Møn Guide: David´s

Tapas tallerken

Der er bare dem der holder kadencen, og sådan en café er David´s i Stege. Med sin placering ikke langt op af hovedgaden, store glaspartier, altankasser med friske blomster og venlige modtagelse hver gang, ja så er det bare et indbydende sted.

David´s har ikke noget revolutionerende menukort, og af fare for at lyde som sådan en rigtig Københavnersnude, så hænger de lidt fast i 90´erne og 00´ernes café-køkken med firkantede tallerkner, rodfrugtchips, brunch og tapas, men det fungerer. Det gør det dels fordi alt er friskt, veltillavet og fordi der er rigeligt af det. Og så smager det bare godt.

Og ret skal være ret; helt fast hænger de jo ikke, for der er sneget sig både en vegansk sandwich med avokado og hummus og en vegansk salat med hummus, bulgur og spicy persille salsa ind på kortet også.

Vegansk sandwich

Nu er jeg så heldig ofte at få besøg af venner fra København, og når vi skal ud og have en frokost, så er det oftest her vi ender. Det er det dels fordi især deres gårdhave trækker (den er lille, men ret så fin) og fordi der er god plads hvis vi er lidt flere. Men også fordi jeg ved det bare er godt, og at der er noget for både de små, de der ikke spiser kød og servicen er sød og smilende.

David´s var det første spisested på øen der under Corona-lockdown så en mulighed i at konvertere til take away, og mit indtryk var at det gik temmelig godt. Normalt har caféen ikke aftenåbent, hvilket er en skam, for her fik de med dagens ret vist hvad de også kan.

Der er én ting jeg savner på David´s (ja faktisk i byen her) og det er at kunne få kage af en slags til deres udmærkede kaffe. Måske som et indslag i weekenderne? Det er jeg sikker på at sommerhusgæster og turister vil synes godt om også. Opfordringen er hermed givet videre, for jeg ved at kokken Gunnar kan trylle lidt af hvert frem på den front.

https://www.davids.nu/ har åbent mandag-fredag 10-17.00 og 10-16.00 i weekenderne.

(Jeg beklager kvaliteten af billederne, som er taget ved bordet i selskab med andre.)

Anmeldelse: Grønt med umami og velsmag/Styrbæk og Mouritsen

Anmeldelse: Grønt med umami og velsmag

Grønt med umami og velsmag af Klavs Styrbæk, kok og driver det gastronomiske projekt Styrbæks og Ole G.Mouritsen, professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation. 342 s., 349,95 kr (vejl.) udkommet på Gyldendal.

Her er en kogebog med total nørderi-potentiale for dig der gerne vil dykke ned i grøntsagernes potentiale i køkkenet. Det er ikke en vegetarisk kogebog, ej heller bliver du mødt med en pegefinger om hvordan du bør spise, mest af alt er det en håndværksbog – en gennemarbejdet kogebog med en bunke værktøjer til at fremme smagen af grønne måltider. Jeg kan lige så godt sige det med det samme: jeg er ovenud begejstret !

I Grønt med umami og velsmag får du primært opskrifter på grøntsagsretter, men også et par stykker med kød ligesom der er et par opskrifter med fisk, men i de opskrifter spiller de ikke første violin på traditionel vis. Nej her er de en del af ensemblet, for nu at blive i det musikalske billedsprog, som gælder for samtlige af bogens opskrifter: der er tænkt i smagene og måden de spiller op imod og med hinanden. Jeg skal afgjort prøve flere af opskrifterne, men for mig bliver bogen uden tvivl en af bibelerne på kogebogsreolen med dens forklarende afsnit. Det er f eks afsnit som smagsoplevelsen af grønt som dykker ned i hvordan vi oplever smage, liste over råvarerne omtalt i bogen hvor smag, aroma og tekstur samt tilberedninger af de enkelte grøntsager er tilføjet og endelig, nok bogens største gevinst: smagshylden.  Smagshylden er en liste med smagsgivere som kan tilføje smag og tekstur til de grønne retter, en liste med velkendte smagsgivere som blåskimmelost, balsamicoeddike og bouillon, men også en række smage der nok for de fleste, i hvert fald ikke fag-lærte, nye smagsgivere.

Hvis du kun skal købe en kogebog (mere) i år, så skal det være den her. Ingen tvivl om det. For vi ved det jo godt alle os carnivore, vi skal skære ned på mængden af vores kød indtag. Ikke at forfatterne bag bogen her prædiker spor, nej den går sagligt tilværks og refererer bla til EAT-Lancet Commision-rapporten der anbefaler at vi spiser 300 g grøntsager og 200 g frugt om dagen. Det har de fleste af os svært ved, påpeger herrerne bag bogen og deres pointe er at det er fordi de ikke smager “godt nok”. Og netop smagen, det er det de giver en masse inspirerende bud på hvordan du kan få dem ind i de grønne retter.

