Søg

Search results

"ramsløg"

Ramsløgpesto

Når man her i foråret på en gåtur i skoven, en park eller hvor de nu ellers har fået forvildet sig hen, og duften af hvidløg pludselig rammer én, så ved man at man har fundet det grønne guld: ramsløg. Jeg har her i mit nærområde fulgt planten fra den stod helt spæd til nu hvor den er i fuldt flor, med de yndigste hvide blomster. Egentlig synes jeg sæsonen er gået lige lovlig hurtigt i år, for på mit sankested er bladene faktisk allerede blevet gullige og smagen er ved at blive harsk. Men måske du har adgang til ét sted hvor de stadig står struttende og meget grønne, og i så fald: kom ud og pluk !

Hvis du ikke lige har tid til at omsætte ramsløgene efter sanketuren, så skyl den grundigt, slyng den i en salatslynge og opbevar dem enten i frysepose på køl nogle dage eller frys dem.

Ramsløg var en af de første vilde planter jeg sankede og ramsløgpesto har i en hel del år nu, været en del af mit køkken. Jeg tilbereder ofte en lidt større portion, og fryser den i mindre bøtter. I den del jeg fryser, tilsætter jeg ikke parmesan, fordi jeg synes pestoen bliver knap så god med parmesan i efter den har været på frost. Det er meget let at rive parmesan og røre den i når den skal bruges. Ramsløgpesto kan bruges på rigtig mange måder – helt oplagt sammen med pasta ! Men prøv den også på kogte kartofler, i en sandwich, som tilbehør til kød eller hvor du tænker smagen af hvidløg, umami og noget friskt vil passe til. På billedet herunder har jeg sat et glas ramsløgpesto på et charcuteriebræt, hvor den passede rigtig godt sammen med de fede og krydrede salamier, men også med de lidt ferske tørre oste.

I stedet for pinjekerner kan du bruge f eks solsikkekerner, ligesom du kan vælge en anden tør fast danskproduceret ost i stedet for parmesan. På den måde får du måske en mere nordisk udgave af pestoen med andre smage.

 

Ramsløgpesto:

50 g pinjekerner

Ca.100 g ramsløg

Ca. 1 dl olivenolie, evt mere

100 g parmesan

Frisk kværnet peber

 

Skyl ramsløgbladene grundigt og slyng dem i en salatslynge.

Snit bladene i mindre stykker.

Kom ramsløg, pinjekerner og olien – lidt af gangen – i en blender eller en større skål og kør med stavblenderen.

Riv parmesanosten og rør den i.

Smag til med peber, og evt salt – jeg kommer ikke salt i, da jeg synes parmesanen er salt nok. Husk at pestoen også trækker smag, hvis ikke du bruger den med det samme. Man kan altid smage den til ved brug, evt også med citronskal.

Opbevar pestoen på køl i et lille rengjort og skoldet syltetøjsglas eller en plastbøtte med låg.

Prøv også ramsløgsmør , som er helt vildt let at lave og som bare smager SKØNT ! Eller ramsløgmayonnaise som kan bruges til alt fra røget fisk og i sandwiches.

 

Reklamer

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild mad i køkkenet/Thomas Laursen

 

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med Politikens Forlag

Hvis jeg i mine anmeldelser af kogebøger delte kokkehuer, grydeskeer eller stjerner ud, så ville den her få det maksimale antal ! Sjældent har jeg læst en kogebog hvor forfatteren har så meget af sig selv med i bogen og kommer så tydeligt frem med sit budskab. I dette tilfælde er budskabet: brug naturen som det spisekammer det er. Og det gør Thomas Laursen i stor stil.

Thomas Laursen skriver i bogen at han har samlet vild mad i hele sit liv og gik under navne som Urte-Thomas, skovtrolden og var ham mange ikke helt forstod. Men så blev han kendt som myremanden, for det var ham der introducerede de berømmede orangemyrer til Noma. I dag ernærer han sig ved at være professionel sanker, agerer fødevarekonsulent for en række restauranter samt Fødevare, – og Fiskeriministeriet og så kender du ham garanteret fra tv hvor han senest medvirkede i Smagen af Danmark sammen med Morten Lindberg (en helt igennem fantastisk serie af madprogrammer, som jeg varmt vil anbefale dig at se, hvis du ikke allerede har set dem.)

Selv er jeg på nybegynder stadiet hvad angår at sanke, fouragere eller at samle spiselige sager i naturen. Og dog måske ikke, for jeg kender og genkender efterhånden en hel del planter, kender deres navn, deres smag og hvor de vokser. Blot er jeg stadig lost i forhold til brugen af mange af dem. Her kommer Vild mad i køkkenet på ét helt perfekt tidspunkt i mit køkkenliv, da jeg jo nu er flyttet et sted hen hvor der ikke er langt til naturen, også den tilpas uberørte (læs: knap så meget trafik og beboelse). Bogen er desuden udkommet på dén tid af året hvor naturen er mest gavmild: spæde urter pibler op af jorden og hvor smagene er mest delikate. Det er da også afsnittet om maj måned der er et af de fyldigste i bogen.

