Rundstykker

På det seneste har jeg eksperimenteret med en gammel opskrift på flutes som bare har en skøn luftig konsistens, og dermed måtte kunne konverteres om til rundstykker. De er knap så sprøde i bunden, som dem du køber hos bageren, men med en luftig og let sej konsistens og et perfekt sprødt ydre. Det med den helt sprøde bund, kræver sådan en hul bageplade, tror jeg – måske next level af køkken nørderi? Processen er slet ikke spor besværlig, men den kræver tid for at få den rette luftighed og krumme. Dejen laves med en fordej, som du kan røre sammen aftenen før og sætte på køl. Og den tid vil man gerne investere i, at få sprøde lækre rundstykker på søndags morgenbordet, ikk´? I hvert fald en gang imellem. Du kan jo starte morgenen med at brygge dig en kande kaffe, sætte en lækker skive på grammofonen og så røre dejen. Ventetiden er jo helt din egen, og måske skal hunden luftes alligevel eller du kan få læst den artikel du ikke fik læst forleden? Nuvel, her får du min opskrift på 9 rustikke rundstykker.

Rundstykker:

Dag 1.

200 g hvedemel 

2 dl koldt vand

2 g gær

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt melet lidt efter lidt imens du rører klumperne ud. 

Dæk fordejen over og sæt på køl natten over.

 

Dag 2.

300 g hvedemel type 00

10 g groft salt

10 g gær

1,6 dl koldt vand

1 spsk olivenolie

Opløs gæren i vandet, og hæld det i røreskålen, eller et dejfad.

 

Kom fordejen og de øvrige ingredienser ved og ælt grundigt og længe det hele sammen.

Lad dejen hæve tildækket 1 time.

Slå luften ud af dejen ved at folde den om sig selv nogle gange.

Kom en anelse olivenolie i et dejfad/større skål. og læg dejen heri. Dæk den til og lad den efterhæve en times tid.

 

Læg bagepapir på en bradepande, og form nu 9 boller af dejen – vær lidt nænsom sådan at du ikke slår al luften ud.

Lad bollerne efterhæve 30 min.

Forvarm ovnen på 250 grader.

Pensl bollerne med vand og drys birkes på, tryk dem evt forsigtigt ned i. 

Skru temperaturen ned på 220 grader og bag rundstykkerne i ca.15-20min. til de er let gyldne og lyder hule når du slår på dem i bunden. De sidste 5 minutter af bagningen tages bradepanden med vand ud af ovnen, for at få rundstykkerne sprøde i bunden.

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s