Møn Guide: Lene Evers Chokolade

I samme gård som The Coffee Connection ligger, har Lene Evers Chokolade til huse. En virkelig fin lille chokolade butik, indrettet finurligt med gamle chokoladeforme på vægge og hylder, glaskupler til chokoladestykkerne og gamle skuffer fyldt med chokoladebarer i alskens udgaver på væggene. En hver chocoholics drøm.

Chokolade mager kalder hun sig, Lene Evers, som står smilende bag disken og tager imod de chokolade sultne kunder. Det har hun gjort siden 2014, men Lene´s chokolade eventyr startede langt tidligere da hendes forældre startede Bogø Chokolade. Så med chokolade i blodet, og en stor passion for årstidens bær mv samt lokale produkter, åbnede hun sin forretning i Stege. Faktisk var det også med et ønske om at styrke den lokale vækst og det belønner både de lokale samt en masse turister, ligesom Lene er blevet hædret for sit håndværk af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Det med at integrere det lokale i chokoladerne betyder blandt andet, at en del lokale kommer med hvad de har af overskud af æbler og bær, at Lene har udviklet en chokolade med gin fra Isle of Moen  som jo er en lokal produceret gin og at hun følger årstiderne så vidt muligt. Den med gin, er i øvrigt en af mine favoritter.

Foto: Lene Evers Chokolade

Lene har netop fået etableret en webshop sådan at bla de mange trofaste kunder der ikke bor på Møn kan få deres chokoladefix. Desuden afholder Lene kurser, bla som teambuilding og ellers kan man både lære at temperere chokolade, lave flødeboller og f eks lave påskeæg.  Butikken holder kun åbent fredag og lørdag, for resten af ugen bliver der fremstillet chokolader i den lille en-kvindes virksomhed. Chokoladerne er også på menukortet på restauranten i Klintholm Gods Lake Apartments

 

Er du på Møn så er det et absolut must at kigge ned i den velduftende butik, alene gårdhaven ved den gamle arrest er et besøg værd ! Især på en solskinsdag, hvor man kan hænge ud på de skønne møbler, imens man måske får sig en tår kaffe med lækre chokolader ved siden af ?

 

Lene Evers Chokolade, Storegade 39, 4780 Stege

Åbningstider:

Fredag 11-18.00

Lørdag 10-14.00

Reklamer

Møn Guide: The Coffee Connection – øens bedste kaffe.

Som Københavner er man ret forkælet hvad angår gode kaffe-spots rundt om i byen, og min absolutte favorit kaffebar er The Coffee Collection. Uden sammeligninger er det byens bedste bønner, ristninger og baristas. Savnet efter at få sådan én kop serveret kom forholdsvis hurtigt da jeg var flyttet her til Stege, og derfor satte jeg jagten ind på byens bedste kaffe. Og dér lå den, en næsten navne-søster: The Coffee Connection.

Egentlig er det en lille café, som ligger inde i gården ved den gamle arrest bag byens gamle rådhus. Der er ikke noget decideret køkken, men alligevel formår de at byde på det ejeren kalder Tostis, altså toasts – i ret så kreative udgaver, Crêpes og kage. Og det med kagerne, er et helt kapitel for sig, for ejeren udvikler nærmest ugentligt en ny slags Cheesecake.

På drikkevare fronten finder man både et udvalg af et af de bedste belgiske trappist øl-mærker, hvis du spørger mig, nemlig La Trappe, diverse alkoholiske drikke, toddys, iskaffe og kaffe i alskens udgaver.

Jeg har primært indtaget drikkevarer på The Coffee Connection og har nærmest et afhængighedsforhold til deres Cortado. Faktisk har jeg sjældent fået den bedre andre steder.

Udover den hyggelige stemning, de pudsige indslag og det gode værtsskab, så er gården et kæmpe attraktiv i sommerhalvåret. Med rustikke møbler, figentræ, rosenbusk og krukker med blomster, så er det et sted man har lyst til at slå sig ned og hænge ud. I fængselsgården ligger også Lene Evers chokolade, som afgjort er et besøg værd (det kan du snart læse mere om her på bloggen), og hey´kvalitets kaffe med et stykke chokolade til, meget bedre kan det da ikke blive ?