Jeg har fulgt Thomas i mange år nu og udover at inspirere mig helt enorm meget, så lærer jeg også meget af hans gavmilde deling af viden. Dels om hvilke planter, kogler, blade mv der rent faktisk er spiselige, men også at man skal turde lege noget mere hvad angår at smage sig frem, og prøve forskellige tilberedningsteknikker af. Det budskab er også klart i bogen og for mig er det, det sidste skub til at komme videre på min færd med at sanke.

Vild mad i køkkenet har nogle indledede lærerige afsnit om terroir, råd til samleren, konserveringsmetoder mv, hvorefter den er inddelt i sæsoner. Sæsoner som ser lidt anderledes ud end de klassiske fire årstider, for der opereres med mikrosæsoner i kogebogen. Et fænomen jeg selv er ved at blive ret bevidst om nu jeg ofte bevæger mig langs kystlinje, brakvand, uberørte områder og skovlignende områder.

Opskrifterne i bogen bygger på et udvalg af den vilde mad der er at finde i mikrosæsonen. Og de spænder vidt: der fermenteres, syltes, laves olier, tørres, præserveres, infuseres og pyntes af. Det er tydeligt et legende eksperimenterende menneske der står bag opskrifterne, opskrifter der for de fleste ikke er genkendelige og som i mange tilfælde ligner noget man får serveret på Noma, Geranium og mange af de restauranter der bruger den vilde naturs gaver i serveringerne. Man kan vælge at bruge bogen sådan at man følger den mere eller mindre slavisk, men man kan også lade sig inspirere og f eks høste strandkål før blomstring her i maj måned, for så at fermentere det hjemme. Eller plukke ramsløgsblomster og sylte dem til brug på et andet tidspunkt i sin madlavning. Uanset hvordan du vælger at bruge bogen, så er jeg sikker på at din madlavning lige så langsomt vil ændre sig. Ligesom din færden i naturen vil gøre det – hvis den da ikke allerede har gjort det ? Selv tager jeg mig i at luske ind i krat, stå med rumpen i vejret langs hegn, holde øje med spæde planter dag for dag og notere mig at her vil der komme bær, frugt eller nødder i efteråret osv.

Bogen er klart til dig der gerne vil gøre mere ud af maden, dig der er i gang med at samle vilde planter til præservering i forrådskammeret allerede eller dig der gerne vil have en mere udførlig bog/kogebog i forhold til hvad der kan spises, hvor og hvornår det gror.

GIVE AWAY

I samarbejde med forlaget udlodder jeg lige nu et eksemplar af

Vild mad i køkkenet ! 

Hvis du vil være med i konkurrencen om et eksemplar, så skal du skrive en kommentar om dit forhold til brugen af den vilde mad i DIT køkken. Kommentaren skal lande senest d.5.5.19 og vinderen trækkes umiddelbart efter.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Vild mad i køkkenet, Thomas Laursen. Fotos: Hans-Henrik Høeg, Grafisk tilrettelægning: Sille Koppel. Er udkommet på Politikens Forlag og koster 300 kr. Du kan læse et uddrag af den her.

Agurkeruller m. markelsalat

 

Påsken står for døren og traditionen byder på især en masse fisk på frokostbordet. Selv er jeg ret begejstret for at røre en fiske-salat, eller to, af en slags til at sætte på påskebordet og her gør især røget fisk sig godt. I denne udgave har jeg helt simpelt plukket en hel røget makrel og blot rørt den med en fed creme fraiche. Vil du have en mere smag i din udgave kan du jo tilsætte lige det du ønsker, f eks er kapers et fantastisk pift, men det kan også være frisk citronsaft og/eller friske krydderurter eller ramsløg. Her er det serveringen der er med til at sætte smagene, hvor den friske agurk, den skarpe purløg og den let syrlige skovsyre supplerer den fede fiskesalat på perfekt vis.

Prøv også med skiver af røget laks eller hellefisk i en agurkerulle. Det er et format der er til at lege med og derfor vil børn uden tvivl også synes det er sjovt at være med til at lave agurkerullerne.

Agurkerullerne her vil også kunne serveres som en forret eller til en aperitif, dog kræver de en tallerken og bestik da man bliver nasset på fingrene.

Af opskriften bliver der ca.7-8 ruller, som du kan gange op hvis du vil lave flere.

Agurkeruller m. markelsalat:

1 varmrøget makrel

1 agurk

2-3 spsk Creme fraiche

Frisk kværnet sort peber

1 bdt purløg

Frisk skovsyre

Tandstikkere

Skær hovedet af makrelen og åbn den på midten. Tag fiske kødet ud og kom det i en skål – husk at mærk og se efter for ben. Hak det i mindre stykker med en gaffel i skålen.

Rør nu creme fraiche i lidt af gangen, og smag til med peber. Salaten skal være ret fast i konsistensen for ikke at ryge ud når du laver rullerne.

Skyl agurken og tør den.

Skær den på langs på et mandolinjern, eller så tyndt og fint du kan med en kniv.

Læg nu en skive agurk af gangen på et skærebræt og kom makrelsalaten på med en teske – læg ikke på i enderne og kom ikke for meget på. Kommer du for meget på, kan det nemt fjernes undervejs med en smørekniv. Rul nu fra en ende til den anden. Hold rullerne sammen med en tandstik.