Læs også Tine Eiby´s anmeldelse i Weekendavisen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Det Persiske Køkken + opskrift på frugtruller

//REKLAME// Nooshe-jaan ! næsten sådan indleder Inge Lynggaard Hansen sin kogebog med retter fra det persiske køkken, ordet er persisk og betyder velbekomme og er meget passende at indlede med, for nøj hvor bliver man sulten efter at have bladret den igennem! Inge kastede første gang sin kærlighed på det persiske køkken da hun i slut 80´erne havde en iransk kæreste, og især via hans mor lærte en masse om persisk mad. Siden 2016 har Inge Lynggaard Hansen været rejseleder, og har der oplevet at mange af gæsterne gerne vil have opskrifterne på den mad de spiser på rejserne i Iran, ligesom efterkommere af Iranere bosat her i Danmark efterlyser deciderede opskrifter og ikke blot deres forældres “lidt af det og lidt af det”. Derfor har hun nu nedfældet, tilberedt, stylet og fotograferet en kogebog med alle hendes favoritretter.

Selv kender jeg ikke meget til det persiske køkken, men meget af det ligner det mellemøstlige køkken jeg blev præsenteret for som barn, og siden har holdt så meget af. Noget af det de to køkkener har tilfælles er de mange gryderetter, at bruge yoghurt som tilbehør, brugen af aubergine, kikærter, linser mv. Det er et krydret, men ikke stærkt køkken. Man vil i nogle tilfælde skulle have fat i krydderier eller ingredienser andetsteds end det lokale supermarked, som f eks tørrede lime som går meget igen i det persiske køkken. Til en del af opskrifterne er der forslag til hvad man kan servere til, og opskrifterne er lette at gå til.

Bogen indholder udover opskrifter på ris, gryderetter, kebab, brød, yoghurt og tilbehør også gode tips til f eks at koge ris og så runder den af med et afsnit om te og tilbehør, som oftest laves på en samovar. Te serveres og indtages i større mængder end vi har tradition for herhjemme, og altid med noget til, som f eks Lavashak. Lavashak er et syrligt frugtlæder lavet af saft fra æbler, ferskner, blommer mv. En sund slags slik om man vil. Jeg har fået lov at dele opskriften med jer, den finder du lidt længere nede i indlægget.

GIVE AWAY: Vil du have fingrene i dit eget eksemplar af Det Persiske Køkken, så hop over på Instagram og deltag i lodtrækningen – konkurrencen løber til og med d.15.12.19 !

Denne kogebog er til dig der gerne vil udvide din gastronomiske horisont, dig som er glad for serveringer med mange små retter og du som holder af at blive udfordret lidt på andre smagssammensætninger. Selv har jeg sat X ved indtil flere retter som skal prøves af, f eks urtegryde (Ghormeh sabzi) som er en gryderet med skært lamme – eller oksekød, kidneybønner mv som bliver tilsat friske krydderurter, tørrede lime, bukkehorn og koriander. Og så er der virkelig lang tid siden jeg har lavet dolmere af vindrueblade og her i kogebogen er en opskrift med et hav af krydderier som jeg simpelthen bliver nød til at lave.

Lavashak [ lavåsjak ] /Frugtruller:

1 kg blommer (alle former for frugt; æbler, ferskner osv. kan bruges)

½ dl vand

S Å D A N G Ø R D U:

Skyl blommerne, skær dem over og fjern stenen. Læg dem i en gryde med vand. Læg låg på og lad simre i ca. 30 minutter, til blommerne er mosede og opløste. Tag gryden af og lad mosen blive kold. Blend med en stavblender, til konsistensen er glat og cremet.

Dæk en bageplade med bagepapir og fordel saften med en spatel i et tyndt lag. Sæt pladen i ovnen i 5-6 timer ved

130 °C. Frugtlæderet er færdigt, når det er tørret så meget ind, at der ikke er våde huller, og det har en god, fast

konsistens.

Om sommeren kan du lade lavashak’en lufttørre i et par dage i solen.

Skær lange baner af lavashak’en ud med en pizzaskærer eller en skarp kniv og rul dem sammen.

 

Det persiske køkken, Inger Lynggard Hansen, Muusmann Forlag, 152 sider, 229,95 kr, bogen er udkommet.

