La Cucina Nada 5 år: Sommerkage og GIVE AWAY

Sommerkage/LaCucinaNada

Hip hip huuuurraaaa … LA CUCINA NADA fylder 5 år her i juni måned!

Og dét skal markeres med en rigtig skøn sommerkage, en kage med mandelbund, en fed syrlig rabarbercreme og pyntet med en masse jordbær. Men ikke alene får du opskriften på en kage der er oplagt til sommerens gæstebud, du får nemlig også chancen for at få fingrene i et BAGESÆT fra H.W Larsen – sættet består af en springform, et tyllesæt og sprøjtepose!

Alt du skal gøre for at ryge med i puljen om bagesættet, er at skrive i kommentarfeltet herunder hvilken sommerkage du ville bage hvis du vandt sættet. Det skal du gøre senest d.31.7.2015

Min udgave af en sommerkage er til at gå til for alle, og lige i min ånd uden dikkedarer og svær konditorkunst. Og så emmer den af sommer, det sommeren byder på lige nu, nemlig rabarber og jordbær!

Du kan selvfølgelig vælge andre slags bær, ligesom du kan koge en kompot af hvad du synes om – lavede en lignende kage i efteråret hvor jeg kom æblekompot i cremen og pyntede med brombær. Novra det var også godt.

Bunden kan med fordel bages i forvejen, ligesom cremen har godt af at trække smag nogle timer før den serveres. Det bliver en fin tynd bund, som du kan vælge at lave en dobbelt portion af hvis du ønsker en højere kagebund.

 

LA  CUCINA NADA´S SOMMERKAGE:

Mandelbund:

200 g mandler

3 æg

200 g rørsukker

Pisk æg og sukker til det er skummende og tykt.

Hak mandlerne fint, og bland dem i.

Pensl en springform eller en høj tærteform, og hæld dejen heri.

Bag bunden v. 175 grader i 30 min.

Lad den køle helt af.

 

Rabarberkompot:

Ca. 1/2 bundt rabarber

50 g rørsukker

En tom vanillestang, halveret

Skær rabarberne i ca. 1 cm stykker, kom dem i en tykbundet gryde med rørsukker og den tomme vanillestang. Giv det et opkog, og skru derefter ned og lad det simre til det får konsistens af kompot, og stykkerne er smattede ud. Sæt på køl i en tætsluttende bøtte.

 

Creme:

1/4 piskefløde

4 spsk creme fraice, min. 18 %

Kornene fra en vanillestang

Skallen af 1 usprøjtet citron

+ rabarberkompotten

Pisk fløden til en stiv flødeskum.

Rør creme fraichen i med en dejskraber.

Befri kornene fra vanillestangen og kom dem i cremen. Riv citronen på den fine side af et rivejern ned i cremen. Rør citronskal og vanillekorn i cremen med løs hånd.

Rør til sidst kompotten i cremen, og sæt cremen på køl indtil servering.

 

Når kagen skal serveres, kommer du blot cremen ovenpå bunden, og pynter af med jordbær som du lyster – jeg brugte en hel bakke jordbær, og halverede bærrene. Desuden pyntede jeg med rød skovsyre, både blade og blomster.

Tak til H.W Larsen for at sponsorere præmien!

19 kommentarer til “La Cucina Nada 5 år: Sommerkage og GIVE AWAY

  1. Tillykke tillykke 😉
    Jeg vil helt sikkert bage en luksus drømmekage fra Brovst med marcipan . Absolut den bedste kage for mig. 😎

  2. Tillykke med de 5 pr 🙂
    Jeg vil bage en koldskålslagkage. Kammerjunkerbunde lagt sammen med kokdskålsfromage med friske bær i og så en jordbærmousse. Jeg vil pynte den med hvid chokolade og alle mulige friske bær.

  3. Jeg vil bage en koldskålslagkage. Kammerjunkerbunde lagt sammen med kokdskålsfromage med friske bær i og så en jordbærmousse. Pyntes med hvid chokolade og friske bær.

    Tillykke 🙂

  4. Tillykke med de 5 år!
    Jeg vile uden tvivl starte med at lave en drønlækker cheesecake med brombær fra mors have og dernæst en ferskentærte, en sachertorte og chokoladekage m. moccafyld.. Mmmmm.. Og så står jeg altså og mangler en springform, et tyllesæt og en sprøjtepose for at det kan lade sig gøre!

    Glæder mig til dine kommende indlæg 😉
    Ane

  5. Hej Nada
    Den kage jeg vil bage ved jeg ikke helt hvad hedder..jeg kender den som Villa Dingle kage.
    Bunden er en lagkagebund og så er der hasselnødde marenges ovenpå. Dernæst bliver der lagt en creme af flødeskum, cremefraise og vanilie ovenpå. Og den må meget gerne stå og trække i lang tid. Lige før den serves pyntes den med masser af forskellig friske frugter.
    En frisk og god sommer kage 🙂
    Sommer hilsen
    Charlotte G

  6. Hov, nu håber jeg ikke jeg dobbeltkommenterer, men jeg ku’ i hvert fald ret godt tænke mig at lave en kage med vores ribs fra haven, noget fløde/cremefraichehalløj med vanilje og så på en bund af et eller andet, der involverer noget krokantagtigt 😉

  7. Åhda, for en lækker kage du har lavet dér! Jeg drømmer om at lave unoder i køkkenet med ribs, cremefraiche/fløde, vanilje og noget krokantagtigt til bunden af en art. ÅH!

  8. Tillykke med fødselsdagen. Jeg ville bruge tyl´en til, at sprøjte ud de fineste hjemmelavede flødeboller med et center af dulche del leche og danske jordbær.
    Mvh Matilde

  9. Stort tillykke med de 5 år 🙂

    Hvis jeg var så heldig at vinde, så ville jeg bruge sættet til når jeg skal bage min bryllupskage til august. Jeg har påtaget mig den – lige nu – lidt uoverskuelige opgave at bage bryllupskage til vores bryllup, men jeg elsker at bage, og jeg har nogle gode veninder til at hjælpe, så det skal nok gå 🙂 Kagen skal være med mandelbunde, citronfromage, blåbær-mousse og pyntet med masser af friske bær, så der bliver masser af sommerlykke 🙂

  10. Tillykke med de fem år!
    Uh det skulle enten være en skøn sommer-jordbærkage eller måske en islagkage med en mandelbund a la din 😉
    God sommer til dig Nada!

  11. Jeg ville bage en “Bedstefars skæg” med rå rabarber, der har ligget i en sukkerlage med vanilje 🙂
    Tillykke med fødselsdagen 🇩🇰🎁

  12. Tillykke med det! Åh den ser lækker ud!
    Jeg ville bage en mørk chokolade bund, smøre med en cremefraiche creme med masser af vaniljr og pynte med solmodne jordbær. Bliver da helt lækkersulten 😊

    Vh Lise

  13. Tillykke med de 5 år 🙂

    Jeg ville bage et par fine bunde, fylde dem med hyldeblomstmousse og pynte med fx hindbær og hvide chokoflager – mums.

Skriv et svar til Emilie // Valbylille Annuller svar