Hold dem på køl indtil de skal serveres, og server dem ikke iskolde. Ved servering pyntes de af med hakket purløg og skovsyre. (Eller måske med stedmoderblomster, frisk dild eller hvad du nu synes smager og passer til)

 

Ostekugler i friske krydderurter/Ost – i urtehaven

Der er nok ikke mange af mine læsere der ikke er bekendt med, at jeg er ret begejstret for det mellemøstlige køkken og egentlig var min intention da også at mit bidrag til Ost & ko´s opskriftskonkurrence under temaet Ost uden grænser skulle være i katergorien “Ost – fra syd og øst til nord”. Men tingene går ikke altid som jeg har tænkt dem i mit cucina, og i første omgang tænkte jeg at så lod jeg være med at deltage i konkurrencen denne gang. Men forleden faldt tiøren: jeg ville kombinere mit mellemøstlige ophav med det danske og med min kærlighed til friske krydderurter.

For sådan en ByBonde som jeg havde det været helt optimalt at konkurrencen havde løbet af stablen senere på sæsonen, for så havde mit udvalg af krydderurter og spiselige blomster været endnu større i Den Urbane Have, som jeg jo har lige for foden af min bagtrappe. Nuvel, man må arbejde med det man har, og mine windowfarms har jo sådan set et ret så fint lille udvalg af friske krydderurter, ligesom både purløg og kruspersille pibler lystigt op i plantekasserne i køkkenhaven. Derfor er mit bidrag til konkurrencen under temaet Ost – i urtehaven, hvor konkurrenceteksten lyder således:

Urter ser ikke bare godt ud, de smager også skønt. Under temaet ‘Ost – i urtehaven’ skal der skrues helt op for de grønne smagsgivere fra det store udland, når du inviteres til at fremtrylle en osteret, hvor en dansk ostetype kombineret med urter skal dele hovedrollen på smagspaletten.

Jeg har simpelthen kombineret Labneh, som er en slags yoghurt ost, her trillet til kugler, rørt op med rygeost og rullet i et friske krydderurter – hvor der er fuld smæk på de grønne smagsgivere. Her ud fra devisen om hvad der smager godt sammen ifølge mine smagsløg, men i princippet kan du bruge hvad du har af friske krydderurter. Du kan også tænke i hvad de skal serveres til, og gå med én frisk krydderurt. I Libanon hvor Labneh er et fast indslag på middagsbordet rulles de små ostekugler i fint hakket frisk mynte. I min krydderurteblanding er der: kruspersille, purløg, basilikum, rosmarin og frisk mynte – med en overvægt af sidstnævnte.

I det hele taget er der smæk på smagen i de her små hapsere, der er røg, der er fedme, du får den der yoghurt friskhed, alle smagene fra urterne, som når de hakkes frigør endnu mere aroma og smag.

I mellemøsten får man også Labneh serveret på et stort fad, sådan som du kender det fra hummus, med en rigtig god olivenolie over og så spiser man det med brød til. Vi har ikke helt den samme *communal dining kultur herhjemme, men det er nu ret hyggeligt at servere sådan et fad og servere et godt brød til, eller f eks rugbrødskiks, rugbrøds chips eller måske grissini/rugstave til og så kan man ellers smovse af fadet. Her har jeg trillet dem som kugler, som jeg enten spiser som de er eller kommer dem på en salat, ligesom man gør med fetaost. Man kan eks vis også trille dem i tørrede chiliflager, et mix af chiliflager og finthakkede syltede hvidløg eller hvis det skal være rigtig smukt, friske spiselige blade af kornblomst eller morgenfrue. De spiselige blomsterblade er også fine at blande i de hakkede friske krydderurter. De spiselige blomster du ser på billedet er fra en helt vidunderlig basilikum plante jeg har stående i min køkken vindueskarm. Lige nu står ramsløg i skovbunden, og jeg forestiller mig hvor vidunderligt de ville smage sammen med osten her – hak den fint og tril kugler i ramsløgene, eller en blanding af ramsløg og syltede hakkede hvidløg.

I opskriften på Labneh jeg har linket til længere oppe i indlægget, har jeg tilsat salt og peber, det har jeg ikke gjort i denne omgang, da rygeosten er ret så salt i sig selv. Det er virkelig nemt at lave yoghurt ost selv, dog tager det lige et par dage til vandet i yoghurten er drænet helt fra, men udover tid kræver den her opskrift ikke det store snilde.

Ostekugler i friske krydderurter/Ost – i urtehaven:

Labneh:

500 g græsk yoghurt, 10 %

Et klæde eller et sylteklæde + en skål

Kom yoghurten i klædet og bind med en snor sådan at klædet er helt lukket til.

Hæng nu klædet over en skål, sådan at væden kan dryppe af og sæt den køligt eller direkte på køl. Det tager ca. 2 døgn for at osten bliver helt fast.

Ostekugler:

Labneh

Ca. 200 g rygeost

Rør Labneh og rygeost sammen i en skål. Stil den på køl imens du hakker urterne og gør klar.

Desuden skal du bruge friske krydderurter – der går en hel del til, svarende til f eks en hel potte frisk mynte. Samt olivenolie, både til hænderne når du triller kuglerne og til at dække over ostekuglerne i glas eller bøtte, sådan at de ikke tørrer ud på køl.

