Jordbæris

jordbæris

ENDELIG er det is-vejr.

Og i cucina Nada bliver der leget til den helt store guldmedalje med ismaskinen. HOLD NU OP hvor er hjemmelavet is dog bare lækkert. Som i: jeg får jo virkelig svært ved at købe mig til is ude i byen nu ! I hvert fald af de mest gængse slags. Jeg startede med basis og lavede mig en liter vaniljeis, som bare blev cremet, let og virkelig god. Tanken er at når man ligesom kan den, så kan man eksperimentere derfra. Det svære, og det er faktisk ikke så svært, er at få lavet en ordentlig creme anglaise, og så ellers blande piskefløde og hvad man nu måtte ønske af smag i den. Og ja, så er der det med tålmodigheden som jo selvfølgelig kan være lidt svært – også for voksne. For den skal jo lige fryse.

Mit næste forsøg blev jordbæris, for hvad er mere oplagt nu de danske jordbær er landet på hylderne?

På et tidspunkt er jeg nød til at forsøge mig ud i at bage isvafler selv – det kræver jo så lige et jern til formålet, så indtil da køber jeg mig til dem. Senest har jeg fundet nogle virkelig lækre smørbagte af slagsen i Meny fra Frima og ellers har Hjemis faktisk nogle ret så gode isvafler.

Jordbæris:

6 æggeblommer

200 g sukker

4 dl sødmælk

4 dl piskefløde

1 vaniljestang

Ca. 4-500 g friske jordbær

Kom mælken i en tykbundet gryde, flæk vaniljestangen og kom den ved mælken. Giv den et opkog, og sluk derefter for den, men lad vaniljestangen trække med imens du går i gang med det øvrige.

Pisk æggeblommerne med flormelis til en let æggesnaps.

Varm nu mælken op igen, bring den til kogepunktet, og derefter lad den simre på lav varme. Fisk vaniljestangen op, men smid den ikke ud endnu. Bland nu æggeblandingen i mælken, forsigtigt lidt af gangen og rør i blandingen konstant til den tykner. Det er vigtigt at det er over lav varme, og at du rører hele tiden, sådan at blandingen ikke brænder på og ikke gryner. Hæld *blandingen i en skål eller bøtte og dæk den til, kom vaniljestangen ved igen og stil den på køl til dagen efter – har du travlt, kan du køle den på frost, men hold øje med at den ikke fryser ind.

Tag vaniljestangen op af ægge-mælkeblandingen.

Skyl jordbærrene, og nip toppen af – skær evt knast hvor toppen har siddet fra også, og blend dem til puré. Min puré var en smule grov, da jeg godt kan lide små jordbærstykker i isen – de skal blot ikke være for store, da de bliver hårde at tygge i. Men gør som du lyster. Rør puréen og den kolde piskefløde i den kolde creme.

Hæld iscremen i ismaskinen og kør den til den minder om tyk soft ice.

Kom den i f eks en plastbøtte med tætsluttende låg, og frys den i min. et par timer.

Jeg brugte ikke al jordbærpuréen, ca 3-3,5 dl røg der i iscremen. Resten kan du nyde på et surmælksprodukt, til is, på pandekager, i en smoothie eller hvad du nu måtte synes.

 

Reklamer

3 kommentarer til “Jordbæris

  1. Uhhhmmm det er så lækkert med hjemmelavet is. Du frister da godtnok for vildt, og jeg tror bestemt sådan en maskine må på min ønskeseddel
    Skønt indlæg

    Knus Lone

    1. Thihi, Lone, det var jo på sin vis også meningen.
      Har altid holdt meget af hjemmelavet, eller kvalitets is, og har længe synes sådan en maskine var
      over-kill, men nej hvor er jeg glad for den altså. Måske bortset fra at selve skålen som isen røres i, i denne
      model skal i fryseren før man laver is – det er lidt pladskrævende, især i mit nye køleskab med en meget lille fryser.
      Men udover det, så er selve maskinen overraskende god til formålet, og det er jo godt når man slet ikke har plads til en med kompressor.

      Spændt på at se hvad du får ud af din, når dit ønske går i opfyldelse.
      Knus La Cucina NADA

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s