Kager i kopper – Mug cakes/GIVE AWAY

Ginger Pear

Når man som madblogger får tilbud om dette og hint kræver det selvsagt overvejelse fra gang til gang. Som da en venlig henvendelse fra Strandberg Publishing tikkede ind, om jeg ville skrive om en af deres nyeste udgivelser, en bagebog om kager bagt i en kop i mikroovn, gjorde det. For jeg ejer ikke en mikroovn! Og så er jeg sjældent til fals for diller, som denne mug cakes må siges at være det. Søg f eks blot på Pinterest, Instagram og i kageblog-verdenen, så får du syn for sagen.

MEN, jo der er netop en men her, jeg kan ikke stå for tanken om at man kan nøjes at bage den mængde kage man skal bruge, og at der endelig med en kogebog er såkaldt single opskrifter! Måske tænker du at man da aldrig har kagerester, og at dette så er noget pjat, men vi kan da hurtigt blive enige om, at de færreste af os har godt af at have en hel kage stående som vi kan gå og smovse af? Så på den måde appellerer konceptet, en kage bagt i en kop mig. Selv har jeg f eks købt mig en mindre springform, sådan at jeg ikke brænder inde med kagerester, eller simpelthen spiser al den kage. Derudover er der jo argumentet om langt mindre opvask, og det er jo heller ikke at kimse ad, vel? Om det energimæssigt er smart, det ved jeg ikke.

Og så skal jeg da være ærlig at sige, at jeg faktisk synes det kan gøres ret kært. Er f eks overbevist om at små piger vil elske at bage kager i familiens kopper og krus, eller måske ligefrem bage flere forskellige til en børnefødselsdag!

Der er nogle ting man skal  tage højde for når man bager i mikroovn, og det gennemgår Mima Sinclair i det indledende afsnit. Men så skulle du ifølge hende også være klar til at bage alt fra gulerodskage til små fine fødselsdagskager. Faktisk blev hun efter et stykke tid i stand til at bage mug cakes på slump da hun lærte mirkoovnens bageevne at kende.

Det er et pyntesygt univers man bladrer igennem, og Mima Sinclair skriver da også, at hun er pjattet med sukkerpynt. Det kan man jo gøre som man vil. Der er indtil flere opskrifter jeg gerne vil prøve af, bla den der i bogen går under navnet Morgenkrus med mandler og bær, og lyder til at være en slags crumble. Ser den ikke bare indbydende ud?

Berry Breakfast

Og netop på morgenbordet, som en del af en brunch tænker jeg et udvalg af disse kop-kager kunne være et sjovt indslag. Eller nogle af de mange kager inspireret af cocktails som bogen slutter af med, kunne være en fin finale til en middag i en af mine madklubber.

Jeg må vist låne mig til et køkken med mikroovn …

GIVE* * * * *AWAY

Hvis du er i besiddelse af en mirkoovn, og kunne tænke dig at få fingrene i en af de to Kager i  kopper bøger som La Cucina Nada nu udlover i en GIVE AWAY, så skriv i kommentarsporet hvilken kage der altid er en sikker vinder i dit køkken. Kommentaren skal lande her på bloggen senest d.27.3.2015, der bliver trukket lod blandt svarene.

 

Give away er blevet til i samarbejde med Strandbergpublishing.dk. Billederne er fra bogen.

Kager i kopper udkommer d.16.marts og koster 99 kr.

20 kommentarer til “Kager i kopper – Mug cakes/GIVE AWAY

  1. Jeg bruger microovnen forholdsvis meget. Lune lidt rester til frokost, tø madvarer op, popcorn og så bager jeg en sjælden gang en kop kage. Chokolade med lidt flydende midte er favoritten – gerne med en klat vanilleis til 🙂

  2. Hej Nada
    Hm mm. …Jeg synes da jeg havde skrevet et indlæg?
    Jeg elsker alle mulige slags kager. Så det er svært at vælge én, men her er et par stykker:
    Bagt cheesecake med hjemmelavet hyldeblomstgele og pyntet med jordbær.
    Æblepangipane lun med med hjemmelavet vanilie flødeis
    Brownie fyldt med valnødder

    Gode hilsner
    Charlotte G

  3. Brownie er altid en vinder. Jeg har et par gange prøvet disse kop-kager, men uden stor succes, jeg ville synes, at det er en dejlig bog.