 

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget, opskriften tilhører Inge Lynggaard Hansen ligesom billederne krediteres hende.

Møn Guide: Hotel Møen

 

På hjørnet af Storegade (hovedgaden) og Store Kirkestræde ligger den fineste bygning, som kan spores tilbage til 1763. Bygningen blev ombygget efter en brand i 1845 og blev her for et par år siden total renoveret af Fonden Møns Bygningsfornyelse, som i dag ejer bygningen. Det er en de mange ejendomme i Stege der har haft flere forskellige driftige funktioner og siden 1920´erne har været hotel med tilhørende restaurant. For nuværende er der ikke hotel-drift, men restauranten er blevet genskabt og drives i dag af familien bag Hannes Herligheder . Familien har med indretning, stil og menukort ønsket at ære det hedengangne etablissement, og hvad jeg forstår på de lokale, så er det lykkedes ret så godt.

Anretningerne er gedigne og simple, her twister man ikke tilbehøret og komponenterne er velkendte. Måske pyntes maden af, f eks wienerschnitzel med ærteskud, men ikke noget med ny nordisk, vilde urter eller fremmede teksturer. Og det lader til at de har ramt plet med det koncept, for restauranten har her den første sæson været yderst velbesøgt, og især i weekenderne kræver det en reservation hvis man vil sikre sig et bord.

Jeg har nu spist der et par gange og kan ikke sætte en finger på tilberedningen af maden. Der er dog nogle ting der undrer mig. F eks skilter man foran indgangen med at man har en fin gårdhave – og det har de virkelig, det er byens mest charmerende !, men når så gæsterne går ind den vej, så risikerer man at vente temmelig længe på en tjener. Servicen er nu ellers ret fin, men jeg har mødt et par turister som har valgt at gå eller er nået at blive irriteret på den konto. En dag bestilte jeg pandestegt fiskefilet med rejer og rugbrød til frokost, og fik serveret den som du ser på billedet herunder. Fiskefileten smagte mig og tilbehøret var friskt, men hvad skulle den snittede salat på den tallerken ? Og hvorfor hører der remoulade til når der er rejer ved, og ikke mayonnaise i stedet? Måske er det en smagssag, for på Hotel Møen serverer man eks vis brun sovs til wienerschnitzel, traditionen tro på denne egn ifølge tjeneren. Selv foretrækker jeg nu smørsovs, som jeg har fået alle andre steder jeg har bestilt min absolutte yndlingsret i det danske klassiske køkken.

Det er som sagt et rigtig fint sted, det gamle hotel og er du på egnen vil jeg anbefale dig at spise der til enten frokost eller aften. Især hvis vejret tillader det, kan det anbefales at plante sig i gårdhaven hvor der indimellem er live musik eller også blot nyde freden og roen. Endnu har jeg ikke prøvet dessert-kortet, men jeg har hørt at der er tale om store portioner af lutter lækkerier.

Hotel Møen, Storegade 13, 4780 Stege, Tlf: 5581 4415, åbent dagligt fra kl.11.00 – 21.00

Møn Guide: Bogø Brød

I Bogø havn (af alle steder !) bliver man mødt af duften af brændeovn, frisk bagte pizze, brød og indimellem kage. En italiener ved navn Christian Scanagatta har kastet sin kærlighed på øen for år tilbage, og har nu i år åbnet Bogø Brød. Her i det lille bageri, som er en skønsom blanding af en café og et pizzeria, kan man få god kaffe, Møn is, sandwich, diverse vand og frisk bagte lækkerier som pizza, brød og indimellem kage.

Indretningen indendørs er finurlig, og efter min æstetiske sans noget rodet, men fortæller samtidig noget om stedets ejer. Christian slår mig som en sprælsk mand, en sand italiener med let til smil, grin og med mange fagter. Man kan sidde ved borde og bænke både indendørs og udendørs – ude sidder man på et dæk med udsigt over den lille lystbådehavn. Da jeg var der sidst, så jeg en havørn dykke ned og fange en fisk, den slags oplevelse gør stedet unikt.

 

Noget andet der er med til at skabe stemning i den lille havn, er færgen Ida som i sommerhalvåret sejler til Stubbekøbing. Når passagerene står af færgen bliver de mødt af de skønne dufte, og mange ser ud til at blive fristet. Og det forstår jeg så ganske udmærket. Som eksil Københavner er der udover de venner jeg har derinde, ikke meget jeg savner i storbyen, men én af de ting jeg savner er en ordentlig pizza. Jeg bestilte jeg en pizza margherita, ud fra devisen om at nailer en pizzabager dén, så kan han lave rigtig italienske pizze. Den sad lige i skabet: tynd surdejs pizzabund, som smagte rent og var perfekt sprød i kanten.