Adresse: The Coffee Connection, Storegade 39, 4780 Stege

Åbningstider:

Mandag – onsdag: 11.00 – 20.00

Torsdag: 11.00 – 22.00

Fredag: 11.00 – 23.00

Lørdag: 10.00 – 23.00

Søndag: 12.00 – 20.00

Anmeldelse: Grøntsagskogebogen + opskrift på Sommerkål med kålglace

//REKLAME// Grøntsagskogebogen er et digert værk med 400 opskrifter udviklet af de to norske kokke Tom Victor Gausdal og Stian Floer som sammen driver adskillige restauranter i Oslo. Bogen vandt prisen som årets norske kogebog i 2018. Udover kategorier som salater, supper, stegt, bagværk mv, så har bogen også et afsnit om vilde vækster som de to kokke begyndte at arbejde med for nogle år siden. I det afsnit er der f eks opskrifter på dampet dunhammer med hollandaisesauce og ristede løg og strandasterssalat med grøn chilimayonnaise og branket løgolie . 

 

Yderligere har kogebogen et grøntsagsleksikon som cementerer de to herrers store glæde ved brugen af grøntsager, hør f eks lovprisningen i et udsnit af den indledende del om agurken:

“Agurken er ligesom så almindelig og hverdagsagtig, at vi glemmer, hvor god den er med sin saftige sprødhed og fantastiske grønne smag. Måske glemmer vi også at huske på kvaliteten – der sælges en hel del anonyme og vandede agurker i supermarkederne. Prøv nye, lokalt dyrkede agurker, når de er i sæson – så ved du, hvordan de skal være: knaldgrønne, faste, struttende og intense i smagen.”

I grøntsagsleksikonet får du både anvisninger til hvordan du bearbejder og tilbereder de enkelte grøntsager, fifs til brug af grøntsagen samt en blanding af velkendte opskrifter og flere anderledes måder at bruge dem på.

Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings.

Bogens billeder af især de to kokke, afgrøder og fra sanketure er virkelig lækre og det er alt i alt en meget inspirerende kogebog – uanset om du er bidt af en gal grøntsag eller ej. For de kan noget med smag, er det tydeligt at læse igennem bogens sider. Med forskellige teknikker; røgning, syltning, fermentering og tørring samt opfordring – og opskrifter til at lave bouillon og saucer af grøntsager selv, slår de et slag for mad med grøntsager snildt kan være noget af den mest ypperlige spise.

Grøntsagstempura.

Selv har jeg sat x ved en hel del opskrifter som skal testes, for at nævne i flæng; palmekålsburger med rørhatte – hvor palmekålsbladene friteres i en tempuradej, fennikelpiccata – altså fennikel paneret i mel og parmesan, som man i det italienske køkken gør det med kød og fisk og smashing cucumber – en simpel fortolkning af smashed cucumber kendt fra kinesiske restauranter. For mig er det at jeg dels får lyst til at tilberede en del af opskrifterne i en kogebog og dels bliver inspireret til egne tolkninger et bevis på at jeg sidder med en rigtig god kogebog mellem hænderne. Når den så også er bygget brugbar og let gennemskuelig op som grøntsagaskogebogen er, ja så er den en vinder i min samling.

Jeg har fået lov at dele en opskrift fra bogen med jer, og mit valg faldt på smørkogt sommerkål med kålglace, fordi den er et rigtig godt eksempel på hvordan man får godt med umamismag i en grøntsagsret ved brug af en simpel teknik.

Smørkogt sommerkål med kålglace:

 

Kål i bouillon er måske ikke så almindeligt, men retten har en god og fyldig smag, særlig hvis du bruner kålen først. Her har vi fx fremstillet en intens, smagsrig kålbouillon, også kaldet glace, en ordentlig umamibombe: kraftig og indkogt, nøjagtig som vi plejer at lave den med kød i restaurationskøkkenet. Bouillonen er et herligt tryllemiddel – sammen med lidt smør, løg og eddike bliver den fx til en helt fantastisk sauce til kogte både af sommerkål. Pynt gerne med vilde urter og spiselige blomster.

Sauce

2 dl færdigindkogt kålglace (se længere nede)

Lidt smør

1 skalotteløg, finthakket

1 dl sherryeddike eller øleddike

Salt og peber

Steg skalotteløg i smør i en lille gryde. Tilsæt eddike og kog ind, til det meste af væden er fordampet. Tilsæt bouillonen og kog ind, til det begynder at tykne. Smag til med salt og

peber og si saucen. Hold den varm til servering.

