DIY: fødselsdagskort af bobleplast

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada

Jeg hører til en af dem, der sætter rigtig stor pris på fødselsdagskort – både at modtage dem, men så sandelig også at skrive, og lave dem. Det er så hyggeligt at vide at andre tænker på én på dagen, og ikke kun på FB, så når snegleposten har været forbi med sådan en sød hilsen, ja så bliver jeg i hvert fald ekstra glad. Men fødselsdagskort, eller kort til andre anledninger, skal jo ikke nødvendigvis sendes, men kan også følge med en gave eller overrækkes til festligheden. Man kan købe sig til et utal af kort, lige fra dem med vittige ord og tegninger til grafisk smukke kort. Blot bliver det jo væsentlig mere personligt hvis man laver kortet selv. Hvis man altså hygger sig med saks, lim og sådan, for ellers er det jo ikke spor sjovt.

Noget jeg praktiserer en del er, at bruge de materialer og ting jeg har i forvejen. Det være sig et stykke karton som har været i en pakke med et dameblad, et fint mønstret papir, en ballon der blev tilovers eller hvad man nu måtte have liggende. Dels er det bæredygtigt og dels kommer der nogle ret personlige kort ud af det. Senest lavede jeg f eks et af et stykke hvidt A4 karton, som jeg blot foldede på midten, klippede to små riller med en 0,5 cm afstand og stak en ballon i rillerne. Ballonen fik øverst en lille klat elefantsnot sådan at den sad fast. Helt enkelt og ret så sjovt.

I min bekendtskabskreds er der to store sæsoner for fødselsdage: sensommeren og så disse første måneder af året. Så da jeg forleden skulle lave ét mere, dykkede jeg ned i posen med genbrugs-pap mv og fandt en lille pose af bobleplast, og så fik jeg idéen til dette “kort”.

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada

Måske skal du forære et hjemmelavet gavekort væk? Skriv dét og kom det i en bobleplast pose. Sådan én indpakning har modtageren garanteret aldrig fået før og på den måde bliver gaven endnu mere personlig.

Du skal bruge:

En lille pose af bobleplast, eller bobleplast du limer eller syr hele vejen rundt

Fint papir af en slags, jeg brugte gennemsigtigt papir (fåes i boghandlere og hobbyforretninger)

Små strø dannebrogsflag af papir

Garn, snor eller tråd, jeg brugte brodergarn

En saks

En hæklenål, eller en stor nål

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Buk papiret sådan at du får så mange lange strimler du skal bruge, klip dem ud. Jeg klippede 8 strimler.

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv på strimlerne, f eks blot en fortløbende fødselsdagshilsen eller måske et digt, sådan at modtageren selv skal samle strimlerne til en samlet tekst. Hvis du bruger “kortet” som et gavekort, skriver du blot det på strimlerne eller evt et større stykke papir.

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada     

Fold strimlerne på midten og kom dem i bobleplastposen. Kom strøflagene ned i, sørg for at løsne dem fra hinanden sådan at de ikke klumper helt sammen.

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada

 

 

Tråd nålen og sy posen sammen i toppen. Hvis du har et helt stykke bobleplast, så fold det til en mindre “pose” og sy først siderne sammen, kom papirstrimler og flag i og sy da toppen sammen.

Fødselsdagskort af bobleplast/LaCucinaNada

Brug endelig løs af din egen fantasi – posen kan fyldes med konfetti i stedet, balloner, små indpakkede pastiller eller måske mønter ? Kun din fantasi sætter grænser.

 

En kommentar til “DIY: fødselsdagskort af bobleplast

  1. Ja, fødselsdagskort og julekort er bare så dejlige, men efterhånden et særsyn! men så er et buketbillede en meget fin løsning! kh  Line:)
    Den 20-01-2020 kl. 13:02 skrev WordPress.com: > WordPress.com > LaCucinaNada posted: ” Jeg hører til en af dem, der sætter rigtig stor > pris på fødselsdagskort – både at modtage dem, men så sandelig også at > skrive, og lave dem. Det er så hyggeligt at vide at andre tænker på én > på dagen, og ikke kun på FB, så når snegleposten har været fo” >

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s