Anmeldelse: Det Persiske Køkken + opskrift på frugtruller

//REKLAME// Nooshe-jaan ! næsten sådan indleder Inge Lynggaard Hansen sin kogebog med retter fra det persiske køkken, ordet er persisk og betyder velbekomme og er meget passende at indlede med, for nøj hvor bliver man sulten efter at have bladret den igennem! Inge kastede første gang sin kærlighed på det persiske køkken da hun i slut 80´erne havde en iransk kæreste, og især via hans mor lærte en masse om persisk mad. Siden 2016 har Inge Lynggaard Hansen været rejseleder, og har der oplevet at mange af gæsterne gerne vil have opskrifterne på den mad de spiser på rejserne i Iran, ligesom efterkommere af Iranere bosat her i Danmark efterlyser deciderede opskrifter og ikke blot deres forældres “lidt af det og lidt af det”. Derfor har hun nu nedfældet, tilberedt, stylet og fotograferet en kogebog med alle hendes favoritretter.

Selv kender jeg ikke meget til det persiske køkken, men meget af det ligner det mellemøstlige køkken jeg blev præsenteret for som barn, og siden har holdt så meget af. Noget af det de to køkkener har tilfælles er de mange gryderetter, at bruge yoghurt som tilbehør, brugen af aubergine, kikærter, linser mv. Det er et krydret, men ikke stærkt køkken. Man vil i nogle tilfælde skulle have fat i krydderier eller ingredienser andetsteds end det lokale supermarked, som f eks tørrede lime som går meget igen i det persiske køkken. Til en del af opskrifterne er der forslag til hvad man kan servere til, og opskrifterne er lette at gå til.

Bogen indholder udover opskrifter på ris, gryderetter, kebab, brød, yoghurt og tilbehør også gode tips til f eks at koge ris og så runder den af med et afsnit om te og tilbehør, som oftest laves på en samovar. Te serveres og indtages i større mængder end vi har tradition for herhjemme, og altid med noget til, som f eks Lavashak. Lavashak er et syrligt frugtlæder lavet af saft fra æbler, ferskner, blommer mv. En sund slags slik om man vil. Jeg har fået lov at dele opskriften med jer, den finder du lidt længere nede i indlægget.

GIVE AWAY: Vil du have fingrene i dit eget eksemplar af Det Persiske Køkken, så hop over på Instagram og deltag i lodtrækningen – konkurrencen løber til og med d.15.12.19 !

Denne kogebog er til dig der gerne vil udvide din gastronomiske horisont, dig som er glad for serveringer med mange små retter og du som holder af at blive udfordret lidt på andre smagssammensætninger. Selv har jeg sat X ved indtil flere retter som skal prøves af, f eks urtegryde (Ghormeh sabzi) som er en gryderet med skært lamme – eller oksekød, kidneybønner mv som bliver tilsat friske krydderurter, tørrede lime, bukkehorn og koriander. Og så er der virkelig lang tid siden jeg har lavet dolmere af vindrueblade og her i kogebogen er en opskrift med et hav af krydderier som jeg simpelthen bliver nød til at lave.

Lavashak [ lavåsjak ] /Frugtruller:

1 kg blommer (alle former for frugt; æbler, ferskner osv. kan bruges)

½ dl vand

S Å D A N G Ø R D U:

Skyl blommerne, skær dem over og fjern stenen. Læg dem i en gryde med vand. Læg låg på og lad simre i ca. 30 minutter, til blommerne er mosede og opløste. Tag gryden af og lad mosen blive kold. Blend med en stavblender, til konsistensen er glat og cremet.

Dæk en bageplade med bagepapir og fordel saften med en spatel i et tyndt lag. Sæt pladen i ovnen i 5-6 timer ved

130 °C. Frugtlæderet er færdigt, når det er tørret så meget ind, at der ikke er våde huller, og det har en god, fast

konsistens.

Om sommeren kan du lade lavashak’en lufttørre i et par dage i solen.

Skær lange baner af lavashak’en ud med en pizzaskærer eller en skarp kniv og rul dem sammen.

 

Det persiske køkken, Inger Lynggard Hansen, Muusmann Forlag, 152 sider, 229,95 kr, bogen er udkommet.

 

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget, opskriften tilhører Inge Lynggaard Hansen ligesom billederne krediteres hende.

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s