Pasta med græskarsauce

Pasta m.græskarsauce

Min begejstring for at bruge græskar i det salte køkken har indtil fornylig ikke været særlig stor.  Det har irriteret mig lidt i takt med, at jeg ser flere og flere spændende opskrifter med det og langt flere dansk producerede græskar i handlen. Så jeg har her i efteråret givet mig selv en lille udfordring, en udfording der i al sin enkelhed handler om at tilberede græskar bedst muligt og få så meget smag ind i det som muligt. Græskar kan meget hurtigt ved varmebehandling ende som babymos i konsistens, og ikke et ondt ord om den spise, men det er ikke det jeg går efter når jeg eksempelvis laver fritter af græskar. Og så er der det med smagen. Den er jo sødlig i sig selv, hvilket kan være et lækkert indslag i maden, men efter mine smagsløg må det ikke tage overhånd.

På det seneste har jeg eksperimenteret med at lave en sauce til pasta og i de første forsøg blev den enten alt for fad eller for sød. Ergo måtte der drejes på nogle knapper og smag blev tilsat på flere fronter. Du kan servere saucen med pasta som den er, riste svampe og komme dem i for mere umami smag eller riste et par skiver lufttørret skinke sprøde i ovnen og bruge som knas på retten.

I opskriften har jeg brugt kyllingefond, som virkelig gør en forskel for smagen. Fond i det hele taget, er det rene guld at have i fryseren, men har du ikke det på lager, har din slagter måske? Ellers kan en god bouillon også gøre en hel del for sådan en sauce. Spiser du vegetarisk eller vegansk, så prøv at lav en omgang svampefond – der er bare smæk på umami smagen !

Pasta med græskarsauce:

2 portioner.

1/2 butternut græskar

4 fed hvidløg

En lille håndfuld frisk timian

En smule olivenolie

1/4 l piskefløde

2-3 spsk kyllingefond

Saften af 1/4 citron, ca.

Et par knivspids chiliflager

*Salt og peber

Pasta

Evt et par skiver lufttørret skinke og parmesan

*Har du kryddersalt på lager, så brug evt det over græskarternene, så de får endnu mere smag. Jeg brugte ramsløgssalt som tilførte saucen et pift af hvidløgssmag, men kryddersalt med rosmarin eller andre grønne krydderurter vil også være godt.

_ _ _ _ _

Varm ovnen på 200 grader.

Skræl græskarret og skær det i grove tern.

Pil hvidløgene.

Kom en smule olie i et ovnfast fad, og kom græskartern og hvidløg heri.

Kom timiankviste ved og bag nu til græskarstykkerne er møre og løgene let gyldne – vend undervejs i tilberedningen.

Sæt pasta over og tilbered efter anvisning på posen.

Pil timianstilkene fra og hæld græskar og hvidøg i en gryde på lavt blus.

Hæld nu kyllingefond ved, og blend imens du hælder fløde ved også. Blend til en fin og cremet konsistens.

Hvis du synes saucen er lidt for tyk, kan du komme lidt af pastavandet ved.

Smag til med chiliflager, peber og citronsaft. Tilsidst evt også mere alm. groft salt.

Bland nu den færdigkogte pasta med saucen i gryden, sådan at saucen bliver helt blandet med pastaen.

Serverer du retten som på billedet med sprød skinke, så læg skinkeskiverne på et stykke bagepapir ved siden af fadet i ovnen. Bag dem til de er sprøde, hold øje med dem undervejs. Knæk skinkeskiverne i mindre flager og drys dem på ved servering.

Riv evt parmesan over og server.

Smid endelig ikke græskarkernerne ud ! Omsæt dem i stedet til en lækker sprød og salt snack.

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s