Fettuccine con pollo al limone

Jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste der døjer lidt med appetitten når det er meget varmt udenfor. Dels orker jeg ikke rigtig at stå ved komfuret og blive udsat for mere varme, og så er det i hvert fald ikke de tungere retter jeg lyster. Her kommer pastaen som sendt fra himmelen (gør den egentlig ikke altid det?), da man kan lave nogle virkelig lette pastaretter. Én af dem er pasta al limone, som vist helt oprindeligt laves med spaghetti. Saucen er vildt let at lave og den friske smag er lige hvad man har lyst til på en hed sommeraften. Den går utrolig godt sammen med et glas tør koldt hvidvin, jeg siger det bare. Her har jeg udvidet opskriften med kylling, som tilføjer retten både smag og fylde, men som sådan ikke er nødvendig. Hvis du ønsker at lave retten på klassisk vis, så udelader du blot kyllingen.

Fettuccine con pollo al limone

Opskriften er til 1 pers.

125-150 g frisk fettuccine

1 kyllingebryst, fileteret

1,5 spsk smør

1/2 citron

1 fed hvidløg

20 g frisk revet parmesan

Groft salt og frisk kværnet peber

Evt frisk persille

FREMGANGSMÅDE

Sæt vand over til at koge pastaen. Når pastaen er kogt færdig, så gem en smule af kogevandet til senere brug.

Dup kyllingbrystet tørt, og skær det i mundrette stykker. Giv det først lidt stegeskorpe i en sauterpande i en smule olivenolie, det tager et minuts tid. Steg stykkerne færdige i et par minutter. Tag kyllingestykkerne op, og læg dem på en tallerken. Hæld det meste af stegeskyen fra panden, men lad endelig “stege-snasket” blive på panden, da det er med til at give retten smag.

Smelt smørret i sauterpanden ved lav varme, det må ikke brune men skal være skummende og klart.

Tilsæt fintrevet citronskal og fint hakket hvidløg og lad det simre ved svag varme et par minutter.

Kom pastaen ved, sammen med et par skefulde af kogevandet og bland godt til saucen hænger fast på pastaen.  Her kan der kommes lidt af den fintrevne parmesan ved saucen, det er ikke den autoriserede måde, men jeg synes det giver saucen noget fylde.

Sluk for varmen, og tilsæt saften af den halve citron og smag til med salt og peber.

Server evt med parmesan og frisk persille.

Velbekomme!

 

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s