Den kommer snigende.
Næsten så sikkert som amen i kirken, kommer den.
Faktisk hver aften, uden undtagelse.
Lækkersulten.
Det er garanteret en dårlig vane eller en decideret afhængighed. Men det er som om noget mangler når jeg sidder der med benene oppe, en god bog eller en film og en kop the. Afhængighed eller ej. Men vaner, siger man, dem kan man ændre. Jovist det tager tid at sætte en ny vane i stedet, men det kan jo lade sig gøre. Nogle tyer til mere drastiske metoder, som en af mine veninder der gerne ville slippe for afhængigheden af slik og gik til en hypnotisør. Det virker så vidt jeg ved endnu også selvom hun egentlig ikke helt troede på det.
Selv er jeg nok mest til at gå analytisk til værks, og spørge mig selv hvad de vaner jeg gerne vil af med, egentlig gør for mig. Og uden at det skal blive hverken alt for freudiansk eller navlebeskuende, så må jeg bare erkende at søde sager virker dulmende når et problem opstår eller mine tanker går ned af en negativ vej. Selvom jeg så formår at tage affære i forhold til de tanker, så er vanen med at der skal stå en lille skål på sofabordet bare så usigelig svær at komme væk fra.
Kender du det?
I stedet for at tage en kold tyrker, har jeg nu valgt at ændre et par ting: skålen er blevet mindre, indholdet er blevet sundere og jeg gør lidt ud af de sager der kommer i den – f eks skære frugt ud i mindre stykker, skære grønt ud i stave, eller som her decideret “tilberede” en snack. Ja jeg skriver tilberede i situationstegn, for der er vitterlig ikke meget arbejde i lige at lave sådan en gang kaffemandler, læs bare her:
Kaffemandler m.flagesalt:
150 g mandler, m.skal
2 dl stærk brygget kaffe (jeg bruger indimellem en sjat kold kafferest istedet for at smide den ud)
Ca.1/2 dl flagesalt
Kom mandler og kaffe i en sauterpande og kog ind til kaffen er helt fordampet.
Bred mandlerne ud på en bageplade eller lign. og drys med salt – kram bagepapiret sammen om mandlerne og ryst så saltet fordeler sig på alle mandlerne. Bred mandlerne ud igen og lad dem tørre helt inden du kommer dem på glas eller i bøtte med låg.
Bliver bare nød til at sige.
Det skal prøves. Jeg drikker ikke kaffe men måske kaffemandler kan indtages.
De lyder max lækker altså.
Skøn aften
Charlotte
p.s
Jeg har også den vane…….
Mokkasmagen er ikke så stærk, Charlotte, hvilsket selvfølgelig også
beror på hvor stærk en kaffe man brygger.
– De er vanedannende gode. Jeg si´r det bare.
Tak skal du have.
Hav en vidunderlig dag.
La Cucina NADA
PS. Det er vi nok mange der har …