Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Reklamer