DIY: papir sneblomst

I dette indlæg skal det slet ikke handle om mad, det eneste madrelaterede der er tale om, er at der skal bruges bagepapir. Det skal nemlig handle om selvgjort julepynt, noget jeg hygger mig gevaldigt med at lave og noget jeg har gjort siden barnsben. I mange år var det mest i mit virke som pædagog med linjefaget billed, – og mediefag på uddannelsen og knap så meget i privaten, men især de senere år har jeg kreeret en hel del i månederne her op til jul. Min julepynt består således efterhånden primært af naturmaterialer – f eks adventskrans og af papirpynt, simpelthen fordi jeg synes bedst om det. Uanset hvilken julestil du er til, så er der altid plads til sådan en papirstjerne eller som dette indlæg handler om, en sneblomst.

I broderlandenes livsstils blog, – og Instagramverden har der i nogle år ved juletid, nu huseret en dille som er svær at overse og som fortryller sådan en som mig fuldstændig: papirstjerner foldet af papir. Ren selvterapi at sidde og nørkle med. Og med uanede muligheder for at vælge udformning, farver, mønstre og papirtyper. Har du endnu ikke foldet en papirstjerne, så læg vejen forbi min Instagram profil og se tutorials i mine højdepunkter eller søg på: papperstjärna, papperstjärnor, papiersterne mv på både IG og Pinterest.

Sidste år, midt i en Coronatid, blev jeg ret grebet af folderiet og havde nærmest gang i en mindre produktion. Jeg foldede dem af gavepapir, designpapir, tapetrester og papirsposer satte snor eller bånd i og de udgjorde faktisk hovedparten af min julepynt. I år har jeg i noget tid nu lavet dem i små da jeg har bestemt mig for at få et juletræ hvor de skal indgå i pynten på det. Men der skal også laves nogle af de store til at pynte rundt omkring, og i min jagt på inspiration stødte jeg på den smukkeste foldede papirlampe hos det svenske firma Watt og Veke, en såkaldt Snöblomma. Dén var jeg simpelthen nød til at forsøge at gøre efter.

Sæt en lækker skive på anlægget, lav en kande kaffe og skab dig et rum for krea-pusle tid – det gør godt for sindet. Måske er der nogle små størrelser der vil være med også, blot skal det siges at det kræver en god finmotorik.

Det lykkedes efter flere forsøg at skabe en selv. Den er ikke en egentlig kopi, hvilket heller ikke var min intention, men den blev omend endnu bedre end jeg havde forestillet mig – så jeg er ovenud godt tilfreds. Har du lyst til at gøre mig kunsten efter, så kommer her en DIY-guide til hvordan du gør:

Materialer:

Bagepapir

Limstift

Klar lim

Saks

Lineal

Blyant

Pap/karton

Passer

Synål + tråd/bånd

Desuden en god portion tålmodighed

Trin 1:

Lav 3 skabeloner på pap eller karton.

De skal måle 20 x 20, 10 x 10 og 7 x 7

Du kan lave buen på toppen ved enten at finde noget rundt at tegne efter, eller ved at sætte en passer i midten og tegne en bue øverst.

Jeg lavede blot halve skabeloner og vendte dem da jeg tegnede efter, men du kan selvfølgelig også lægge karton dobbelt når du tegner skabelonerne og på den måde have en hel skabelon.

Trin 2:

Trin 2:

Nu skal der tegnes af med skabelonerne på bagepapir.

Når du ruller bagepapiret ud efterhånden, så sæt f eks noget ovenpå i hjørnet så det holder papiret nede imens du tegner.

Til den største blomst skal du bruge 10 stk blade, til den mellemste ligeså og til den mindste 9 stk.

Trin 3:

Trin 3:

Nu skal der foldes til den store guldmedalje.

Harmonikafoldning gør du ved at folde først den ene vej, vende papiret om og så folde den anden vej.

Når jeg folder harmonikafoldning, så laver jeg hjælpe-linjer ved først at folde på midten og dernæst mindst et fold fra siderne og ind mod midten, det gør det nemmere at få arbejdet lige.

Trin 4:

Trin 4:

Fold samtlige blade på midten så du har små vifter. Pres godt i midterfolden så de holder bukket.

Trin 5:

Trin 5:

Nu skal der limes.

Limstift holder godt nok på det tynde bagepapir og det arbejder jeg bedst med. Er du mere ferm til at bruge klar lim, så brug det.

Hver vifte skal nu limes sammen sådan at det bliver til hjerter.

Trin 6:

Trin 6:

Nu skal hver blomst samles og det gør du ved at lime hjerterne i samme størrelse sammen én efter én.

Pres godt med flere fingre for hver gang.

Når det sidste hjerte skal limes på, så folder du inden da blomsten forsigtigt helt ud og limer nu hjertet på de to sider.

Trin 7:

Trin 7:

Imens blomsterne tørrer lidt ekstra, så laver du to runde stykker af pap eller karton, en på ca. 12 cm i omkreds og en på ca.7 cm i omkreds.

Læg nu den største blomst med forsiden opad og lim det største runde stykke på midten af blomsten med klar lim – brug evt pensel da det er nemmere at styre. Pres forsigtigt et minuts tid. Lim nu den mellemste blomst ovenpå papstykket.

Hernæst gentager du på den mellemste blomst, sådan at den mindste limes på øverst.

Trin 8:

Trin 8:

Tråd en nål med sytråd, eller bånd, og sy en løkke i et af bladene på den største blomst, bind knude på løkken.

Vupti – nu er den klar til ophæng !

Her har jeg foldet en enkelt blomst og hængt op.

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s