Hak krydderurterne fint. Jeg hakker dem som oftest først med en savtakket kniv, og kommer dem derefter i et glas og klipper dem. Bred dem ud på bagepapir.

Kom en smule olie på hænderne, og form små kugler i håndfladen. Læg dem på bagepapiret ved siden af urterne efterhånden som du bliver færdig. Tril dem derefter i urterne.

Kuglerne opbevares enten i et sylteglas eller en tætsluttende plastbøtte, og der hældes olivenolie over dem.

Du kan også blot lave en neutral omgang af osten, eller eks vis lade halvdelen være neutral sådan at du kan nyde dem som de er, eller eks vis bruge den som du ville bruge rygeost, smøre en mad med den, spise den til eller på en frisk salat. Eller komme den i en anretter ring, og servere plukket røget makrel med en masse friske radiser på. Mulighederne er mange.

 

*Egentlig ret så interessant at vi mig bekendt ikke har et egentlig begreb for communal dining herhjemme, især med tanke på den meget moderne måde at spise ved langborde og lade fadene gå rundt på. Måske det bliver den næste trend herhjemme?

“Stedsans” satte mine sanser i spil.

stedsans/LaCucinaNada

En af mine veninder var i åbningsweekenden på Stedsans, og sammenfattede aftenen med ét ord: magisk. Og jeg må give hende ret, oplevelsen var simpelthen magisk! Det var hele settingen, stemningen, madens kvalitet, kokkens passion, alt det grønne, mine medspisende, de gode vine, det lune vejr, de mange grin, duftene og hele share food-konceptet der er med til at sætte alle ens sanser i spil, og sammenlagt gør at det hele simpelthen bliver magisk.

stedsans/østergro/LaCucinaNada

Ude på det industriprægede ydre Østerbro har en gruppe aktive fået stablet en produktiv Tagfarm på benene på bare ét år, en have hvor medlemmer kommer og hjælper til, og henter afgrøder. En ByHave i ret så stor skala, noget en anden ByBonde kun kan beundre. Settingen er unik herhjemme, og man taber næsten pusten når man kommer op af den snoede vindeltrappe, og synet af rækker i massevis klar til at blive beplantet, møder én. Det er på én og samme tid landligt og urbant. Det er som en lomme midt i byen, et sted hvor bier og høns er faste beboere som passes af de begejstrede ByBønder.

stedsans/LaCucinaNada

stedsans/LaCucinaNada

Sommeren over fra torsdag – søndag kommer der også et andet slags folk på dette grønne tag, nemlig et køkkencrew med den autodidakte kok Flemming Schiøtt Hansen og hans kone, madskribenten Mette Helbæk i spidsen. For her på taget har de nemlig oprettet en restaurant, eller hvis jeg skal bruge et ord jeg synes er mere rammende; et spisested. Dermed kommer der de fire dage i ugen en del flere mennesker på taget end normalt, med to seatings pr. aften med plads til 24 ad gangen fyldes drivhuset hvor der er dækket op ved et langbord op. Også her er scenen sat på fineste vis med skind på bænkene, enkle blomster på bordet og kantet med reoler med spirer og tomater i massevis. Hvis du vælger den tidlige seating er du måske så heldig som vi var i går, og får fornøjelsen af aftensolen der kaster sin stråler over den smukke farm, og giver et eventyrligt lys inde i drivhuset. Hvis du derimod vælger den sene, får du eventyrlig belysning i form af kæder i rækkevis med pærer i, og stearinlys i massevis indendørs. Uanset hvilket tidspunkt du vælger får du sæsonens råvarer omdannet til ærlige, smukke, velsmagende, uprætentiøse og enkle retter serveret. Alt sammen, så vidt muligt, lokale og økologiske råvarer.

stedsans /LaCucinaNada

stedsans/LaCucinaNada

Eftersom at restauranten opererer med årstiden som dogme ved du ikke på forhånd hvad dagens menu er, men én ting er sikkert: grøntsagerne har hovedrollen, og tilberedes så man kan smage alle nuancerne i de enkelte lækkerier. Du får 6 serveringer, og kan tilkøbe vin eller vælge en vinmenu.

stedsans/LaCucinaNada

I går da jeg besøgte stedet med tre madblog kolleger, og fik aok.dk til bordherre, samt to muntre brødre på den anden side, lød menuen på flg.:

stedsans/LaCucinaNada

Kålskud & rygeost, spæde broccoliskud der var let dampede, serveret med agurk, spæde radiser, chiaknækbrød og en hjemmerørt creme af yoghurt og citron – rygeost vil jeg ikke kalde den, men godt smagte den til de sprøde forårsgrøntsager. Smukt anrettet på skærebræt, lige til at dele med sine nærmeste ved bordet. Hertil hørte en rosé vin fra Rousillion, let sommerlig og dejlig afstemt.

