“Stedsans” satte mine sanser i spil.

En af mine veninder var i åbningsweekenden på Stedsans, og sammenfattede aftenen med ét ord: magisk. Og jeg må give hende ret, oplevelsen var simpelthen magisk! Det var hele settingen, stemningen, madens kvalitet, kokkens passion, alt det grønne, mine medspisende, de gode vine, det lune vejr, de mange grin, duftene og hele share food-konceptet der er med til at sætte alle ens sanser i spil, og sammenlagt gør at det hele simpelthen bliver magisk.

Ude på det industriprægede ydre Østerbro har en gruppe aktive fået stablet en produktiv Tagfarm på benene på bare ét år, en have hvor medlemmer kommer og hjælper til, og henter afgrøder. En ByHave i ret så stor skala, noget en anden ByBonde kun kan beundre. Settingen er unik herhjemme, og man taber næsten pusten når man kommer op af den snoede vindeltrappe, og synet af rækker i massevis klar til at blive beplantet, møder én. Det er på én og samme tid landligt og urbant. Det er som en lomme midt i byen, et sted hvor bier og høns er faste beboere som passes af de begejstrede ByBønder.

Sommeren over fra torsdag – søndag kommer der også et andet slags folk på dette grønne tag, nemlig et køkkencrew med den autodidakte kok Flemming Schiøtt Hansen og hans kone, madskribenten Mette Helbæk i spidsen. For her på taget har de nemlig oprettet en restaurant, eller hvis jeg skal bruge et ord jeg synes er mere rammende; et spisested. Dermed kommer der de fire dage i ugen en del flere mennesker på taget end normalt, med to seatings pr. aften med plads til 24 ad gangen fyldes drivhuset hvor der er dækket op ved et langbord op. Også her er scenen sat på fineste vis med skind på bænkene, enkle blomster på bordet og kantet med reoler med spirer og tomater i massevis. Hvis du vælger den tidlige seating er du måske så heldig som vi var i går, og får fornøjelsen af aftensolen der kaster sin stråler over den smukke farm, og giver et eventyrligt lys inde i drivhuset. Hvis du derimod vælger den sene, får du eventyrlig belysning i form af kæder i rækkevis med pærer i, og stearinlys i massevis indendørs. Uanset hvilket tidspunkt du vælger får du sæsonens råvarer omdannet til ærlige, smukke, velsmagende, uprætentiøse og enkle retter serveret. Alt sammen, så vidt muligt, lokale og økologiske råvarer.

Eftersom at restauranten opererer med årstiden som dogme ved du ikke på forhånd hvad dagens menu er, men én ting er sikkert: grøntsagerne har hovedrollen, og tilberedes så man kan smage alle nuancerne i de enkelte lækkerier. Du får 6 serveringer, og kan tilkøbe vin eller vælge en vinmenu.

I går da jeg besøgte stedet med tre madblog kolleger, og fik aok.dk til bordherre, samt to muntre brødre på den anden side, lød menuen på flg.:

Kålskud & rygeost, spæde broccoliskud der var let dampede, serveret med agurk, spæde radiser, chiaknækbrød og en hjemmerørt creme af yoghurt og citron – rygeost vil jeg ikke kalde den, men godt smagte den til de sprøde forårsgrøntsager. Smukt anrettet på skærebræt, lige til at dele med sine nærmeste ved bordet. Hertil hørte en rosé vin fra Rousillion, let sommerlig og dejlig afstemt.

Nye hvidløg & porcheret æg, let dampede (måske lidt for let, til mine smagsløg)hvidløg med spæd smag og virkelig sprøde, super enkelt serveret med perfekt porcherede æg. Til hvidløgene hørte et glas Pouilly Fume mgn., den hørte ikke til blandt mine favoritter, men mine medspisende var ret så fornøjede for denne hvidvin.

Rødder m. ramsløg-bearnaise, gamle rødder, blev de døbt i vores ende af langbordet, da sæsonen jo endnu ikke er helt inde for pastinak, rødbeder og gulerødder. De var i selskab med kartofler, alt sammen ovnbagt, i og for sig slet ikke noget nyt, hvis ikke det var fordi det var de ypperste rødder der dyrkes herhjemme. Og ramsløg-bearnaisen … den smagte så englene sang. Eneste minus var, at jeg kunne have spist mere af den. I glasset blev der skænket en let orange vin fra Lazio. Her sprang jeg et glas over.

Oksebryst m. kryddersmør og rødløg, i rustikke skåle serveredes aftenens vel nok smukkeste ret, braiseret oksebryst med bagte rødløg, dertil kryddersmør og frisk timian i massevis. Igen meget enkelt, og afsindig velsmagende. Nu kom der rødvin i glasset, nemlig en Nebbiolo fra Piemonte, dén var god og matchede kødet fint, måske havde en lidt tungere vin passet bedre til de skarpe løg.

Comté & nødder, det skulle have været valnødder, sagde kokken, men da han ikke kunne få fat i det, blev det til pecannødder, der lå strøet over stokke af den milde og bløde comté. Knap så lokalt må man sige, men kombinationen af osten, nødderne og den dertil serverede Savagnin fra Jura, gik det hele op i en højere enhed. Og jeg er ellers ikke pjattet med de lidt for metalliske Jura vine.

Rabarber & creme, aftenens eneste solo-servering var de lynsyltede rabarber – godt med tekstur og bid i – der var toppet med grofthakkede mandler og kakaonibs, på en bund af en skøn creme af let pisket fløde rørt med ymer. Serveret med et glas sød vin fra Loire, ligesom det skulle være.

Som du nok kan fornemme var jeg ret begejstret for oplevelsen, både ByBonden og Madbloggeren gik hjem på denne halv-lune forårsaften med en følelse af at mine sanser havde været på overarbejde – i den mest positive forstand. Stedsans får igen mine varmeste anbefalinger – snyd ikke dig selv for denne unikke oplevelse!

Tak til mine medspisende, værterne og de nye mennesker vi mødte, for et alle tiders lille afterparty på det skønne tag også.

Her kan du se AOK´s flotte billeder fra aftenen, og ja, undertegnede er med på et par stykker af dem, ligesom resten af mit selskab er det. Læs også Raavare´s fine beskrivelse.