neurogastronomi_bogomslag

Foto: Neurogastronomi.com

Er du sådan nørdet omkring madlavning eller ønsker du at få større viden omkring neurogastronomiens værktøjer, så er dette altså bogen for dig. Bogen er skrevet af kokken Rasmus Bredahl og journalist Nikolaj Buchardt, begge Foodies med stort F og mange års erfaring med formidling og konsulentvirksomhed indenfor fødevarer mv. Sprogbruget er let, detaljerigdommen stor, men ikke på den der tørre måde og de 129 sider der gennemgår sensorik – altså sanserne og de fem grundsmage, adfærdspsykologi og rundes af med et afsnit om nudging, næring og neurogastronomi som løftestang til sundere kost, er spændende læsning. En del er viden jeg har i forvejen, men noget af det sat i ny kontekst, og en del er ny viden for sådan en foodie, med lidt mindre f, som jeg.

Neurogastronomi handler i bund og grund om at manipulere hjernen til at opleve et måltid med andre sanser end smags- og lugtesansen.

Bogens sidste del er lidt over 100 sider med opskrifter, hvor Rasmus Bredahl deler ud af tips, viden og erfaring udover selve opskrifterne. Et eksempel er måltidets anatomi hvor han på et par sider viser to forskellige måder at servere samme ret på – en simreret serveret blot med ris, hvor pointen er at der indtager man mest kød, samme simreret, men hvor man kun serverer halvdelen og serverer bagt aubergine samt en appelsinsalat til, og dermed automatisk kommer til at spise mest grønt. Selvsagt grønne retter tilberedt så der er smæk på umami-smagen, og anrettet lækkert. Eksperimenterne er lige til at gøre efter hjemme, både i hverdagen og ved gæstebud. Et afsnit under opskrifts-delen jeg synes er særlig interessant er Værktøjskassen hvor læseren får tips til smagsboostere, vinaigretter og krydderier der alle pirrer sanserne og dermed øger smagsoplevelsen. Meget håndgribeligt når læseren selv skal lege ude i køkkenet.

Man kan sammenligne umami med bassen i et stykke musik. Bassen lægger en dyb bund for de andre instrumenter, og uden den lyder musikken tynd og usammenhængende.

Men for mit vedkommende er det del 1-3 i bogen der er mest interessant, og det ville være på baggrund af de afsnit at jeg ville skaffe mig bogen selv. Det eksemplar jeg har læst og nørdet mig ned i er lånt på biblioteket – noget jeg gerne vil slå et slag for, da mange af os har rækker af kogebøger som vi reelt aldrig bruger, og derfor kan bruge de lånte bøger til at vurdere om de egentlig er noget for os, eller blot til inspiration imens man har bogen hjemme. Særligt er det ret interessant at de sætter læren om adfærdspsykologi ind i en forståelse omkring menneskets måde at opleve måltidet på, spændende fra udseende, duft, tekstur, lyd til omgivelser, rammer, borddækning, service osv. En del ved man måske i forvejen, men ved at gennemgå viden om hvordan mennesket opfatter maden anrettet på den store tallerken i forhold til den mindre, den taktile oplevelse når restuationsgæsten rører ved keramik tallerknen og hvordan lys og lyd påvirker os under en middag, bliver det for mig en samlet viden og på den måde interessant.

Den neurogastronomiske ide minder lidt om alkymien – man forsøger at opfinde guldet ved at prøve sig frem og blande forskellige ingredienser i nøje afmålte mængder, indtil man står med det skinnende ædelmetal i hånden. Men alkymisterne har haft deres storhedstid. De lykkedes ikke, og videnskaben har måttet erkende, at guld ikke kan laves i et laboratorium.

Bogen er til dig der gerne vil dykke lidt ned i aspekterne omkring måltidet og som finder neurogastronomi med dens mange facetter interessante.

Citaterne er alle fra bogen. Indlægget er ikke sponsoreret.

Neurogastronomi – hemmeligheden bag det perfekte måltid, Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt, udgivet af Fadl´s forlag 2016, fotos af Line Falck, kan købes bla her

Reklamer