OST på bordet – Ostesnak har begået en kogebog/GIVE AWAY

OST på bordet/Ditte Ingemann

Ost er selvsagt omdrejningspunktet i “OST på bordet”, og bag bogen står Camilla Bojesen-Møller, der  også har bloggen Ostesnak.dk Bogen er udgivet af Samvirke, og har de skønneste billeder, alle knipset af Ditte Ingemann, den er i handlen fra d.23.marts og koster 99 kr.

Med OST på bordet får du en række velkendte opskrifter såsom ostefondue, bruschetta med ricotta, pizze og burgere, men du får også idéer til brugen af andre ostetyper end du plejer at bruge i de forskellige retter. Og så får du anvisninger og tips til ostebordet, hvordan du sammensætter de forskellige oste, hvordan du opbevarer dem og hvilke drikkevarer der går godt med de forskellige oste. Det synes jeg er nogle fine detaljer, og noget der kan få mig til at købe en kogebog i disse tider hvor man let kan finde opskrifter og inspiration online.

Bogen fører dig igennem de europæiske lande der har stolte oste traditioner, og efter en introduktion til landene kommer en række opskrifter med brugen af ost fra landet. Bogen rundes af med opskrifter på tilbehør til ost, og der er lige fra brød til peberfrugtchutney.

Opskrifterne er lette at forstå, og ingredienserne er til at få fat på. Alt i alt en fin lille bog at have ved hånden når der skal planlægges gæstebud og ost er en del af menuen, eller når hverdagens ostebord skal piftes lidt op. Selv har jeg fundet et par opskrifter der skal prøves af, bla Portobellosvampe med cheddar, skinke og grøntsagssalsa, ligesom jeg har set mig lun på Selleribøffer med parmesan og Them krystalost. Billederne er yderst indbydende, og for mit vedkommende bliver jeg aldeles inspireret til at sætte ost på bordet, både i maden og på brættet.

GIVE* * * * *AWAY

Og OST på bordet kan blive din! Alt du skal gøre er at skrive i kommentarsporet hvordan du bruger ost i dit køkken – det skal du gøre senest d.25.3.2015. Der trækkes lod om en vinder, og vinderen får besked umiddelbart efter.

Give away sker i samarbejde med Samvirke og forfatteren.

Reklamer

19 kommentarer til “OST på bordet – Ostesnak har begået en kogebog/GIVE AWAY

  1. Jeg bruger ofte ost som smags giver i div. retter.
    Når jeg synes, smagen lige mangler “noget” kan en smule ost ofte gøre underværker.

    Ostbord med dejligt tilbehør,frugtkompot,lækre sirupper,nødder,frugt og grønt er perfekt hyggemad til en aften med vennerne eller kæresten.

  2. Her må jeg da liiiige være med! Ost i alle afskygninger er en fast del af min husholdning – enten som klassisk pålæg til nybagt brød i weekenderne eller som topping f.eks. på salat, suppe eller gryderetter. Jeg har ALTID parmasan! Uhmnnn

  3. Jeg elsker ost. Parmesan er uundværligt til enhver pastaret, som jeg elsker. Men det også altid godt med ost og et glas rødvin eller portvin

  4. Ost er en universalingrediens i mit køkken. Elsker dem alle fra de helt bløde til de helt hårde. De må dog gerne have masser af smag.

    En god danbo på brødet til morgenmad i weekenden, en nøddeagtig Edammer eller Emmenthaler i salaten, chedder og mozzerella som indhold i varme retter, parmesan som drys ovenpå, en god kraftig brie som ekstra smag oven på burgeren.

    For pokker, nu er jeg sulten igen 😉

  5. Hej Nada
    Jeg spiser masser af ost. Hapser når jeg er lækkersulten, på et stykke ristet rugbrød og gerne med en god smør eller fedt under, på en hjemmelavet pizza, gratineret ostebrød til en grønsags suppe, til tærter, lasagne, mousakka, i en salat…der er millioner af.måder jeg bruge ost på i mit køkken!
    En par ting jeg mangler at smage er kroatisk burek med ost og oste dumplings og filodej fyldt med ost…
    Ost er livskvalitet!
    Og det er altid i mit køleskab
    God forårs mandag
    Kh Charlotte G