1 stort sommerkål

30 g smør

Skær den friske kål i tykke, hele skiver. Læg dem i en gryde og tilsæt et skvæt vand og lidt smør. Læg låg på og damp kålen let et par minutter. Krydr med salt.

Servering

2 spsk olivenolie

1 håndfuld fuglegræs

Gule hulkravede kodriverblomster

Rør olivenolie i saucen. Fordel kålen på tallerkener, hæld saucen over og pynt med årstidens vilde urter og spiselige blomster.

Variation:

Her har vi pyntet med kodriverblomster, som er noget af det mest almindelige ukrudt, men som også har en fin, grøn urtesmag. Du kan naturligvis ogsp bruge andre krydderurter, fx persille, kørvel eller purløg.

Tip:

Den indkogte kålbouillon giver en flot dybde til alle slags saucer og skyer. Både gryderetter

og supper vinder ved tilsætning. Tag dig god tid til alle stadierne i processen, og husk at brune

kålen og koge væden ordentligt ind. Så får du en bouillon med fut i!

Kålbouillon/kålglace 

1 kål

1 løg

Grønt fra 2 porrer

2 kviste timian

4 laurbærblade

1 stjerneanis

1 helt hvidløg

3 tomater

10 tørrede shiitakesvampe

Et par blade kombu (tang)

1 spsk tomatpuré

¼ knoldselleri eller ½ bladselleri

1 lille kvist estragon

Stilke fra 1 bundt bredbladet persille

2 dl hvidvin

1 tsk hel sort peber

1 tsk korianderfrø

Lidt salt

Skær alle grøntsagerne i store stykker og brun dem i olie – gerne ad flere omgange. Kom det hele i en stor gryde, tilsæt vin, urter og krydderier, og hæld vand ved, så det dækker. Bring det i kog og lad det småsimre et par timer. Hæld bouillonen gennem en si. Denne opskrift

giver 3 l bouillon uden at være kogt ind. Du kan herefter koge den ind, som du

synes. Hvis du ønsker en klassisk kraftig glace, skal du koge den ind til 1/10, så der

kun er 3-4 dl koncentreret sauce tilbage. Den kan så bruges som sauce til alle

slags grøntsagsretter.

Grøntsagskogebogen af Tom Victor Gausdal og Stian Floer, udgivet på Strandberg Publishing, 448 s., 299,95 kr. Fotos: Lars Petter Pettersen.

Indlægget er blevet til i samarbejde med Strandberg Publishing

Rabarberlikør

Forleden fik vi en del rabarber i Stop Spild Lokalt og vi frivillige udvekslede idéer til hvad man kan lave med de skønne stængler. Her fortalte én af dem, at hun i mange år har lavet rabarberlikør, en drik jeg aldrig er stødt på (I wonder why?!). Faktisk måtte jeg hjem og Google hvad en likør egentlig er, for jeg må tilstå at jeg ikke er så stærk i barskabets herligheder. Ifølge Wikipedia “er en likør er en sød alkoholisk drik, som ofte har fået smag fra frugter, urter, krydderier, blomster, frø, rødder, planter, bark eller fløde.. Ordet likør kommer fra latin liquifacere, “at opløse” og henviser til opløsningen af de smagsgivere, der bliver brugt i likøren.” Præcis det der med at opløse en smagsgiver i alkohol, lød jo simpelhen så besnærende (og let !), at dét måtte jeg prøve – og når det så oven i købet er med en af mine absolutte yndlings grøntsager.

Efter at have trukket et par dage, er likøren nu ved at få en yndig lyserød farve.

I min research om rabarberlikør lærte jeg til min gru, at den skal trække i minimum 4 uger, og gerne helt op til 6 måneder ! Det giver jo selvfølgelig god mening, at det tager tid for smagen at udvikle sig, men det betyder jo så at man skal være tålmodig og at jeg af gode grunde ikke har smagt på varen, selvom jeg nu deler den med dig her på bloggen. Det gør jeg ellers aldrig, men det er jo nu det er rabarbersæson så jeg tager chancen, for jeg er sikker på at det er en guddommelig drik. Også når vi når hen til de mørke kolde måneder igen.