På kaffefronten udmærker de sig også i den lille biks, og hvad angår brødet, så har jeg kun købt lyst brød der en gang. Det var noget skuffende i konsistensen, lidt tungt, men smagen var god og skorpen fantastisk. Det skal med rette bemærkes at Christian hele tiden udvikler på sine opskrifter, og at jeg kender flere der decideret kører efter hans brød.

Jeg vil klart anbefale et besøg i Bogø Brød, det er et godt sted at stille sin pizza-craving og nyde udsigten imens, det er i sandhed en lille perle på egnen hernede. Det fremgår måske ikke på bedste vis via flere af mine billeder – de er taget på to forskellige dage, og mange af dem lidt i skyndingen. Men snyd ikke dig selv for et besøg, når du er på disse kanter.

Bogø Brød

Adresse: Grønsundvej 595, 4793 Bogø havn

Åbningstider: 11.30 – 20.00
Prisniveau: pizza fra 80 kr og op. Rimelige priser ifht kvaliteten.

Møn Guide: Lene Evers Chokolade

I samme gård som The Coffee Connection ligger, har Lene Evers Chokolade til huse. En virkelig fin lille chokolade butik, indrettet finurligt med gamle chokoladeforme på vægge og hylder, glaskupler til chokoladestykkerne og gamle skuffer fyldt med chokoladebarer i alskens udgaver på væggene. En hver chocoholics drøm.

Chokolade mager kalder hun sig, Lene Evers, som står smilende bag disken og tager imod de chokolade sultne kunder. Det har hun gjort siden 2014, men Lene´s chokolade eventyr startede langt tidligere da hendes forældre startede Bogø Chokolade. Så med chokolade i blodet, og en stor passion for årstidens bær mv samt lokale produkter, åbnede hun sin forretning i Stege. Faktisk var det også med et ønske om at styrke den lokale vækst og det belønner både de lokale samt en masse turister, ligesom Lene er blevet hædret for sit håndværk af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Det med at integrere det lokale i chokoladerne betyder blandt andet, at en del lokale kommer med hvad de har af overskud af æbler og bær, at Lene har udviklet en chokolade med gin fra Isle of Moen  som jo er en lokal produceret gin og at hun følger årstiderne så vidt muligt. Den med gin, er i øvrigt en af mine favoritter.

Foto: Lene Evers Chokolade

Lene har netop fået etableret en webshop sådan at bla de mange trofaste kunder der ikke bor på Møn kan få deres chokoladefix. Desuden afholder Lene kurser, bla som teambuilding og ellers kan man både lære at temperere chokolade, lave flødeboller og f eks lave påskeæg.  Butikken holder kun åbent fredag og lørdag, for resten af ugen bliver der fremstillet chokolader i den lille en-kvindes virksomhed. Chokoladerne er også på menukortet på restauranten i Klintholm Gods Lake Apartments

 

Er du på Møn så er det et absolut must at kigge ned i den velduftende butik, alene gårdhaven ved den gamle arrest er et besøg værd ! Især på en solskinsdag, hvor man kan hænge ud på de skønne møbler, imens man måske får sig en tår kaffe med lækre chokolader ved siden af ?

 

Lene Evers Chokolade, Storegade 39, 4780 Stege

Åbningstider:

Fredag 11-18.00

Lørdag 10-14.00

Møn Guide: The Coffee Connection – øens bedste kaffe.

Som Københavner er man ret forkælet hvad angår gode kaffe-spots rundt om i byen, og min absolutte favorit kaffebar er The Coffee Collection. Uden sammeligninger er det byens bedste bønner, ristninger og baristas. Savnet efter at få sådan én kop serveret kom forholdsvis hurtigt da jeg var flyttet her til Stege, og derfor satte jeg jagten ind på byens bedste kaffe. Og dér lå den, en næsten navne-søster: The Coffee Connection.

Egentlig er det en lille café, som ligger inde i gården ved den gamle arrest bag byens gamle rådhus. Der er ikke noget decideret køkken, men alligevel formår de at byde på det ejeren kalder Tostis, altså toasts – i ret så kreative udgaver, Crêpes og kage. Og det med kagerne, er et helt kapitel for sig, for ejeren udvikler nærmest ugentligt en ny slags Cheesecake.