Nye hvidløg & porcheret æg, let dampede (måske lidt for let, til mine smagsløg)hvidløg med spæd smag og virkelig sprøde, super enkelt serveret med perfekt porcherede æg. Til hvidløgene hørte et glas Pouilly Fume mgn., den hørte ikke til blandt mine favoritter, men mine medspisende var ret så fornøjede for denne hvidvin.

stedsansrødder/LaCucinaNada

Rødder m. ramsløg-bearnaise, gamle rødder, blev de døbt i vores ende af langbordet, da sæsonen jo endnu ikke er helt inde for pastinak, rødbeder og gulerødder. De var i selskab med kartofler, alt sammen ovnbagt, i og for sig slet ikke noget nyt, hvis ikke det var fordi det var de ypperste rødder der dyrkes herhjemme. Og ramsløg-bearnaisen … den smagte så englene sang. Eneste minus var, at jeg kunne have spist mere af den. I glasset blev der skænket en let orange vin fra Lazio. Her sprang jeg et glas over.

stedsans/LaCucinaNada

Oksebryst m. kryddersmør og rødløg, i rustikke skåle serveredes aftenens vel nok smukkeste ret, braiseret oksebryst med bagte rødløg, dertil kryddersmør og frisk timian i massevis. Igen meget enkelt, og afsindig velsmagende. Nu kom der rødvin i glasset, nemlig en Nebbiolo fra Piemonte, dén var god og matchede kødet fint, måske havde en lidt tungere vin passet bedre til de skarpe løg.

stedsans/LaCucinaNada

Comté & nødder, det skulle have været valnødder, sagde kokken, men da han ikke kunne få fat i det, blev det til pecannødder, der lå strøet over stokke af den milde og bløde comté. Knap så lokalt må man sige, men kombinationen af osten, nødderne og den dertil serverede Savagnin fra Jura, gik det hele op i en højere enhed. Og jeg er ellers ikke pjattet med de lidt for metalliske Jura vine.

Stedsansdessert/LaCucinaNada

Rabarber & creme, aftenens eneste solo-servering var de lynsyltede rabarber – godt med tekstur og bid i – der var toppet med grofthakkede mandler og kakaonibs, på en bund af en skøn creme af let pisket fløde rørt med ymer. Serveret med et glas sød vin fra Loire, ligesom det skulle være.

stedsans/LaCucinaNada

Som du nok kan fornemme var jeg ret begejstret for oplevelsen, både ByBonden og Madbloggeren gik hjem på denne halv-lune forårsaften med en følelse af at mine sanser havde været på overarbejde – i den mest positive forstand. Stedsans får igen mine varmeste anbefalinger – snyd ikke dig selv for denne unikke oplevelse!

Tak til mine medspisende, værterne og de nye mennesker vi mødte, for et alle tiders lille afterparty på det skønne tag også.

Her kan du se AOK´s flotte billeder fra aftenen, og ja, undertegnede er med på et par stykker af dem, ligesom resten af mit selskab er det. Læs også Raavare´s fine beskrivelse.

 

MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Madbloggerudfordring_1024x1024px_White_Kaal

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét  i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

Windowfarming/LaCucinaNada

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Sanketur/LaCucinaNada

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Frisk rødbedesalat og lidt om gen-dyrk

Rødbedesalat/LaCucinaNada

På Facebook har jeg stiftet bekendtskab med Persilles Hjemmedyrk, og emnet gen-dyrk gjorde mig nysgerrig. Persille selv har sit køkken fyldt med alskens grøntsager som hun dyrker igen og igen. Mest er det topskud som kan gendyrkes, og mange af dem igen og igen. Måske du også er stødt på fænomenet? Eller på Persille, hun har nemlig været i både tv og har været omtalt en del på det seneste. Hvis du er blevet nysgerrig så kig forbi hendes univers, eller følg siden på fb hvor hun kommer med en del anbefalinger og gode tips.

Da mit hjem ikke har den luksus at have store vindueskarme, og da jeg har to meget nysgerrige samboere (læs: katte), har jeg endnu ikke kastet mig ud i andet gendyrk end med et par rødbeder. Til gengæld er jeg solgt til idéen, for hold nu op det er let og giver virkelig et afkast. Jeg satte to rødbede toppe i en plastbøtte med jord, og efter en uge kunne jeg høste de første små spæde blade. I skrivende stund har jeg høstet hele tre gange! And whats not to like? Man smider jo alligevel blot enderne ud for det meste.

Rødbedeblade

I går høstede jeg en ordentlig omgang af rødbede bladene, og da jeg havde en pose rødbeder, blev det til en rigtig lækker frisk rødbedesalat: (det var jo også Meat Free Monday).

Rødbedeblade

Rødbeder

Fetaost i blok

Diverse nødder og kerner: græskarkerner, peanuts, solsikkekerner

Groft flagesalt

Evt en lille håndfuld ramsløgblade

Bag rødbederne i ovnen til de er møre – med skræl og hele pivtøjet. Lad dem køle en smule, og fjern skrællen. Skær dem ud som du er i humør til.

Rist nødder og kerner på en pande med en smule olie, kom salt på, og rist til kernerne begynder at poppe og smager salt. Hold godt øje med dem så de ikke brænder på. Lad dem køle af.

Anret rødbedebladene på et fad, drys ramsløgblade udover. Sæt nu rødbederne rundt omkring på laget af blade. Hæld vinaigretten udover, godt fordelt. Smuldr fetaen og drys den ligeledes udover. Top med nødder og kerner.