Du kan drikke den som den er, blande den op med danskvand eller lade den indgå i drinks. Selv har jeg et par idéer i ærmet, som jeg deler senere på sommeren, ligesom du om om nogle uger kan se på Instagram hvordan farven på likøren har udviklet sig.

Rabarberlikør:

-1/2 liter-

250 g rabarber

100 g sukker

1/2 l vodka

En 1/2 l flaske/glas med tætsluttende låg

____________________________

Skyl rabarberne, skær evt blade af og skær dem skråt forneden. Skær dem i tynde stykker.

Kom rabarber i den rengjorte tørre flaske, hæld sukker over, ryst let.

Hæld vodka i til toppen af flasken og luk. Ryst igen. Stil flasken mørkt og køligt. Ryst den indimellem.

Lad den trække i nogle uger, og si da rabarberne fra. Lad den yderligere trække i ca.4 uger.

.

 

Rabarberkage m.marcipan

Hvad siger du til sådan et stykke saftigt rabarberkage til eftermiddagskaffen ? Sød, men alligevel let syrlig og sprød på toppen ? Måske serveret med lidt cremefraiche ved siden af ? Helst indtaget i en lun krog med solskin på næsen, selvfølgelig.

Det sidste kan jeg ikke garantere, men du får opskriften på kagen her – indkøb og bagning må du selv sørge for, ligesom en solskinsdans står for egen regning.

Rabarberkage m.marcipan:

Ingredienser:

200 g blødt smør

180 g sukker + 1 spsk

2 æg

3 spsk cremefraiche, min.18%

200 g hvedemel

1 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

125 g marcipan

5 stængler rabarber


Skyl rabarber-stænglerne og skær evt blade samt det allernederste skråt. Skær to af stænglerne i små stykker. Kom de små stykker i en skål og drys med en smule sukker over dem. Når de skal i dejen, hældes den væde de har trukket fra igennem en sigte (brug evt væden i en sirup).
Forvarm ovnen på 175 grader og gør en rugbrødsform klar med bagepapir, eller smør den godt.
Pisk æggene med sukker, og tilsæt smør og cremefraiche. Pisk til det har en sammenhængende konsistens og der ingen klumper er i.
Bland nu de tørre ingredienser: mel, bagepulver og vanillesukker og sigt det i dejen lidt ad gangen imens du pisker ved lav hastighed med el-piskeren.
Riv marcipanen groft.
Rør nu rabarberstykkerne og marcipanen i dejen med en dejskraber, sådan at det er godt fordelt.
Hæld dejen i rugbrødsformen og glat den lidt ud med dejskraberen.
Læg nu de 3 hele rabarber med den flade side ned af ovenpå kagen. Tryk dem let ned i dejen.
Drys nu en spsk sukker udover hele kagen.
Bag den i ca.1 time – den første halve time på risten sat lige under midten i ovnen, den sidste i midten. Hold øje med kagen, sådan at rabarberne ikke bliver sorte ! Er du i tvivl om den er færdig, så tjek ved at stikke en strikkepind forsigtigt i kagen, sidder der dej ved, skal den have længere tid.
Kagen er meget saftig pga al væden fra rabarberne, så lad den stå og køle helt af inden du skærer skiver af den.

 

Ramsløgpesto

Når man her i foråret på en gåtur i skoven, en park eller hvor de nu ellers har fået forvildet sig hen, og duften af hvidløg pludselig rammer én, så ved man at man har fundet det grønne guld: ramsløg. Jeg har her i mit nærområde fulgt planten fra den stod helt spæd til nu hvor den er i fuldt flor, med de yndigste hvide blomster. Egentlig synes jeg sæsonen er gået lige lovlig hurtigt i år, for på mit sankested er bladene faktisk allerede blevet gullige og smagen er ved at blive harsk. Men måske du har adgang til ét sted hvor de stadig står struttende og meget grønne, og i så fald: kom ud og pluk !

Hvis du ikke lige har tid til at omsætte ramsløgene efter sanketuren, så skyl den grundigt, slyng den i en salatslynge og opbevar dem enten i frysepose på køl nogle dage eller frys dem.