På drikkevare fronten finder man både et udvalg af et af de bedste belgiske trappist øl-mærker, hvis du spørger mig, nemlig La Trappe, diverse alkoholiske drikke, toddys, iskaffe og kaffe i alskens udgaver.

Jeg har primært indtaget drikkevarer på The Coffee Connection og har nærmest et afhængighedsforhold til deres Cortado. Faktisk har jeg sjældent fået den bedre andre steder.

Udover den hyggelige stemning, de pudsige indslag og det gode værtsskab, så er gården et kæmpe attraktiv i sommerhalvåret. Med rustikke møbler, figentræ, rosenbusk og krukker med blomster, så er det et sted man har lyst til at slå sig ned og hænge ud. I fængselsgården ligger også Lene Evers chokolade, som afgjort er et besøg værd (det kan du snart læse mere om her på bloggen), og hey´kvalitets kaffe med et stykke chokolade til, meget bedre kan det da ikke blive ?

Adresse: The Coffee Connection, Storegade 39, 4780 Stege

Åbningstider:

Mandag – onsdag: 11.00 – 20.00

Torsdag: 11.00 – 22.00

Fredag: 11.00 – 23.00

Lørdag: 10.00 – 23.00

Søndag: 12.00 – 20.00

Anmeldelse: Grøntsagskogebogen + opskrift på Sommerkål med kålglace

//REKLAME// Grøntsagskogebogen er et digert værk med 400 opskrifter udviklet af de to norske kokke Tom Victor Gausdal og Stian Floer som sammen driver adskillige restauranter i Oslo. Bogen vandt prisen som årets norske kogebog i 2018. Udover kategorier som salater, supper, stegt, bagværk mv, så har bogen også et afsnit om vilde vækster som de to kokke begyndte at arbejde med for nogle år siden. I det afsnit er der f eks opskrifter på dampet dunhammer med hollandaisesauce og ristede løg og strandasterssalat med grøn chilimayonnaise og branket løgolie . 

 

Yderligere har kogebogen et grøntsagsleksikon som cementerer de to herrers store glæde ved brugen af grøntsager, hør f eks lovprisningen i et udsnit af den indledende del om agurken:

“Agurken er ligesom så almindelig og hverdagsagtig, at vi glemmer, hvor god den er med sin saftige sprødhed og fantastiske grønne smag. Måske glemmer vi også at huske på kvaliteten – der sælges en hel del anonyme og vandede agurker i supermarkederne. Prøv nye, lokalt dyrkede agurker, når de er i sæson – så ved du, hvordan de skal være: knaldgrønne, faste, struttende og intense i smagen.”

I grøntsagsleksikonet får du både anvisninger til hvordan du bearbejder og tilbereder de enkelte grøntsager, fifs til brug af grøntsagen samt en blanding af velkendte opskrifter og flere anderledes måder at bruge dem på.

Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings.

Bogens billeder af især de to kokke, afgrøder og fra sanketure er virkelig lækre og det er alt i alt en meget inspirerende kogebog – uanset om du er bidt af en gal grøntsag eller ej. For de kan noget med smag, er det tydeligt at læse igennem bogens sider. Med forskellige teknikker; røgning, syltning, fermentering og tørring samt opfordring – og opskrifter til at lave bouillon og saucer af grøntsager selv, slår de et slag for mad med grøntsager snildt kan være noget af den mest ypperlige spise.

Grøntsagstempura.

Selv har jeg sat x ved en hel del opskrifter som skal testes, for at nævne i flæng; palmekålsburger med rørhatte – hvor palmekålsbladene friteres i en tempuradej, fennikelpiccata – altså fennikel paneret i mel og parmesan, som man i det italienske køkken gør det med kød og fisk og smashing cucumber – en simpel fortolkning af smashed cucumber kendt fra kinesiske restauranter. For mig er det at jeg dels får lyst til at tilberede en del af opskrifterne i en kogebog og dels bliver inspireret til egne tolkninger et bevis på at jeg sidder med en rigtig god kogebog mellem hænderne. Når den så også er bygget brugbar og let gennemskuelig op som grøntsagaskogebogen er, ja så er den en vinder i min samling.

Jeg har fået lov at dele en opskrift fra bogen med jer, og mit valg faldt på smørkogt sommerkål med kålglace, fordi den er et rigtig godt eksempel på hvordan man får godt med umamismag i en grøntsagsret ved brug af en simpel teknik.

