Ymerdrys m.kardemomme og kanel

 

For mig er det vildt at nogle kan spise meget salte, stærke og tilberedte sager allerede fra morgenstunden af. Anderledes har jeg det med en brunch, da mit system så har været i gang i nogle timer, men på hverdage hvor maven skal lige så stille i gang, der synes jeg bedst om en skål et-eller-andet. Det være sig varm grød her i vinterhalvåret, en skål havregryn eller et mejeriprodukt af en slags. Af sidstnævnte skal det ikke være en hemmelighed, at jeg elsker ymer. Sådan af den helt gammeldags slags; fed, cremet, let syrlig og samtidig sødlig. Desværre er der stort set ingen mejerier der laver den ordentligt længere, sikkert pga fedtforskrækkelsen, hvilket med eksempelvis ymer er en skam, da meget af smagen går tabt. Naturmælk har fornylig ændret på deres ymer, og det er virkelig trist, for nøj hvor var deres god. Af eneste rigtig tykke og fede ymer jeg kan finde, er det Arla Unikas udgave. Men den er så kostbar en affære, at jeg kun tillader mig at købe en liter for en fyrre krone hos dem indimellem. Nå, nok om selve ymeren, bred eller ej, nu skal det handle om det der drysses ovenpå.

For siger man ymer i min bog, i hvert fald den jeg kommer i morgenmadsskålen, så er ymerdrys bare et rigtig godt match. Det rimer på barndomserindringer og mødet med det sprøde med den dybe smag der bare passer rigtig godt til det fede og cremede. Desuden er det en smart måde at få brugt det sidste tørre rugbrød på.

Normalt laver man ymerdrys på rugbrød uden kerner, man da jeg ikke spiser den slags, så laver jeg min ymerdrys på groft rugbrød. På den måde får min mave jo så også flere fibre fra morgenstunden, og på trods af den forholdsvis store mængde sukker det kræves for at riste drysset i oven og få den helt rigtige smag frem, så føler jeg mig rimelig sund efter sådan en portion. Der er jo ingen der siger man skal spise det hver dag. Selvom det er svært når man har sådan en omgang hjemmelavet ymerdrys stående. Min ymerdrys er også lidt halvgrov i det, men man kan jo lave den lige så fin man ønsker det.

Her har jeg krydret min ymerdrys sådan at det nærmest føles som om man spiser kage der i de årle timer. Jeg synes det giver et frækt pift. Synes man det er for meget, så lader man bare være med at tilsætte det. Nogle morgener kommer jeg yderligere lidt hakkede nødder og måske lidt rosiner på også. Gør hvad der gør din (morgen)mave glad.

Prøv også at pres saften fra 1/2 appelsin udover drysset inden det kommer i ovnen, det giver en herlig aromatisk smag.

Ymerdrys m.kardemomme og kanel:

200 g rugbrød

2-3 spsk brun farin

1 tsk (uden top) stødt kardemomme

1 tsk (uden top) stødt kanel

* * * * *

Varm ovnen på 175 grader.

Kom bagepapir i en mindre bradepande.

Skær kanterne af rugbrødet, og findel det i en skål ved at nulre det forholdsvis fint.

Tilsæt sukker og krydderier, og bland det godt.

Kom nu drysset i bradepanden, bred det ud i et tyndt lag, og bag det nu i ovnen i ca.20 min. Hold øje med det, sådan at det ikke brander på.

Lad drysset køle helt inden det hældes på glas eller lign.

Se også min opskrift på Rugbrøds-granola !

2 kommentarer til “Ymerdrys m.kardemomme og kanel

  1. Mega lækkert drys og kan ligefrem smage den der julede kage smag med de krydderier
    Haha elsker mad, og især dine opskrifter frister
    Rigtig smuk dag

    Kh Lone

    1. Tak Lone, hvor er du sød.
      Jeg må tilstå at denne portion røg usandsynlig hurtigt … den smagte SÅ godt.
      Man kan jo dosere krydderierne som man vil, og dermed skrue op eller ned
      for det “julede” eller den kagelignende smag som man vil.
      Du må prøve at lave en omgang næste gang du har lidt tørt rugbrød.

      Hav en dejlig dejlig dag,
      Kh La Cucina NADA

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s