La Cucina Nada´s vinaigrette:

2 spsk god olivenolie

1 spsk grov sennep (prøv øl-sennep fra Nyord)

1 spsk solbæreddike (eller anden eddike med smag, solbær går godt til rødbeder)

1 tsk groft flagesalt

en smule frisk kværnet peber

Rør eddike med olie, og pisk sennep i. Krydr undervejs. Dressingen er færdig når den tykner.

– Smag til, og tilsæt evt citronsaft.

Har du prøvet at gendyrke grøntsager? Eller har du mod på at give det et forsøg?

Strandsafari, part two

Strandarve/LaCucinaNada

I fredags tog jeg til Fyn, nærmere bestemt Odense i første omgang. Her mødtes jeg med en veninde og spenderede et par timer i den lille hyggelige by. Dagen sluttede vi af i hendes, og hendes mands vidunderlige hus i Stenstrup udenfor Svendborg. Og Svendborg var netop byen hvor jeg i går skulle mødes med et følge af journalister, madskribenter og tv-folk mv på en såkaldt Strandsafari på Skarø.

For vi var inviterede af bla Syddansk Fødevareklynge til at spendere dagen på Skarø, en dag der startede med en smuk sejltur fra Svendborg til Skarø. En sejltur hvor der bla også var et mandekor ombord, der gav et par numre imens vi sejlede. Skønt, sommerligt og kitchet – vi manglede næsten bare Anders Agger og Anne Hjernøe.

Skarø/LaCucinaNada

Er det ikke bare ren Morten Korch-idyl?

På Skarø blev vi modtaget af Søren Espersen, ikke at forveksle med politikeren, men derimod kultursociolog, konsulent, foredragsholder og ekspert i vilde urter. Søren har udviklet konceptet Strandsafari, og afholder disse i samarbejde med en række netværk der ønsker at fremme syddanske fødevareerhverv. En mand der viste sig at være meget vidende, har stor fortællerlyst og som har en meget smittende begejstring for det spiselige der gror vildt i naturen.

Skarøis/LaCucinaNada

Hos et af erhvervene i det syddanske, nemlig Skarø Is, blev vi budt velkomne ved langborde i en længe af en nedlagt bondegård – rustikt, rodet på den charmerende måde og med friskbrygget kaffe. Det er ægteparret Martin og Britta der står bag det idealistiske firma, der startede småt og som ved hjælp af en allerh…… god is har fået godt tag i specialbutikker, restauranter, caféer, et flyselskab osv. Isen laves på birkesaft og sødes med tangsukker. Idéen med brugen af de naturlige råstoffer er, at de fremhæver den smag de nu tilsætter isen på bedste og mest naturlige vis. Vi fik adskellige smagsprøver:

Skarøis/LaCucinaNada

Lakrids,- og stikkelsbær is

Skarøis/LaCucinaNada

Softice – baseret på Kilk i stedet for mælk. Kilk indeholder syn gange så meget protein som mælk, proteiner der er lettere for kroppen at optage og nedbryde. Ergo en sundere is, whats not to like?

Skarøis/LaCucinaNada

Og så min absolutte favorit: Singapore Sling, udviklet til Singapore Airlines. Novra den er god. Her i selskab med en kugle lavendelis, som Martin sagde delte vandene, selv var jeg hverken vildt pjattet med den, men fandt den samtidig interessant og anderledes.

Efter besøget på is mejeriet, vandrede vi i samlet flok ned mod stranden med Hr Espersen i fortrop. Han gjorde en del stop undervejs, da meningen med turen jo var at vi skulle se på forskellige blomster, urter og tang. Alle nogle der kan ende på middagsbordet i den ene eller anden form.

Skarøis/LaCucinaNada

Her gnasker Marie Jeng til ære for fotografen,

i en af de mange vilde urter ..

Hjemmefra var min intention at nedfælde navne på samtlige fund, men som turen skred frem indså jeg at det var umuligt – dels var der mange, og dels kunne jeg ikke huske udseendet på dem alle. Et polaroid kamera havde været et mega hit at have med på turen! I stedet for at fokusere på dét, valgte jeg at nyde den smukke sommerdag, at småpludre med de andre deltagere og at suge til mig af viden, som ikke alene Søren delte ud af, men også Helle Brønnum Carlsen (madanmelder mv), Nethe Plenge (madskribent mv) og Helle Buchardt Boyd (DHI) var i besiddelse af.

Skarø/LaCucinaNada

Strandengen, en guldgrube hvad angår fund af vilde urter. Vi bevægede os dog ikke derind,da fuglene er i yngletid.

Hybenrose/LaCucinaNada

Hybenrose så smuk, og indbegrebet af sommer for mig.

Og en rigtig sommerdag var det! Hold op hvor var vi beriget med solens stråler, fuglenes kvidren, frøernes kvækken, en springende hare, svaner der lå på rede og havets friske lugt. For sådan en Kjøvenhavner unge som jeg, var det en sand fryd og noget jeg gør alt alt for sjældent.

Strandkål/LaCucinaNada

Strandkål i blomst, kålen som stenaldermennesket havde på menuen, og som i middelalderen blev forædlet og solgt på markeder.