Ramsløg var en af de første vilde planter jeg sankede og ramsløgpesto har i en hel del år nu, været en del af mit køkken. Jeg tilbereder ofte en lidt større portion, og fryser den i mindre bøtter. I den del jeg fryser, tilsætter jeg ikke parmesan, fordi jeg synes pestoen bliver knap så god med parmesan i efter den har været på frost. Det er meget let at rive parmesan og røre den i når den skal bruges. Ramsløgpesto kan bruges på rigtig mange måder – helt oplagt sammen med pasta ! Men prøv den også på kogte kartofler, i en sandwich, som tilbehør til kød eller hvor du tænker smagen af hvidløg, umami og noget friskt vil passe til. På billedet herunder har jeg sat et glas ramsløgpesto på et charcuteriebræt, hvor den passede rigtig godt sammen med de fede og krydrede salamier, men også med de lidt ferske tørre oste.

I stedet for pinjekerner kan du bruge f eks solsikkekerner, ligesom du kan vælge en anden tør fast danskproduceret ost i stedet for parmesan. På den måde får du måske en mere nordisk udgave af pestoen med andre smage.

 

Ramsløgpesto:

50 g pinjekerner

Ca.100 g ramsløg

Ca. 1 dl olivenolie, evt mere

100 g parmesan

Frisk kværnet peber

 

Skyl ramsløgbladene grundigt og slyng dem i en salatslynge.

Snit bladene i mindre stykker.

Kom ramsløg, pinjekerner og olien – lidt af gangen – i en blender eller en større skål og kør med stavblenderen.

Riv parmesanosten og rør den i.

Smag til med peber, og evt salt – jeg kommer ikke salt i, da jeg synes parmesanen er salt nok. Husk at pestoen også trækker smag, hvis ikke du bruger den med det samme. Man kan altid smage den til ved brug, evt også med citronskal.

Opbevar pestoen på køl i et lille rengjort og skoldet syltetøjsglas eller en plastbøtte med låg.

Prøv også ramsløgsmør , som er helt vildt let at lave og som bare smager SKØNT ! Eller ramsløgmayonnaise som kan bruges til alt fra røget fisk og i sandwiches.

 

Græsk yoghurt, rabarberkompot og knas

Skal der lidt ekstra godt på morgenbordet her i weekenden?

I så fald skal du fange et bundt af årstidens skønneste stængler, og lave en omgang rabarberkompot. Tilsætte en smule revet ingefær, for at give den lidt spark. Hvis du slet ikke synes om ingefær, så lader du selvfølgelig bare være med at komme det i, men det tilfører altså noget virkelig godt til rabarberne og er ikke spor overdøvende. Kompotten kommer du på en fuldfed græsk yoghurt og så topper du det hele med noget knas. På den måde får du noget fedme, syre, sødt, sprødt, cremet og forår i et glas. En perfekt måde at starte en weekend morgen på, hvis du spørger mig.

Denne lille anretning kan også snildt gå som en dessert, og hvis du ikke synes den er sød nok til det, så rør f eks en spsk flormelis ud i yoghurten eller korn fra en (kostbar!) vanillestang !

Rabarberkompot m.ingefær:

1 bundt rabarber

1 cm frisk ingefær

Evt et par spsk sukker

Skyl rabarberne og skær enderne af – nederst skærer du skråt og sørger for at så meget af “hulningen” er med som muligt. Her er pektinindholdet størst og det er med til at stivne kompotten lidt. Skær stænglerne i ca.3-4 cm stykker.

Tag et stykke af ingefæren, svarende til ca.1 cm, skræl den og skær stykket i fine små stykker.

Kom rabarber og ingefær i en gryde og kog ved svag varme, til rabarberne begynder at smatte ud. Smag på det og tilsæt evt sukker hvis den er meget sur – rabarber er jo syrlige, noget mere her i starten af sæsonen, hvor de ikke har fået så meget sol og varme, og skal ikke sødes for meget.

Der må efter min smag gerne være lidt større stykker i kompotten, så den har noget tekstur. Blend den hvis du vil have den hel fin.

Lad den køle helt af.

Græsk yoghurt, rabarberkompot og knas

Knas:

1/2 dl flydende honning

30 g smør

1 dl havregryn

Ca.100 g nødder og kerner: hasselnødder, valnødder og græskarkerner

 

Knæk nødderne, hvis du har dem hele. Hak dem groft.

Kom smør og honning på en pande og varm det langsomt op.