Smørkogt sommerkål med kålglace:

 

Kål i bouillon er måske ikke så almindeligt, men retten har en god og fyldig smag, særlig hvis du bruner kålen først. Her har vi fx fremstillet en intens, smagsrig kålbouillon, også kaldet glace, en ordentlig umamibombe: kraftig og indkogt, nøjagtig som vi plejer at lave den med kød i restaurationskøkkenet. Bouillonen er et herligt tryllemiddel – sammen med lidt smør, løg og eddike bliver den fx til en helt fantastisk sauce til kogte både af sommerkål. Pynt gerne med vilde urter og spiselige blomster.

Sauce

2 dl færdigindkogt kålglace (se længere nede)

Lidt smør

1 skalotteløg, finthakket

1 dl sherryeddike eller øleddike

Salt og peber

Steg skalotteløg i smør i en lille gryde. Tilsæt eddike og kog ind, til det meste af væden er fordampet. Tilsæt bouillonen og kog ind, til det begynder at tykne. Smag til med salt og

peber og si saucen. Hold den varm til servering.

1 stort sommerkål

30 g smør

Skær den friske kål i tykke, hele skiver. Læg dem i en gryde og tilsæt et skvæt vand og lidt smør. Læg låg på og damp kålen let et par minutter. Krydr med salt.

Servering

2 spsk olivenolie

1 håndfuld fuglegræs

Gule hulkravede kodriverblomster

Rør olivenolie i saucen. Fordel kålen på tallerkener, hæld saucen over og pynt med årstidens vilde urter og spiselige blomster.

Variation:

Her har vi pyntet med kodriverblomster, som er noget af det mest almindelige ukrudt, men som også har en fin, grøn urtesmag. Du kan naturligvis ogsp bruge andre krydderurter, fx persille, kørvel eller purløg.

Tip:

Den indkogte kålbouillon giver en flot dybde til alle slags saucer og skyer. Både gryderetter

og supper vinder ved tilsætning. Tag dig god tid til alle stadierne i processen, og husk at brune

kålen og koge væden ordentligt ind. Så får du en bouillon med fut i!

Kålbouillon/kålglace 

1 kål

1 løg

Grønt fra 2 porrer

2 kviste timian

4 laurbærblade

1 stjerneanis

1 helt hvidløg

3 tomater

10 tørrede shiitakesvampe

Et par blade kombu (tang)

1 spsk tomatpuré

¼ knoldselleri eller ½ bladselleri

1 lille kvist estragon

Stilke fra 1 bundt bredbladet persille

2 dl hvidvin

1 tsk hel sort peber

1 tsk korianderfrø

Lidt salt

Skær alle grøntsagerne i store stykker og brun dem i olie – gerne ad flere omgange. Kom det hele i en stor gryde, tilsæt vin, urter og krydderier, og hæld vand ved, så det dækker. Bring det i kog og lad det småsimre et par timer. Hæld bouillonen gennem en si. Denne opskrift

giver 3 l bouillon uden at være kogt ind. Du kan herefter koge den ind, som du

synes. Hvis du ønsker en klassisk kraftig glace, skal du koge den ind til 1/10, så der

kun er 3-4 dl koncentreret sauce tilbage. Den kan så bruges som sauce til alle

slags grøntsagsretter.

Grøntsagskogebogen af Tom Victor Gausdal og Stian Floer, udgivet på Strandberg Publishing, 448 s., 299,95 kr. Fotos: Lars Petter Pettersen.

Indlægget er blevet til i samarbejde med Strandberg Publishing

GIVE AWAY + Rabatkode: Spiselige blomster/Sylvester Andersen

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget, anmeldelsen står for egen regning. 

Hvis du følger med i mit lille univers på forskellige platforme, så kommer det vist næppe som en overraskelse at jeg er fuldstændig pjattet med at pynte maden af med spiselige blomster. Især da jeg havde Den Urbane Have lige nede foran køkkentrappen blev der pyntet til den store guldmedalje – selv en kartoffelmad fik f eks en blomsterkarseblomst på. Ikke bare fordi jeg kunne, men også fordi at de tilfører både en smag og et visuelt udtryk. Jeg har da også sørget for at plante og så et mindre udvalg af netop spiselige blomster i krukker i min nye gård.

Sådan har kokken Sylvester Andersen det tilsyneladende også, der efter at have stået i køkkenet på Nimb, Alberto K og AOC, i dag er køkkenchef på Sølyst:

“For mig er en blomst ikke bare en blomst. Der er så mange forskellige at vælge imellem, med mange forskellige smagsnuancer og farver, som man kan bruge til at give sin ret den smag, man synes, den mangler. Eller det særlige visuelle udtryk, for man skal huske, at man i høj grad også spiser med øjnene.”

