Pesto af gulerodstoppe

Det er nu de bliver trukket op af jorden, de små sprøde gulerødder og de smager bare allerbedst lige nu. Selv gnasker jeg løs af dem som de er og bruger dem som tilbehør til maden, f eks let glaserede i honning.

De skal tilberedes nænsomt, sådan at det sprøde bevares og lad gerne lidt af toppen blive siddende på, da det også giver smag og tekstur. Selve stænglerne er bitre, men bladene smager friskt og en anelse af gulerod. Så smid ikke toppene ud, men brug dem eksempelvis i en pesto som her. Pestoen kan eksempelvis bruges til pasta, som smørelse i en sandwich eller på nye kogte kartofler.

Husk at du kan fryse pesto, hvis nu du laver en større portion eller ikke lige får spist den. Jeg har brugt cashewnødder i denne opskrift, bla fordi det var hvad jeg havde af nødder på lager, men også fordi de har sådan en lidt neutral smag. Du kan selvfølgelig bruge pinjekerner, hasselnødder eller mandler hvis du hellere vil det. Eller solsikkekerner som i denne opskrift på persille pesto.

Pesto af gulerodstoppe:

1 bdt gulerodstoppe

Ca. 2 dl olivenolie

50 g frisk revet parmesan

50 g cashewnødder

2 fed hvidløg

Et kværn eller to frisk peber

Lidt citronsaft, smag til

Pil bladene af stænglerne og skyl og slyng dem i en salatslynge.

Rist nødderne let på en tør pande.

Riv parmesan fint.

Kom alle ingredienserne i en minihakker eller en blender, olien lidt af gangen til ønsket konsistens. Pres hvidløgsfeddene i.

Smag til med peber og citronsaft.

2 kommentarer til “Pesto af gulerodstoppe

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s