Når det bobler lidt tilsættes havregryn, kerner og nødder. Ryst panden regelmæssigt undervejs. Steg til havregrynene har taget lidt farve, de må endelig ikke blive brankede.

Tag panden af varmen og hæld blandingen ud på et stykke bagepapir for at køle.

Der bliver til en del knas, men hey´den slags kan man da aldrig få for meget af, vel ? Og det er lækkert at have i spisekammeret til en anden dag.

Anret:

Kom græsk yoghurt i et glas (eller en skål).

Top med rabarberkompot og drys knas udover.

Har du rabarberkompot tilovers, så gem den i en bøtte på køl. Den kan sagtens holde sig en uges tid eller mere.

Rabarberkompot kan f eks også bruges til en lille dessert eller som her på en skøn mandelbund

GIVE AWAY + Rabatkode: Spiselige blomster/Sylvester Andersen

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget, anmeldelsen står for egen regning. 

Hvis du følger med i mit lille univers på forskellige platforme, så kommer det vist næppe som en overraskelse at jeg er fuldstændig pjattet med at pynte maden af med spiselige blomster. Især da jeg havde Den Urbane Have lige nede foran køkkentrappen blev der pyntet til den store guldmedalje – selv en kartoffelmad fik f eks en blomsterkarseblomst på. Ikke bare fordi jeg kunne, men også fordi at de tilfører både en smag og et visuelt udtryk. Jeg har da også sørget for at plante og så et mindre udvalg af netop spiselige blomster i krukker i min nye gård.

Sådan har kokken Sylvester Andersen det tilsyneladende også, der efter at have stået i køkkenet på Nimb, Alberto K og AOC, i dag er køkkenchef på Sølyst:

“For mig er en blomst ikke bare en blomst. Der er så mange forskellige at vælge imellem, med mange forskellige smagsnuancer og farver, som man kan bruge til at give sin ret den smag, man synes, den mangler. Eller det særlige visuelle udtryk, for man skal huske, at man i høj grad også spiser med øjnene.”

Indledningsvist er skriver han, at dette er opskrifter udviklet af en kok der bevæger sig inden for den finere gastronomi, men at man ikke skal lade sig skræmme af den årsag. Sylvester opfordrer med kogebogen her til, at vi hjemme-kokke gør langt mere brug af de skønne spiselige blomster i maden og han appellerer til at vi bruger vores fantasi i madlavningen. Og det er da også opskrifter på retter som de færreste jeg kender tilbereder derhjemme i hverdagen. MEN med Flemming Gernyx billeder og de smukt anrettede retter, bliver jeg i hvert fald MEGET inspireret af kogebogen.

Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Efter et par indledende afsnit om hvor man finder blomsterne, dyrker dem og behandler dem, har bogen tre hovedafsnit: forretter, hovedretter og tilbehør til hovedretter samt desserter. Den ene mere smuk og indbydende end den anden, hvor især forretterne og desserterne vinder hos mig.

I de fleste af opskrifterne bliver blomsterne brugt til at pynte af med, men især juicer Sylvester også krydderurter og råvarer og smagstilsætter olier, som begge fungerer som komponenter i retterne. Selv er jeg begyndt at teste forskellige måder at få blomsternes smag ind i dele af opskrifterne, f eks ved at infusere fløde. Det er en svær kunst at inkorporere de sarte blomster i selve retterne, synes jeg, og måske er det også derfor jeg ikke kan finde eksempler på det i kogebogen. Det kunne jeg godt have tænkt mig der havde været et par eksempler på. Noget andet der måske mangler, er en mere udførlig guide til hvor man finde de vilde af de spiselige blomster. Jeg ved det ville kræve lidt af et opslagsværk, og at det ikke er bogens hensigt, men jeg kan forestille mig at mange der ikke er så vant til brugen af spiselige blomster i maden vil være lidt lost på den konto. Men her er mit bedste råd: køb dig til spiselige blomster – husk at også blomster på krydderurter er spiselige eller pluk dem du kender både i haver og ude i naturen (eller se f eks Vild mad i køkkenet som du lige nu også kan vinde her på bloggen !)

