peralta_cover_hires_DK

Jeg har flere at takke for den maddannelse jeg fik i mine barndoms,- og ungdomsår. En af dem er den mand min mor mødte da jeg var 10 år gammel, nemlig italieneren Armando. Armando kommer fra Trieste som grænser op til Slovenien, og det var her hans familie stadig boede da han og min mor dannede par. Han kom fra en familie hvor maden spillede en central rolle – man mødtes over måltider, som efter danske standarder var festmåltider, og det uanset om det var en hverdagsaften, nogle havde noget at fejre eller om det var til højtider. Og man sætte en ære i at kunne håndværket, hvilket jeg især husker hans storesøster kunne og dyrkede med største selvfølgelighed og fornøjelse. Til stor glæde for hendes mand, og alle hendes mange gæster. Jeg husker bla når hun med fletkurven over armen, og mig i den anden hånd købte ind hos de små lokale handlende. En gang spurgte jeg hvad vi egentlig skulle have, og husker at hun så helt undrende ud, og svarede mig: Jamen jeg ved jo ikke hvad de har på hylderne i dag, så det kan jeg ikke svare dig på. Et andet mad-minde fra skønne Hannah´s køkken, er en hel dag i mesterlære som pastabager. Vi fabrikerede til den store guldmedalje, og der hang pasta alle vegne – over vandrør, på sindrige pindesystemer og sågar på tørresnoren! Armando elskede tydeligvis også at komme i hans søsters køkken, for her var moderlig kærlighed, levende snakke og altid virkelig velsmagende måltider at finde.

Minderne fra mine barndomsture til Italien er mange, men det er som om minderne om maden står klarest, og det er måske ikke så mærkeligt i et land som har tradition for kærlighed til maden. Det var sjældent særlig vigtigt hvor vi skulle hen, når vi kørte ture ud i det blå, men vigtigt var det, hvor og hvad vi skulle spise. Som når vi skulle på stranden, og jagtede de helt rigtige modne vandmeloner som blev solgt fra små biler med lad langs vejen. Eller når vi skulle have mortadella i skiver så store som cykelhjul, ja så skulle man smage sig igennem udvalget, til vi fik den helt rigtige skive af den italienske kødpølse med os i picnickurven. Én sommer lejede mine forældre et sommerhus midt i en nåleskov ud til vandet, og her kom familien på besøg. Jeg kan næsten stadig fornemme duftene fra granerne blandet med duften af saltvand fra min krop og alle duftene fra det overdådige bord der bød på grillet kød, pasta, frisk frugt og meget meget mere. Og så har jeg billedet stående lyslevende af det langbord vi sad om, et bord sat sammen af campingborde og planker. Et bord hvor der blev spist ved i timevis. Et bord med en helt særlig stemning. En stemning jeg aldrig havde oplevet hjemme i det kolde nord.

Peralta 121 copy

Sådan en stemning giver Trine Hahnemann og Lars Raneks nye kogebog mig. En stemning af autentisk italiensk madglæde, sammenhold og kærlighed til den gode smag. Bogen er spækket med historier, både de der står alene, men også af de små introer til opskrifterne som alle er krydret med en personlig note. De er med til at hensætte mig til mine barndomsferier i støvlelandet, og giver samtidig en følelse af at man træder ind i Trines Toscanske køkkeneventyr. For det bliver hurtigt klart at Trine har kastet sin kærlighed på Peralta, som ligger i det smukke frodige Toscana.

Efter at have bladret kogebogen igennem flere gange, er ligheden med min italienske families køkken slående, og det til trods for at jeg ikke har helt styr på de egentlige forskellige på de regionale køkkener i Italien. I mange af opskrifterne skinner Trines nordiske rødder igennem, især i dessert afsnittet, hvilket slet ikke gør dem ringere, eks vis har hun en citronfromage med, for som hun skriver, så er den nok inspireret af en norditaliensk panna cotta med citron. Stylingen af maden bærer også præg af en nordisk, eller måske nutidig trendy stil, hvilket gør kogebogen virkelig appetitlig. Og nu vi er ved det appetitlige, billederne er underskønne! Nok især de mange smukke fotos af landskaberne, personerne, fra markederne, søndagsfrokosten mv som Lars Ranek står bag. Han har formået at fange en stemning der bag linsen, en stemning der gør at jeg vil have mere – af maden såvel som egnen!

Egentlig var det meningen, at jeg ville dele en af opskrifterne fra bogen, nemlig den på zucchiniblomster i beignetdej, da de har blomstret så fint i vores køkkenhave, men lige som jeg ville ned og plukke, så var de visne … det er jo så en ByBondes lod. Nuvel, jeg har en liste med retter jeg vil prøve af fra Peralta, bla linguine med rejer, Nonnas ragu og klipfisk i porrecreme.

Peralta 44b

Hvis du er vild med det italienske køkken, som jeg er det, og som Trine Hahnemann er det, så gør dig selv den tjeneste at køb denne kogebog. Du får en oplevelse, oveni en række ukomplicerede opskrifter, og dét på alt fra orangemarmelade, fonder, vegetarretter, brød, fisk og skaldyr, kød, pasta osv. For Trine kan altså dét der med at skrive en opskrift, lige ud af landevejen. Og med denne kogebog, kan hun noget andet, sætte fokus på råvarer som måske er knap så kendte, eks vis sabelfisken og sølvbeder, og hvad er bogens største gevinst: hun gør et “gammelt” køkken moderne med lette serveringer. Så skal du have en moderne italiensk kogebog til samlingen, eller mangler du simpelthen en kogebog med italiensk mad, så er denne et rigtig godt bud.

Peralta 272b

Peralta, Trine Hahnemann og Lars Ranek, er på 172 sider og har 90 opskrifter. Vejl. pris: 299 kr. Bogen kan købes hos Thiemers Magasin samt online.

Billederne er fra bogen.

* * *GIVE AWAY* * *

Du har som læser nu mulighed for at vinde et eksemplar af Peralta!

Alt du skal gøre er at dele et helt særligt mad-minde i kommentarfeltet herunder. Det skal du gøre senest d.14.10.15.

Vinderen bliver valgt ved lodtrækning den efterfølgende dag.

HUSK at angive din mail adresse, sådan at jeg kan komme i kontakt med vinderen.

Vinderen er fundet ved lodtrækning, og det blev Annette der får kogebogen tilsendt – Tillykke!

Advertisements