Da vi havde set og smagt på glatbladet vejbred, røllike, hybenroser, blæretang, strandkål, starndarve mv, bevægede vi os hen mod færgelejet hvor der på den yderste tange på stranden var dækket et bord så smukt der midt i moder natur!

Skarø/LaCucinaNada

Skarø/LaCucinaNada

Her stod kokken Erik Lautrup-Nielsen klar med salat af vilde urter, hjemmelavede pølser, ramsløgsuppe, rygeost, laksemousse med rugbrødscrutoner, cider, øl, most og meget mere. Erik har sammen med Søren lavet mad til sanketure rundt om i landet, han fisker, går på jagt og er vild med mad fra naturens vilde spisekammer.

Skarø/LaCucinaNada

Det var virkelig dejlig sommermad, og jeg havde efterhånden fået samlet en del appetit af at være i den friske havluft. Men faktisk kunne han have serveret nær ved hvad som helst, for at sidde i de smukke omgivelser ved højbord var i sig selv en stor oplevelse … Men tusind tak for mad til Erik, mad der bestod af lokale råvarer, lokalt producerede drikkevarer og som altsammen bare smagte skønt.

Skarø/LaCucinaNada

Måltidet sluttede af med karamel med spansk kørvel i, og så selvfølgelig endnu mere is …

Hele dagen skinnede den tydelige passion for gode råvarer, og stoltheden omkring det syddanmark kan byde på foodwise igennem. Og hverken is-folket, Søren eller Kai Winter (syddansk fødevareklynge og synddanske smagsoplevelser) lagde skjul på at de brænder for at udbrede budskabet.

Strandsafari/LaCucinaNada

Her lyttes der opmærksomt til Sørens fortælling om endnu en urt.

Vi var da også flere der blev inspirerede til i samarbejde med dem at arrangere enten et teambuilding-event for vores arbejdsplads, en 40-års fødselsdag for vennerne eller på anden måde samle folk til en sådan skøn dag. Selv har jeg fået lyst til at tage en ø-hop tur i det sydfynske ø-hav, en mere rolig version af min ungdoms ø-hop i det græske ø-hav. En ferie i adstadigt tempo med overnatninger på b&b´s, gode spise oplevelser, lange vandreture, solbadning og cykelture.

Hvis du er nysgerrig på konceptet omrking Strandsafari, så læs mere her eller tag kontakt til Syddansk Fødevareklynge. Hvis du gerne vil læse mere om vilde urter og tang så læs bla her.

Jeg fik plukket lidt vild oregano, som har overlevet turen hjem og glæder mig til at komme i det maden snarrest, og så vil jeg spare op til et pølsekursus hos Erik. Ikke mindst vil jeg holde øjnene endnu mere åbne næste gang jeg bevæger mig ud i det dersens natur, og måske have Anette Eckmann´s “Naturens Spisekammer” med mig.

Tilsidst et STORT tak for invitationen, mødet med nye mennesker og for et gensyn med skønne mennesker!

LaCucinaNada

Ramsløgsmør

Ramsløgsmør

Forleden manglede jeg tilbehør til en ganske almindelig hakkebøf, og da jeg ledte køleskabet igennem besluttede jeg mig for at det måtte blive lidt forskellige let dampede grøntsager der skulle gøre den selskab. Men det kunne jo gå hen og blive en tør fornøjelse, så derfor kom jeg på at lave en ramsløgsmør som skulle ovenpå bøffen og dermed give min middagsmad lidt væde.

Jeg blev så begejstret for smørret, så jeg lavede det få dage efter igen – denne gang blot på en skål fuld tagliatelle. Super simpelt, og enorm velsmagende. Smørret vil passe vildt godt til grillede pølser og kød, eller som man bruger hvidløgssmør på brød og i bagekartoffel.

Ramsløgsmør/LaCucinaNada

Det er jo netop nu skovbunden og mange parker bugner af ramsløg, så kom afsted og pluk! Du kan lave mange ting med ramsløg, planten med de smukke blomster som kaldes skovens hvidløg, og smager hen af en blanding af hvidløg og purløg. Tidligere har jeg delt opskrifter på bla pesto og mayonnaise med ramsløg som du kan lade dig inspirere af. Faktisk kan hele planten spises, inklusive løget der smager henad forårsløg. Selv har jeg er række sager jeg skal have lavet med den skønne vækst, bla har jeg tænkt på at lave en kryddersalt. Som by-bo er der ingen undskyldning, for den vokser som sagt også i forskellige parker rundt omkring, tjek evt kortet her. Hvis du nu ikke kan komme ud og plukke, eller ikke kan finde den lille vidunderplante, så kan den købes både i potte (den fås bla i Irma og på nemlig.com) og i bundter (bla ved Torvehallerne).

Ramsløgsmør/LaCucinaNada

Ramsløgsmør: (her har jeg blot lavet en lille portion, og fik altså ikke noteret mængden nøjagtig, men smag dig frem!)

  • En god smør
  • Flagesalt eller kryddersalt
  • En smule friskkværent peber
  • Et par friske ramsløgblade

Kom smør i en blender, eller stavblenderens hakkeenhed. Riv bladene i og blend med en smule flagesalt eller kryddersalt. Lad den stå og trække på køl indtil du skal spise den.