Indledningsvist er skriver han, at dette er opskrifter udviklet af en kok der bevæger sig inden for den finere gastronomi, men at man ikke skal lade sig skræmme af den årsag. Sylvester opfordrer med kogebogen her til, at vi hjemme-kokke gør langt mere brug af de skønne spiselige blomster i maden og han appellerer til at vi bruger vores fantasi i madlavningen. Og det er da også opskrifter på retter som de færreste jeg kender tilbereder derhjemme i hverdagen. MEN med Flemming Gernyx billeder og de smukt anrettede retter, bliver jeg i hvert fald MEGET inspireret af kogebogen.

Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Efter et par indledende afsnit om hvor man finder blomsterne, dyrker dem og behandler dem, har bogen tre hovedafsnit: forretter, hovedretter og tilbehør til hovedretter samt desserter. Den ene mere smuk og indbydende end den anden, hvor især forretterne og desserterne vinder hos mig.

I de fleste af opskrifterne bliver blomsterne brugt til at pynte af med, men især juicer Sylvester også krydderurter og råvarer og smagstilsætter olier, som begge fungerer som komponenter i retterne. Selv er jeg begyndt at teste forskellige måder at få blomsternes smag ind i dele af opskrifterne, f eks ved at infusere fløde. Det er en svær kunst at inkorporere de sarte blomster i selve retterne, synes jeg, og måske er det også derfor jeg ikke kan finde eksempler på det i kogebogen. Det kunne jeg godt have tænkt mig der havde været et par eksempler på. Noget andet der måske mangler, er en mere udførlig guide til hvor man finde de vilde af de spiselige blomster. Jeg ved det ville kræve lidt af et opslagsværk, og at det ikke er bogens hensigt, men jeg kan forestille mig at mange der ikke er så vant til brugen af spiselige blomster i maden vil være lidt lost på den konto. Men her er mit bedste råd: køb dig til spiselige blomster – husk at også blomster på krydderurter er spiselige eller pluk dem du kender både i haver og ude i naturen (eller se f eks Vild mad i køkkenet som du lige nu også kan vinde her på bloggen !)

Der er mange blærede komponenter at finde i bogen, f eks en forret med grillede minimajs, hvor hårene fra majsene tørres i ovnen og bruges som en del af retten, kærnemælks, – og flødesne som en del af en dessert. Der er smage jeg ikke lige ville have tænkt sammen, som eks vis en hel bagt pighvar med røget oksemarv og brændt agurk sammen med stegt vesterhavstorsk, kål og løjrom.

GIVE AWAY:

Vind et eksemplar af Spiselige blomster !

Du er med i lodtrækningen ved at skrive en kommentar om hvorfor lige du skal vinde bogen herunder indlægget. Kommentaren skal lande senest d.5.5.2019.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Hvis du ikke er så heldig at vinde, så gør brug af rabatkoden – se længere nede hvordan du gør det !

(Pssst … du kan også deltage ovre på Instagram og derved få to lodder i puljen om at vinde kogebogen.)

Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Det er klart opskrifter der generelt tager lidt tid, hvor der i mange af dem er dele du skal forberede inden og du skal ikke være bange for at bruge en pincet når du anretter. I det hele taget er der tale om finesse her. Så vil du være helt tro mod opskrifterne, så er kogebogen her for dig der virkelig synes at madlavning er en fest. Eller måske til über Foodien eller madnørden i gave ? Men som kokken bag selv opfordrer til, så vil jeg mene at opskrifterne er inspirerende uanset hvor ferm du er i et køkken. Selv er jeg VILDT inspireret og har sat post-its ved temmelig mange af opskrifterne, hvorpå jeg indtil flere steder har påført egne idéer udover.

Spiselige blomster, Sylvester Andersen. Fotos: Flemming Gernyx. Er udkommet på Muusmann Forlag, se uddrag af bogen her. Den koster 199,95 kr.

RABATKODE:

Du får lige nu 20% ved køb af bogen + fri fragt hos forlaget

Brug koden: lacucinanada

Rabatten gælder til d.26.5.2019.

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild mad i køkkenet/Thomas Laursen

 

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med Politikens Forlag

Hvis jeg i mine anmeldelser af kogebøger delte kokkehuer, grydeskeer eller stjerner ud, så ville den her få det maksimale antal ! Sjældent har jeg læst en kogebog hvor forfatteren har så meget af sig selv med i bogen og kommer så tydeligt frem med sit budskab. I dette tilfælde er budskabet: brug naturen som det spisekammer det er. Og det gør Thomas Laursen i stor stil.