Der er mange blærede komponenter at finde i bogen, f eks en forret med grillede minimajs, hvor hårene fra majsene tørres i ovnen og bruges som en del af retten, kærnemælks, – og flødesne som en del af en dessert. Der er smage jeg ikke lige ville have tænkt sammen, som eks vis en hel bagt pighvar med røget oksemarv og brændt agurk sammen med stegt vesterhavstorsk, kål og løjrom.

GIVE AWAY:

Vind et eksemplar af Spiselige blomster !

Du er med i lodtrækningen ved at skrive en kommentar om hvorfor lige du skal vinde bogen herunder indlægget. Kommentaren skal lande senest d.5.5.2019.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Hvis du ikke er så heldig at vinde, så gør brug af rabatkoden – se længere nede hvordan du gør det !

(Pssst … du kan også deltage ovre på Instagram og derved få to lodder i puljen om at vinde kogebogen.)

Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Det er klart opskrifter der generelt tager lidt tid, hvor der i mange af dem er dele du skal forberede inden og du skal ikke være bange for at bruge en pincet når du anretter. I det hele taget er der tale om finesse her. Så vil du være helt tro mod opskrifterne, så er kogebogen her for dig der virkelig synes at madlavning er en fest. Eller måske til über Foodien eller madnørden i gave ? Men som kokken bag selv opfordrer til, så vil jeg mene at opskrifterne er inspirerende uanset hvor ferm du er i et køkken. Selv er jeg VILDT inspireret og har sat post-its ved temmelig mange af opskrifterne, hvorpå jeg indtil flere steder har påført egne idéer udover.

Spiselige blomster, Sylvester Andersen. Fotos: Flemming Gernyx. Er udkommet på Muusmann Forlag, se uddrag af bogen her. Den koster 199,95 kr.

RABATKODE:

Du får lige nu 20% ved køb af bogen + fri fragt hos forlaget

Brug koden: lacucinanada

Rabatten gælder til d.26.5.2019.

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild mad i køkkenet/Thomas Laursen

 

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med Politikens Forlag

Hvis jeg i mine anmeldelser af kogebøger delte kokkehuer, grydeskeer eller stjerner ud, så ville den her få det maksimale antal ! Sjældent har jeg læst en kogebog hvor forfatteren har så meget af sig selv med i bogen og kommer så tydeligt frem med sit budskab. I dette tilfælde er budskabet: brug naturen som det spisekammer det er. Og det gør Thomas Laursen i stor stil.

Thomas Laursen skriver i bogen at han har samlet vild mad i hele sit liv og gik under navne som Urte-Thomas, skovtrolden og var ham mange ikke helt forstod. Men så blev han kendt som myremanden, for det var ham der introducerede de berømmede orangemyrer til Noma. I dag ernærer han sig ved at være professionel sanker, agerer fødevarekonsulent for en række restauranter samt Fødevare, – og Fiskeriministeriet og så kender du ham garanteret fra tv hvor han senest medvirkede i Smagen af Danmark sammen med Morten Lindberg (en helt igennem fantastisk serie af madprogrammer, som jeg varmt vil anbefale dig at se, hvis du ikke allerede har set dem.)

Selv er jeg på nybegynder stadiet hvad angår at sanke, fouragere eller at samle spiselige sager i naturen. Og dog måske ikke, for jeg kender og genkender efterhånden en hel del planter, kender deres navn, deres smag og hvor de vokser. Blot er jeg stadig lost i forhold til brugen af mange af dem. Her kommer Vild mad i køkkenet på ét helt perfekt tidspunkt i mit køkkenliv, da jeg jo nu er flyttet et sted hen hvor der ikke er langt til naturen, også den tilpas uberørte (læs: knap så meget trafik og beboelse). Bogen er desuden udkommet på dén tid af året hvor naturen er mest gavmild: spæde urter pibler op af jorden og hvor smagene er mest delikate. Det er da også afsnittet om maj måned der er et af de fyldigste i bogen.

Jeg har fulgt Thomas i mange år nu og udover at inspirere mig helt enorm meget, så lærer jeg også meget af hans gavmilde deling af viden. Dels om hvilke planter, kogler, blade mv der rent faktisk er spiselige, men også at man skal turde lege noget mere hvad angår at smage sig frem, og prøve forskellige tilberedningsteknikker af. Det budskab er også klart i bogen og for mig er det, det sidste skub til at komme videre på min færd med at sanke.