  4. Gulerodskage med flødeostcreme er altid en sikker vinder. Jeg har en miniversion, som jeg bager i microovn i en lille tærteform ( rummer det samme som en kop) Det tager ca. 3 min. i bagetid og det er helt sikkert energibesparende. Jeg har flere opskrifter på kager i microovn, da jeg har leget en del med det. Især om sommeren er det dejligt at slippe for at stå over en varm ovn. Men crumble har jeg ikke prøvet og inspiration er altid velkommen.

  5. Den klassiske chokolade kommer vi ikke uden om hjemme hos os, men den der morgenkop ser da helt forrygende ud.

  6. Gateau Marcel eller brownie ,lavet med den lækreste chokolade kan få mig i kagehimlen.
    Toscatærte med saltet nøddekaramel er heller ikke værst. 🙂

  7. Gulerodskagen er altid en vinder herhjemme – sprød i kanten, svampet og krydret indeni og toppet med en syrlig cream cheese 😉

  8. Det findes ikke meget kage, som ikke er er hit her hos os. Men min favorit er en sandkage med citron og birkes. Min datter elsker brownies, min søn drømmekage og min mand er først rigtigt glad, hvis jeg bager en banankage! Min næsten 13- årige datter har også opdaget cake in a mug konceptet, så hun vil elske en kogebog kun med opskrifter på kopkager!

  9. Jeg ejer en mikroovn og bruger den ofte til lækkerier: Opvarmet skummet mælk til látte, opvarmet fløde til en portion avocado-chokolade-moussé, eighties LCHF-brød og så selvfølgelig de oplagte, varm kakao, popcorn og hurtig opvarmning af madrester.
    Ungerne eeeelsker at bage kager og spørger tit og ofte, men Moderen er pt. på seriøs slankekur – og da jeg er en sucker for alt sukker, kan der under INGEN omstændigheder stå kagerester i mit køkken! Så kager i kopper til ungerne… FANTASTISK idé! 🙂
    I’m Game!

  10. I vores hjem er der altid cantuccini småkager og lakridssmåkager med tranebær i kagedåsen. Men ellers er manden temmelig vild med tigerkage( marmorkage) min bedste kage er nok drømmekage mums….

  11. Her i huset bringer det altid glæde med nybagte kanelsnurrer….den svenske udgave af kanelsnegle 😊 eller en makron/banan muffin fra hjemmegjort opskrift 😊
    Nye ideer ville være velkommen i form af din give away 😃

  12. Her er spitzenbubbe et hit hos hele familien. Minder lidt om hindbærsnitter

    Altså jeg er mest til chokoladekager og pga min vægt skal jeg helst have kage hver dag. Så en bog med hurtige kager vil være perfekt.

  13. ÅH HA, hvor jeg elsker kager. Og hvor ER jeg dog bare nede med konceptet om hurtige kager i små portioner. IH! En knaldsikker vinder herhjemme er en frygtelig usund krydderkage med sådan en ret fed chokoladeglasur ovenpå. Med smør i. Uhm. ELLER en ølkage, dét er virkelig også effin amazing at indtage sådan en frækkert. Phew!

    kh Mai / maiodgaard@gmail.com

  14. En hvid brownie med god hvid chokolade og let strejf af appelsin er en sikker kagevinder hos mig
    Tak for din gode blog ☺️

    Kh

    Merete

  15. Hej Nada. Sikke en spændende bog du har anmeldt – alene fordi, som du også skriver, er i single størrelser. Det er altså en god ide! Jeg bager ofte – meget ofte 🙂 – chokoladekage.
    God weekend
    Venlig hilsen Jette

  16. Jeg vender ALTID tilbage til en brownie opskrift, som jeg har brugt med stor succes rigtig mange gange. Den er lækker alene, men kan kombineres med et utal af mousser, frostings, is og bær.

    Men en kage i en kop på kun få minutter, har jeg længe ønsket mig at prøve, men aldrig nået til. Så hvis sådan en kagebog dumper ind ad brevsprækken, vil jeg blive glad 🙂

    God weekend, Nada 🙂

    Kh Tine

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s