//Anmeldelse og Give Away er blevet til i samarbejde med forlaget//
Ligesom med teater, – og biografforestillinger får præmierer nu det er sensommer og begyndende efterår, så rammer nye kogebøger også boghandlernes hylder i disse dage i massevis. En af dem, er lidt af en moppedreng som den autodidakte kok og kommunikationsdesigner Jørgen Smidstrup står bag. Jørgen Smidstrup er i mad-sammenhæng nok bedre kendt som manden der står bag Camillos køkken som er en pop-up restaurant der dukker op indimellem i Jørgens eget køkken.
Og hvorfor så navnet Camillo? Det kommer sig af, at Jørgens Smidstrups bedstefar hed Camillo til mellemnavn, trods hans rent danske aner, et navn Jørgen som dreng synes var ret så eksotisk. Og et navn han forbinder med bedstefaderens kærlighed til mad. Navnet gik ikke officielt i arv, men det har han nu adopteret som navnet på hans køkkenskriverier, ligesom en meget stor passion for madlavning.
En passion der ikke fornægter i de mange opskrifter, og i valget af at have tre essays med skrevet af rektor ved Designskolen Kolding, en professor i molekylærbiologi og en journalist på Politiken. Et anderledes supplement i en kogebog, der siger noget om forfatterens mission; at måltidet bringer folk sammen. Måden det skinner igennem på, ses bla på antallet af opskrifter på appetizere, der er stort set lige så mange som opskrifter på hovedretter og ved at tilføje opskrifter på drinks. Desuden ses det især på en del af de billeder der er mellem opskrifterne, her hygger man sig over madlavningen med gæsterne eller ved det hyggelige og afslappede middagsbord. Og så er der yderligere suppleret med afsnit hvor forfatteren selv, f eks giver idéer til hvordan man sammensætter en menu ud fra opskrifterne eller opfordrer til at man inviterer til middagsselskaber i langt højere grad.
Jørgen Smidstrup skriver selv i forordet at han er sikker på han har været en italiensk Mama i sit tidligere liv, og hans kærlighed til især det italienske køkken er markant i bogen – der er opskrifter på alt fra crostini med artiskokcreme og spaghetti al limone til saltimbocca og panna cotta. Men samtidig er der skelet en del til det franske køkken, og der er tydelig inspiration fra verdenskøkkenet, på den måde at det nok bare er en nutidig kogebog. Har man et par af de store klassiske kogebøger som Sølvskeen, Escoffiers store kogebog og måske et par af Jamie Olivers, så har man sådan set opskrifterne i forvejen. Men det gør ikke Camillos køkkenskriverier mindre god for den sags skyld, det er en ret så lækker kogebog at bladre i og jeg er i hvert fald blevet inspireret til et par middagsselskaber.
Camillos Køkken – Mad, der får folk til at tale sammen, Jørgen Smidstrup er udgivet af Strandberg Publishing og koster 349,95 kr.
GIVE AWAY
Du har nu muligheden for at vinde et eksemplar af Camillos Køkken – Mad, der får folk til at tale sammen ! Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet om hvordan du arrangerer en middag, eller hvad du savner inspiration til når du skal have gæster. Kommentaren skal lande her på bloggen senest d.8.9.2018. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.
Pssst … du kan smide et ekstra lod i puljen ved at deltage ovre på Instagram også !
Det ser ud til at være en spændende bog. Jeg har virkelig behov for nyt indspark til både hverdag og hygge.
Så tror Camillos’ bog ville være sagen. Jeg går vældig op i både anretning og smag. Så ny inspiration til det gammeldags køkken ville være perfekt.
Klem
Charlotte
Hej Nada
Jeg skal have venner til aftensmad næste lørdag. Vi skal have fingermad. Tacos med pulled beef, pico de gallo salsa, rød spidskål salat og yoghurt. Til dessert vil jeg lave bagte figner og andre frugter og vanilie is. Måske hjemmelavet flødeis ellers bliver det fra Hansens.
Jeg er sikker på, at vi nok skal snakke om maden. Vi skal i hvert til fald hygge os, snakke og drikke vin 😁
Er du faldet godt til på landet?
Solskins hilsner
Charlotte G