//Indlægget er blevet til i samarbejde med Gyldendal//

Denne bog er lidt anderledes end de bøger der udelukkende er kogebøger, som jeg normalt anmelder her på bloggen. Jeg synes simpelthen den er så interessant, at jeg vil dele min begejstring over Dorthe Chakravartys seneste udgivelse med jer læsere. Og lur mig, om ikke der er en del af jer, der netop er interesseret i mad-historie, der også vil finde glæde over fortællinger om den snarrådighed der fandt sted blandt husmødre, kogekoner og madskribenter under besættelsestiden i Danmark.

Dorthe Chakravarty er historiker og journalist, og har med denne bog gjort det jeg kender hende for – trukket paralleller fra fortiden til den tid vi lever i nu. Med hendes første udgivelse  , som er en slags gør-det-selv husmor bog, skriver hun flere steder om at det jo ikke er noget vi har opfundet i nyere tid, det med at anlægge små byhaver, reparere tøjet når der går hul i eller præservere frugt, bær og grønt. Og netop det går igen på disse 288 siders beretninger om livet som husmor under anden verdenskrig.

Bogen er suppleret med opskrifter, både dem folk sendte hinanden i breve under krigen,  fra hæfter om f eks hvordan man kunne bruge den gratis mad der vokser vildt og fra forskellige kogebøger. Og kogebøger var noget der solgte godt i de år, da mange af især de yngre husmødre ikke var vant til at henkoge, partere, salte kød osv og derfor søgte råd og vejledning til husholdningen. Der var ligeledes stor forskel på by og land, da man på landet kunne holde slagtedyr og dyrke grønt selv, hvilket nogle af de private breve Dorthe Chakravarty har uddrag af i bogen.

For mig er det her en spændende side af hverdagslivet under krigen, en del af historien man ikke får fortalt i historietimerne og som ej heller er beskrevet særlig indgående i historiebøgerne. For med Dorthes egne ord, så var det kvinderne i de små og store hjem og i folkekøkkenerne der fik hverdagen til at fungere:

»Skulle nationen overleve i en krisetid, handlede det ikke kun om store mænds store gerninger og verdenspolitikkens udvikling, det handlede også om livet på hjemmefronten, hvor den tapre husmor uden at kny tog sin tørn for husholdningen og fædrelandet.«

Kilde: Berlingske – Kultur

Som sekretariatsleder i Kvinderådet og med sin interesse for hverdags-historie, får Dorthe Chakravarty fortalt om kvindernes rolle under krigen på yderst interessant vis. Men det er ikke det eneste omdrejningspunkt i bogen, det er netop også vinklerne om bæredygtighed, madspild, selvforsyning og foragering som hun på fin vis beretter om fra en tid med nød. At vi i dag, generelt set, derimod lever i en tid med overflod, og samtidig har så stor fokus på disse emner, er måske en reaktion på at vi gerne vil tilbage til det simple, det der er sund fornuft. Det kan vi bla lære af de danske husmødre og kogekoner under besættelsen, mener Dorthe Chakravarty.

Nogle af de underfundige historier i bogen, er hvordan madskribenter forsøgte sig med at sætte kaninen, kødløse dage og sågar mågen på middagsbordene i de danske hjem. Nogle af disse idéer vandt indpas, andre, som mågen fik vist aldrig rigtig tag i danskerne. Interessant er det også at læse, at der på middagsbordene dengang som oftest var to retter til hverdag. Noget der blev svært i de trange år, bla pga sukkermangel, men som så affødte stor opfindsomhed. Ligesom erstatningsvarer fandt vej til butikkernes hylder og hjemmebrænderierne leverede alskens frugtvine, som gik under navnet pullimut, da de var langt fra sydens vine.

Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen, er bogen til dig der gerne vil læse om hverdagen under besættelsen, dig der er interesseret i madens historie, de yngre for hvem meget af læsningen uden tvivl er ny og forhåbentlig en bog, man vil læse uddrag af i både folkeskolen og gymnasiet. Nu har jeg ikke for vane at rate de bøger jeg anmelder, men skulle jeg give denne stjerner, ville den få top karakter.

Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen af Dorthe Chakravarty er udkommet på Gyldendal og koster 299,95 kr.

Reklamer