Vild mad i køkkenet har nogle indledede lærerige afsnit om terroir, råd til samleren, konserveringsmetoder mv, hvorefter den er inddelt i sæsoner. Sæsoner som ser lidt anderledes ud end de klassiske fire årstider, for der opereres med mikrosæsoner i kogebogen. Et fænomen jeg selv er ved at blive ret bevidst om nu jeg ofte bevæger mig langs kystlinje, brakvand, uberørte områder og skovlignende områder.

Opskrifterne i bogen bygger på et udvalg af den vilde mad der er at finde i mikrosæsonen. Og de spænder vidt: der fermenteres, syltes, laves olier, tørres, præserveres, infuseres og pyntes af. Det er tydeligt et legende eksperimenterende menneske der står bag opskrifterne, opskrifter der for de fleste ikke er genkendelige og som i mange tilfælde ligner noget man får serveret på Noma, Geranium og mange af de restauranter der bruger den vilde naturs gaver i serveringerne. Man kan vælge at bruge bogen sådan at man følger den mere eller mindre slavisk, men man kan også lade sig inspirere og f eks høste strandkål før blomstring her i maj måned, for så at fermentere det hjemme. Eller plukke ramsløgsblomster og sylte dem til brug på et andet tidspunkt i sin madlavning. Uanset hvordan du vælger at bruge bogen, så er jeg sikker på at din madlavning lige så langsomt vil ændre sig. Ligesom din færden i naturen vil gøre det – hvis den da ikke allerede har gjort det ? Selv tager jeg mig i at luske ind i krat, stå med rumpen i vejret langs hegn, holde øje med spæde planter dag for dag og notere mig at her vil der komme bær, frugt eller nødder i efteråret osv.

Bogen er klart til dig der gerne vil gøre mere ud af maden, dig der er i gang med at samle vilde planter til præservering i forrådskammeret allerede eller dig der gerne vil have en mere udførlig bog/kogebog i forhold til hvad der kan spises, hvor og hvornår det gror.

GIVE AWAY

I samarbejde med forlaget udlodder jeg lige nu et eksemplar af

Vild mad i køkkenet ! 

Hvis du vil være med i konkurrencen om et eksemplar, så skal du skrive en kommentar om dit forhold til brugen af den vilde mad i DIT køkken. Kommentaren skal lande senest d.5.5.19 og vinderen trækkes umiddelbart efter.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Vild mad i køkkenet, Thomas Laursen. Fotos: Hans-Henrik Høeg, Grafisk tilrettelægning: Sille Koppel. Er udkommet på Politikens Forlag og koster 300 kr. Du kan læse et uddrag af den her.

Hvide asparges en papillote

Der er mange aspekter ved forårets komme jeg så inderligt holder af, én af dem er asparges-tid! Det er simpelthen smagen af forår og tidlig sommer og den går så fint sammen med nogle af sæsonens andre skønheder. Her har jeg tilberedt den meget nænsomt og stort set i egen saft. En servering der vil være yderst velegnet til en forret når man har gæster – alene overraskelsesmomentet når gæsterne får sådan en pakke ind på bordet, er lidt fin.

Jeg har brugt en hjemmegjort urtesalt med esdragon som giver den sarte aspargessmag ét lille pift, ligesom den fede parmesan der er fuld af umami gør det. Du kan selvsagt bruge lige den urtesalt du synes.

Har du et skævt hvidvin tilovers, så prøv at hæld den ved aspargesene også, eller i stedet for smør.

Opskriften er til én person.

Hvide asparges en papillote:

2-3 hvide asparges

En klat blødt smør samt en lille klat smeltet smør

Et lille drys urtesalt

En smule frisk citronskal

1 tsk vand

Parmesan og friske urter ved servering

Skræl aspargesene – hold fast ved hovedet og skræl ned af, knæk den træede ende af. Sidder der evt lidt trevler tilbage, så skræl dem af.

Smør et større stykke sølvpapir med den smeltede smør og læg aspargesene på midten. Fold nu kanterne opad.

Kom vand, smør og urtesalt på. Skyl citronen, dup den tør og riv nu en smule skal over aspargesene. Luk pakkerne til.

Tilbered pakken i en 180 grader varm ovn på varmluft i ca.30 min.

Når pakken er færdig, åbnes den så dampen trænger ud og der høvles (gavmildt med) parmesan over og pyntes af med friske urter.