Hvis du laver en større portion, så kan den sagtens gemmes en tid.

 

 

Singlemad: én kylling, 6 måltider

kylling2/LaCucinaNada

I søndags skrev jeg dette indlæg hvor jeg i en række tips forneden gav nogle forslag til hvad man kan få ud af sådan én hel kylling. Her et par måltider senere, en del “likes” og søde kommentarer til de billeder jeg har delt af retterne, tænkte jeg at et supplement til indlægget var på sin plads.

Hvis du laver mad til flere end én, så må du jo blot gange opskrifterne op, eller måske du finder inspiration til hvad du kan bruge kyllingen til næste gang. For jeg siger det gerne igen: køb for guds skyld HELE kyllinger, du får langt mere mad ud af det. Ikke alene dét, så sparer du altså også rent økonomisk ved at lave en hel kylling i stedet for at købe diverse udskæringer af kylling i pakker. Mange af pakningerne er det man kalder neutralmarineret, hvilket vil sige at de tilsættes en marinade, typisk bestående af vand, salt og sukker og mange af dem indeholder langt mindre kød end angivet på pakningen. Desuden vil jeg igen slå et slag for at du køber din kylling med omhu – det betyder ikke at du skal gå efter det dyreste, og en eller anden helt speciel race der håndfodres og får ugentlig massage, nej det betyder blot at du kan tage et aktivt valg om hvad du kommer på din tallerken. Egentlig illustrerer denne grafik budskabet temmelig tydeligt:

honsegrafik/ØkologiskLandsforening

Illustrationen er fra Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor du kan læse mere om forskellene på konventionelt avlede, og på frilands, – og økologiske høns og kyllinger, bla her.

Jeg skriver i overskriften at én kylling kan blive til 6 måltider for en person. Det er selvfølgelig afhængigt af hvor stor en kylling der er tale om, hvor stor en appetit du har og hvilket tilbehør man vælger til. Men én af mine mange kæpheste er, at vi slet ikke har behov for at spise så store mængder kød som vi gør, og ved at beherske sit kødindtag, men samtidig købe ordentlig kød som mætter langt mere, ja så er der faktisk til min. 5 reelle måltider på kødfronten i en 1,5 kg kylling.

Udover de måltider hvor kødet indgår i, er der hvis du tilbereder kyllingen eks vis som jeg gjorde forleden en rigtig god sauce der giver min. et måltid mad yderligere. Her kogte jeg blot nogle lækre fuldkorns linguine og varmede saucen som jeg havde gemt i en plastbøtte på køl til. Nok den bedste tomatsauce jeg nogensinde har smagt, sagt i al beskedenhed.

Når jeg har sådan et pillet skrog tilbage så koger jeg mig en fond på det. Og det er altså GULD at have sådan en gang koncentreret fond som smagstilsætning. Den kan bruges til mange ting:

  • Risotto
  • En lidt kedelig sauce der trænger til et pift
  • En grøntsagssuppe
  • En sammenkogt ret

Det behøver du ikke gøre den samme dag, hvis du ikke orker det, frys blot skroget eller hav det på køl et par dage. En hønsefond kan snildt fryses, evt i isterningposer eller i små plastbøtter.

De fem måltider hvor kyllingekødet indgår i, behøver man jo heller ikke spise fem dage i træk. Et lår eks vis kan snildt holde sig et par dage i køleskabet, eller fryses. Det kød jeg fryser, plejer dog at være det jeg piller.

Her er de måltider jeg i denne omgang har fået, og får ud af den skønne kylling:

  1. dag: her fråsede jeg og spiste næsten begge bryst stykker, katten fik dog også lidt af det. Jeg nød det blot med saucen til, og en skive brød til at suge væden.
  2. dag: her nød jeg et lår som jeg varmede ved lave grader i ovnen, en ovn der var varm i forvejen, fordi jeg lavede ovnbagte kartoffelbåde til. Til kartoflerne rørte jeg en ramsløg mayonnaise.
  3. dag: kogte jeg som sagt linguine, og varmede den sidste rest af saucen til. Enkelt og enorm velsmagende.
  4. måltid: bliver nok en gang risotto
  5. måltid: bliver enten en kyllingesalat eller måske en asiatisk klar suppe af en slags hvor jeg de sidste par minutter kommer kødet i og varmer det op i suppen. I disse måltider indgår kødet fra det sidste lår, vingerne og det løse.
  6. måltid: ender som et sandt StopSpildAfMad måltid, nemlig en blendet grøntsagssuppe bestående af et par kartofler, diverse grøntsagsrester jeg har i fryseren og lidt forskellige toppe mv fra grøntsager der synger på sidste vers.

Derudover er der faktisk et par bøtter mere af den fantastiske fond i fryseren, og dermed til endnu nogle gode madoplevelser.

HVIS du nu har skindet i overskud, så kan du eks vis gøre Klidmoster kunsten efter, og lave disse “svær” …

Whats not to like?

Hvis du har erfaringer omkring tilberedning af kylling, eller hvis du måske har gode idéer til retter man kan servere med kyllingekødet, så skriv endelig en kommentar!

Blog på WordPress.com.

Up ↑