Thomas Laursen skriver i bogen at han har samlet vild mad i hele sit liv og gik under navne som Urte-Thomas, skovtrolden og var ham mange ikke helt forstod. Men så blev han kendt som myremanden, for det var ham der introducerede de berømmede orangemyrer til Noma. I dag ernærer han sig ved at være professionel sanker, agerer fødevarekonsulent for en række restauranter samt Fødevare, – og Fiskeriministeriet og så kender du ham garanteret fra tv hvor han senest medvirkede i Smagen af Danmark sammen med Morten Lindberg (en helt igennem fantastisk serie af madprogrammer, som jeg varmt vil anbefale dig at se, hvis du ikke allerede har set dem.)

Selv er jeg på nybegynder stadiet hvad angår at sanke, fouragere eller at samle spiselige sager i naturen. Og dog måske ikke, for jeg kender og genkender efterhånden en hel del planter, kender deres navn, deres smag og hvor de vokser. Blot er jeg stadig lost i forhold til brugen af mange af dem. Her kommer Vild mad i køkkenet på ét helt perfekt tidspunkt i mit køkkenliv, da jeg jo nu er flyttet et sted hen hvor der ikke er langt til naturen, også den tilpas uberørte (læs: knap så meget trafik og beboelse). Bogen er desuden udkommet på dén tid af året hvor naturen er mest gavmild: spæde urter pibler op af jorden og hvor smagene er mest delikate. Det er da også afsnittet om maj måned der er et af de fyldigste i bogen.

Jeg har fulgt Thomas i mange år nu og udover at inspirere mig helt enorm meget, så lærer jeg også meget af hans gavmilde deling af viden. Dels om hvilke planter, kogler, blade mv der rent faktisk er spiselige, men også at man skal turde lege noget mere hvad angår at smage sig frem, og prøve forskellige tilberedningsteknikker af. Det budskab er også klart i bogen og for mig er det, det sidste skub til at komme videre på min færd med at sanke.

Vild mad i køkkenet har nogle indledede lærerige afsnit om terroir, råd til samleren, konserveringsmetoder mv, hvorefter den er inddelt i sæsoner. Sæsoner som ser lidt anderledes ud end de klassiske fire årstider, for der opereres med mikrosæsoner i kogebogen. Et fænomen jeg selv er ved at blive ret bevidst om nu jeg ofte bevæger mig langs kystlinje, brakvand, uberørte områder og skovlignende områder.

Opskrifterne i bogen bygger på et udvalg af den vilde mad der er at finde i mikrosæsonen. Og de spænder vidt: der fermenteres, syltes, laves olier, tørres, præserveres, infuseres og pyntes af. Det er tydeligt et legende eksperimenterende menneske der står bag opskrifterne, opskrifter der for de fleste ikke er genkendelige og som i mange tilfælde ligner noget man får serveret på Noma, Geranium og mange af de restauranter der bruger den vilde naturs gaver i serveringerne. Man kan vælge at bruge bogen sådan at man følger den mere eller mindre slavisk, men man kan også lade sig inspirere og f eks høste strandkål før blomstring her i maj måned, for så at fermentere det hjemme. Eller plukke ramsløgsblomster og sylte dem til brug på et andet tidspunkt i sin madlavning. Uanset hvordan du vælger at bruge bogen, så er jeg sikker på at din madlavning lige så langsomt vil ændre sig. Ligesom din færden i naturen vil gøre det – hvis den da ikke allerede har gjort det ? Selv tager jeg mig i at luske ind i krat, stå med rumpen i vejret langs hegn, holde øje med spæde planter dag for dag og notere mig at her vil der komme bær, frugt eller nødder i efteråret osv.

Bogen er klart til dig der gerne vil gøre mere ud af maden, dig der er i gang med at samle vilde planter til præservering i forrådskammeret allerede eller dig der gerne vil have en mere udførlig bog/kogebog i forhold til hvad der kan spises, hvor og hvornår det gror.

GIVE AWAY

I samarbejde med forlaget udlodder jeg lige nu et eksemplar af

Vild mad i køkkenet ! 

Hvis du vil være med i konkurrencen om et eksemplar, så skal du skrive en kommentar om dit forhold til brugen af den vilde mad i DIT køkken. Kommentaren skal lande senest d.5.5.19 og vinderen trækkes umiddelbart efter.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Vild mad i køkkenet, Thomas Laursen. Fotos: Hans-Henrik Høeg, Grafisk tilrettelægning: Sille Koppel. Er udkommet på Politikens Forlag og koster 300 kr. Du kan læse et uddrag af den her.