaskar. Altså det bedste af det bedste. Du kan læse mere om processen og værdierne bag på deres hjemmeside, hvor du også kan se alle produkterne – her i bland et af de nye skud på stammen, den helt uovertrufne hvide chokolade, Amber, som er lavet af karamelliseret hvid chokolade. Den skal jeg prøve at omsætte i en dessert meget snart, hvis jeg altså kan holde mig fra den!
Det er jo en ægte god nyhed! Endnu en god undskyldning for at hapse en ekstra af de bedste flødeboller fra Summerbird!
Ja PRÆCIS !