Anmeldelse: madkursus i KBH Madhus

*REKLAME

Er du træt af den samme rokade af hverdagsretter som de fleste danskere gør sig i – Rugbrød m. pålæg, suppe, kylling med kartofler/grøntsager, pizza, koteletter, schnitzler, mørbradbøf, pastaret, frikadeller og hakkebøf – og så nærmest forfra igen ? Så er det måske en god idé at tage på madkursus? En aften væk fra hverdagen, en aften i selskab med andre nysgerrige på at lære nyt og forhåbentlig en indkøbskurv fuld af inspiration til kommende måltider med hjem. Og selvsagt med en dygtig formidler som underviser.

Det er noget af det Københavns Madhus byder på, udover at have professionelle faciliteter og hyggelige rammer. Kursus udbuddet byder på forskellige emner, hvor der også er specifikke kurser for børn. Og det er en ret så god idé at udnytte lokalerne i aftentimerne og weekends også, selvom det mestendels benyttes til at uddanne fagfolk og andre køkken professionelle.

I forbindelse med en give away af et fermenteringskursus her på bloggen, blev jeg også selv inviteret med på kurset og måtte tage en ven med. Det kunne jeg jo ikke takke nej til og det selvom fermentering egentlig ikke rigtig er bidt an på mig. Men man kan jo altid dygtiggøre sig og lære nyt, ikke?

Min foodie-ven og jeg blev hjertelig modtaget ved ankomst og der var gjort klar til os kursister på fin og hyggelig vis. Underviseren viste sig hurtigt at brænde helt vildt for emnet og gik, som han selv sagde flere gange, ligefrem i selvsving på den nørdede del af fermentering. Det synes jeg ret godt om. En der brænder for sit emne er en langt bedre formidler end en der ikke gør. Desværre missede vi nogle af anvisningerne, og desværre stod de ikke klart på de papirer vi fik med hjem, hvilket er lidt ærgerligt nu man bruger en aften, råvarer og tankevirksomhed på det. Men til gengæld fik jeg det med mig hjem, at fermentering slet ikke er så svært og kompliceret som jeg hidtil har gjort det til. Og jeg har nu fået mod på at starte lidt i det små herhjemme med at fermentere især kål, som afgjort også er det jeg synes bedst om at spise.

Og så er der flyttet en eddike-mor ind i mit køkken, sådan en de trendy madører bruger til at lave kambucha, men som jeg vil forsøge at lave min egen eddike af. Alt i alt vil jeg sige at det var en god og lærerig aften, en aften hvor der var rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs da vi ikke var så mange på kurset. KBH Madhus vægter at der på kurserne er omkring 16 deltagere, sådan at det netop gør dialogen mulig. Det synes jeg er en god prioritering.

En anden ting jeg fik ud af kurset, og som underviseren lagde tryk på flere gange, er at han bruger sine fermenterede grøntsager som base og supplere med friske. Det fik vi selv smag for ved middagen som vi indtog hen mod slutningen af aftenen. Her havde vi snittet en masse ekstra frisk spidskål, kinakål og gulerødder som vi selv blandede med nogle af de kimchi og andre fermenterede sager underviseren havde medbragt. Det fungerede ret godt sammen med det langtidsstegte svinekød han også havde forberedt.

Det er nyt at madhuset udbyder kurser til private og i dette forår har de udover kurset i fermentering kurser med overskrifter som Fristende flexitarretter, flere kurser for børn og et kursus med fisk som nu er udsolgt. Du kan se oversigten og priserne på kurserne i linket længere oppe og ellers holde øje med madhusets udbud senere hen.

Jeg har tidligere været på kursus i Københavns Madhus – et kursus for fagfolk i mellemmåltider og med oplevelsen forleden oveni, vil jeg varmt anbefale kurserne for private også.

*Indlægget her er som sådan ikke skrevet på bestilling fra KBH MADHUS, og holdningerne er alene mine. Dog skal det bemærkes at jeg blev inviteret med på kurset for deres regning.

2 kommentarer til “Anmeldelse: madkursus i KBH Madhus

    1. Ja i mange forhold bliver det nemt noget Københavneri, Lone, desværre.
      Men jeg er faktisk ved at samle sammen til et indlæg om mad-kurser i hele landet, og så kan det jo
      være der er et tættere på dig i bland dem.
      Og hvis du skulle forvilde dig til storstaden, så sig endelig til hvis du i den forbindelse har lyst
      til at vi mødes til en tår kaffe 🙂

      Kh La Cucina NADA

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s