Er der noget der bare smager af sommer, sol og gode barndomsminder, så er det i min optik grød lavet på frugt og bær. Helst serveret helt klassisk med piskefløde. Og selvsagt en varm eftermiddag på en skyggefuld plads i det varme vejr eller som dessert efter maden. Som barn fik jeg hjemme ikke den hjemmelavede, for den slags gad min Mor ikke lave, så hun købte sig til dem i foliepose med en papæske omkring. Til gengæld fik vi det rimelig ofte henover sommeren, og i mange år kendte jeg ikke til bedre. Min Moster i Sverige til gengæld, hun både syltede, lavede saft og grød udover alt det andet hun producerede i sit køkken. Bedst var det når det inkluderede en tur på en pluk-selv mark eller når vi på vores aftenture i skovene stoppede op og plukkede blåbær, vilde hindbær, multebær eller brombær. Faktisk havde vi altid enten en kurv med eller poser i lommerne når vi gik ture, da hun og min Onkel boede i Viskafors udenfor Borås, for man vidste jo aldrig om man kom forbi det der gode blåbær sted, eller om haveejernes busk-affald havde spredt sig og gav endnu flere brombær det år. Når vi så skulle tilberede noget af dem, hjalp jeg til med at skylle, nippe, røre og pakke. Eller også sad jeg på slagbænken ude i køkkenet og hyggede mig med en bog eller tegnede imens hun puslede rundt. Duften bredte sig i hele huset, og lækkersulten satte ind. Når der var tale om hjemmegjort syltetøj, så bagte min Onkel ofte pandekager og så sad vi alle rundt om spisebordet i køkkenet og guflede løs. Gerne efterfulgt af et slag yatzy.

Om det er hos hende jeg fik mit livs første hjemmelavede stikkelsbærgrød, det kan jeg til derimod ikke erindre, men hvad jeg husker tydeligt er da det syrlige, det søde og det bløde mødte mine smagsløg og min mund, ja så var lykken gjort. Mange har en erindring om frugtgrød hos deres Mormor, og jeg kender ikke mange som spiser det længere. Det synes jeg i grunden er synd, da jeg finder det værende en meget ærlig og simpel dessert. Desuden er det en god måde at få brugt nogle måske lidt kedelige frugter eller bær som man ikke gider spise som de er, og derfor er det også et godt tip til at undgå madspild. Man kan jo f eks blot lave det man kalder en alliance grød, hvor man blander indtil flere typer bær (og frugt).

Når man sådan som jeg bor alene og laver nogle desserter som den her, så er det jo rart med nogle mundskænke som både kan give deres besyv med, men som også hjælper til med at få det spist, så det ikke udelukkende sætter sig på mine sideben. Således fik bla min nabo på 86 år bragt en skål af grøden op forleden og det vakte i samme grad barndomsminder hos hende som hos jeg.

I år kan vi langt om længe høste bær i Den Urbane Have, og det smager på forunderlig vis bare en tand bedre når man høster af egen avl. Da især den ene stikkelsbærbusk bærer frugt i år, inspirerede det mig til at lave netop stikkelsbærgrød som desserten i den sommermenu som er mit og Christinas bidrag til denne omgang af MadbloggerUdfordringen. 

Du kan se hele menuen her, og finde opskrifter på stikkelsbærmarmelade, stikkelsbærsaft, stikkelsbærkage og et bud på en Deconstucted stikkelsbær fool her. Hvis du er mere til jordbærgrød finder du også en opskrift på det på bloggen.

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig

Reklamer