Syltet sommergrønt

Syltet sommergrønt/LaCucinaNada

Sommer er lig med friske grøntsager i massevis, og det er bare om at nyde dem. For at få glæde af de mange grønne sager, når vinteren banker på har jeg for vane at præservere dem. Og det er en stor fornøjelse at åbne for et glas der emmer af sommer en mørk vinteraften. Så bare kom i sving med at høst i køkkenhaven eller køb løs hos din yndlingsgrønthandler, og sylt på livet løs!

Denne måde at blande grøntsager der klæder hinanden, og som virkelig synes godt om at trække i en krydret lage, stammer fra Mellemøsten, Balkan og Tyrkiet. Ofte serveres de som en del af et større udbud af retter på de kanter – jeg spiser dem især til simreretter, som tilbehør til steg eller nyder dem sammen med et mindre udvalg af mellemøstlige lækkerier, eks vis Baba ghanoush, hummus, labneh og falafel, og skaber på den måde min egen meze.

Tænk gerne i farver når du sylter blandede grøntsager, her valgte jeg f eks en gul og en grøn squash. Det tager sig flot ud med de mange farver i glasset.

 

SYLTEDE GRØNTSAGER

3 store sylteglas

2 squash

2 røde peberfrugter

½ lille blomkålshoved

2 løg

3 fed hvidløg

1 dl groft salt

 

Syltelage

1 l.eddike

5 dl Sukker

3 spsk. Sennepsfrø

1 chili

 

Skyl squash, og dup dem tørre. Skær dem i halve, og skær hver halvdel i skiver. Kom dem i en skål, og hæld saltet over dem. Lad dem trække i ca.30 min., og skyl dem derefter grundigt for salt.

Skær blomkålen i mindre buketter.

Skær løgene i både, og skær dem i skiver. Pil hvidløgene, og halver dem.

Kog lagen op til sukkeret er smeltet. Tilsæt chili skåret i skiver, og lad den simre med et par minutter.

Bland squash, blomkål og løg. Kom det i glassene, og hæld væden over til kanten af glassene. Luk med det samme, og stil dem mørkt.

Tip:sylt også gulerødder, beder, andre slags kål.

OBS: Husk altid at rengøre glassene med varmt vand og opvaskemiddel, dernæst skal de skoldes og for at være på den helt sikre side, så skyller jeg sylteglas af i spiritus, eks vis vodka. På den måde undgår du bakterier, og indholdet holder længe. Husk også altid at stik rent bestik ned i glassene, når du øser op.

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s