  6. Vi er rigtig glade for ost herhjemme og synes faktisk ikke vi spiser nok af det 🙂 God cheddar på pizzaen er et hit, eller klassikeren med parmesan både i og på pastaretten bliver man heller aldrig træt af! Nogle gange kan vi også finde på at gå på opdagelse i forskellige oste og charcuterie og så ellers hygge hele aftenen med god vin og et bræt fyldt med lækkerier 🙂

  7. I min familie er ost ofte på programmet, ost på rugbrøddet om morgenen, og mellemmadderne. I madlavningen er det oftest revet ost til mex mad og pizza. Grillet gedeost med røget andebryst er også en af favoriterne.

  8. Jeg elsker ost! Det bedste jeg ved, er når min papmor laver stor osteplanke. En rustik træplanke fyldt med lækre oste. Alt fra flødeoste med tranebær til modne brier! Og så selvfølgelig pestoer, italienske spegepølser, vindruer, figner, dadler og hvad hun eller kan finde på! Og så er der jo ikke noget bedre end smeltet mozzarella på en hjemmelavet sprød pizza!

  9. Elsker især gorgonzola og gedeost på pizza. Ellers bruger jeg gedeost i alle afskygninger f.eks. smeltet med lidt friske krydder urter, parmaskinke og frisk figen. Eller rygeost med røget laks og rugbrød… Ost er bare det bedste 🙂

  10. Jeg bliver helt glad af at læse alle jeres ostekommentarer om, hvordan I bruger ost i jeres køkken. Skønt at møde så meget passion og osteglæde.

  11. Herhjemme elsker vi cheesecake så vi bruger rigtig meget friskost. Men ellers er vi storforbrugere af cheddar, parmasan ost og salatost som bruges til grønsager, suppe og pastaretter.

  12. Nogle taler om bacon som et krydderi! I vores familie er det ost..
    Vi elsker ost – og bruger det i både det søde og det salte køkken. En bog om ost vil garanteret udvide repertoiret og give inspiration til nye retter og anvendelsesområder
    Min personlige favorit er gammelost med fedt under og sky og løgringe på toppen. Men først efter kl 11.. Så er det tilladt at drikke øl, det hører ligesom med 😜

  13. Spændende!
    Jeg bruger ost for smagen, så enten som smagsgiver i mad, eller som snack / dessert.

    Jeg kunne desuden godt tænke mig at eksperimentere med at lave mere ost selv, nok med fokus på friskost, men der kunne det være godt med noget inspiration.

  14. Der er næsten ikke det sted jeg IKKE anvender ost. Elsker virkelig ost. Og alle typer og variationer. Især hytteostens mange variationsmuligheder samt ricotta bruger jeg dagligt. I grød, tærter, yoghurt, fritatta og pasta. Der går aldrig en dag hvor jeg ikke har indtaget ost af en eller anden art. Uhmm… 🙂

  15. Jeg bruger mest oste som pålæg på både rugbrød og lyst brød. Bløde oste. Røde oste. Hårde oste. Blå oste. Sære oste. Børneoste. Sorte oste. Oste med huller. Stærke oste. Oste, der kan smøres ud. Dyre oste. Og når det skal være rigtig vildt: rigtig ost i rigtig kage: http://www.kagekagekage.dk/2012/03/elskerelsker-ikke-trte-med-parsley-sage.html (Jeg håber, at det er ok at linke “hjem”…)

    Ny inspiration er altid velkommen, og jeg glæder mig til at se Camillas bog!

  16. Jeg elsker ost! Og bruger det primært som smagsgiver, til at give retten cremethed (i fx bygotto) og selvfølgelig ovenpå de fleste pastaretter – det er jo ikke pasta carbonara uden friskrevet parmesan på toppen vel? 😉

    Udover det er jeg også vild med et simpelt stykke ristet rugbrød med ost!

  17. Jeg ønsker mig den bog SÅ meget 🙂 Jeg elsker ost og var det ikke lige for det der med kalorierne, så ville jeg bruge ost i næsten al min mad.

    Jeg bruger ost i madlavningen for at give retten “fedme og fyldighed” og/eller for at tilføje ekstra protein til f.eks vegetarretter, men naturligvis først og fremmest fordi ost er en fantastisk smagsgiver.

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s