BBQ-BLOMKÅL MED SLAW fra Grøn Mad/Louisa Lorang

Fødevarestyrelsen lancerede forleden nye officielle kostråd og det råd som får visuelt mest plads på den nye planche, dét der før var en pyramide, er grøntsagerne. Et af argumenterne for at spise langt mere grønt er selvsagt helbreddet, men det nye i rådene er også argumentet om et klimahensyn. Efter min mening er det på tide, at en officiel styrelse inddrager det aspekt med i sine anbefalinger. Rådene er flere, hvor et langt mindre indtag af kød også er et af dem og dét sammenholdt med, at vi skal spise mange flere grøntsager end vi gør i dag, gør at mange vil skulle ændre sine madlavningsvaner ret markant. 

Det lader til at det med at skære ned på kød indtaget er den helt store hurdle for rigtig mange, og det var da også den vinkel diverse nyhedsmedier valgte da Fødevarestyrelsen lancerede rådene. I min bog en helt omvendt måde at tale om udfordringen på – når vaner skal ændres, så tager det som bekendt tid, men hvis vi taler om vaneændringer med modstand, ja så er motivationen næppe særlig stor. Selv har jeg igennem en årrække nu skåret gevaldigt ned på mit kødforbrug af flere årsager, hvor hensynet til dyrevelfærd er den største. Det er nemt for mig fordi jeg ELSKER grøntsager (svampe,bønner, linser, korn og kerner) ! Jeg elsker deres udseende, deres dufte, deres smag og isærdeleshed det man kan med dem ved tilberedning. For især på denne tid af året synes jeg det klæder de fleste grøntsager at blive tilberedt på en eller anden måde, men i det hele taget så kan rigtig mange af dem klare en hel del tilsat smag og bliver faktisk kun endnu bedre af det.

Og er der en der mestrer netop dét, så er det kokken Louisa Lorang, hvilket hun beviser i det nyeste skud på stammen af mange kogebogsudgivelser: Grøn mad -max 30 minutter.  Jeg skal ikke lægge skjul på at Louisa er en af dem, der i sin tid fik sat skub i mit indtag af langt flere grøntsager med hendes kogebog Vild med Grønt, og det tror jeg primært skyldes at hendes opskrifter er lette at gå til. Det er de også i den nye kogebog, hvor heller ikke ingredienslisterne er alen lange. Det tror jeg passer langt de fleste hverdagskokke rigtig godt. Louisas mad er stærkt influeret af verdenskøkkenet med både et mexicansk og asiatisk præg, og denne gang også med retter inspireret af det mellemøstlige køkken. Med den her kogebog vil du nemt kunne indføre minimum en kødfri dag mere om ugen, og måske du ligefrem vil få så god en vane med det at du selv kan eksperimentere mere i det grønne køkken? 

For at du kan få en fornemmelse af hvad det er for smage Louisa leger med for at få den grønne mad til at smage endnu bedre, så har jeg fået lov til at dele en opskrift med jer her på bloggen. Selv har jeg endnu ikke lavet lige den her udgave, men barbeque marinerede blomkål er bare virkelig godt og kan få selv den mest grøntsagsforskrækkede ombord !

BBQ-BLOMKÅL MED SLAW, Foto: Lene Samsø

 

BBQ-BLOMKÅL MED SLAW

Spis retten her, som den er, med lune wraps eller måske med en bagt kartoffel til og selvfølgelig slaw. Du opdager aldrig, hvor meget kål du spiser på én gang.

SLAW

2 spsk. mayonnaise
1 tsk. fintrevet hvidløg
1 tsk. løgpulver
1 tsk. sukker
2 spsk. hvidvinseddike
3 håndfulde fintsnittet hvidkål en smule gulerod, i julienne salt

BBQ-SAUCE

1 1⁄2 dl ketchup
1 dl soja
3-4 spsk. flydende honning 1 spsk. hvidvinseddike

BBQ-BLOMKÅL

1 lille blomkål
salt
1dlmel
2 tsk. løgpulver
2 tsk. røget paprika
1 tsk. stødt gurkemeje salt

2 dl kærnemælk
1 tsk. fintrevet hvidløg masser af olie til stegning

TOPPING

lidt fintsnittede forårsløg

SLAW Rør mayonnaise med hvidløg, løgpul- ver, sukker og eddike. Vend kål og gulerod i, og smag til med salt.

BBQ-SAUCE Bland imens ketchup med soja, honning og eddike i en stor skål.

BBQ-BLOMKÅL Del blomkålen i buketter, og damp dem i en gryde i 2-3 cm kogende, saltet vand under låg i 2-3 minutter, til de er let møre, men mest al dente. Afdryp.

Bland hvedemel med løgpulver, paprika, gur- kemeje og salt. Rør kærnemælk og hvidløg i, og pisk dejen glat.
Vend blomkålen i dejen. Fritér blomkålen i rige- lig, varm olie, til den er gylden og lækker. Gerne ad flere omgange. Afdryp kort, og vend den så straks i BBQ-sauce, mens blomkålen endnu er helt varm.

Anret BBQ-blomkål med snittet forårsløg. Servér straks med slaw til.

TIP Blomkålen er vegansk, og slawen kan nemt blive det, hvis du udskifter mayonnaisen med en vegansk.

Kogebogen her er til dig der gerne vil lave mere grøn mad, grøn mad der smager af noget, grøn mad som er delvis velkendt, men også grøn mad som tilfører noget nyt i dit køkken. 

Grøn mad – max 30 minutter, Louisa Lorang, udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof, 249,95 kr

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget.

 

Anmeldelse: Hærværk – en håndbog

“For 6 år siden begyndte vores rejse mod at forstå, hvordan vi skulle arbejde med sæsoner, producenter og råvarer med henblik på at udvikle en 5-retters menu på lokalt produceret grønt, kød og mejerivarer. Vi havde ikke alle svarene dengang, og det har vi stadigvæk ikke, men vi har lært at stille spørgsmålene”

Således indledes kogebogen på indersiden af smudsomslaget. Ordene er Rune Lund Sørensens, ejeren af restaurant Hærværk.

Hærværk er navnet på en restaurant i Århus, sådan én der skiller sig ud. Desværre har jeg ikke selv haft fornøjelsen af at spise der, men jeg kender et par som har fingrene med i udgivelsen af restaurantens kogebog, og har spændt fulgt lidt med på sidelinjen i tilblivelsen. Kogebogen med navnet Hærværk – en håndbog er en kogebog der vil noget og det fornemmer man tydeligt. Det er 230 siders hjerteblod med omdrejningspunkterne bæredygtighed, lokale råvarer, økologi og dyrevelfærd. På bogens bagside skriver de selv: Hærværk har gjort det, man i fremtiden forventer af en restaurant – de har bare gjort det i henhold til egne idealer og på forkant.

Måske tænker du, at du jo ikke er i stand til at lave mad som en professionel kok? Men opskrifterne i denne kogebog, er udviklet så man kan lave dem hjemme i sit eget køkken. Der er elementer med som de fleste nok ikke lige har, f eks tørret ramsløg, men personligt afskrækker det ikke mig – enten kan man jo udfordre sig selv eller også kan man finde på et alternativ. Noget af det bedste ved kogebøger skrevet af kokke, er at der ofte er beskrivelser af teknikker samt basis opskrifter med og det gælder også for håndbogen her.

Grydestegt selleri

Ordet omtanke går igen, ikke kun igennem teksterne i kogebogen, men også på restaurantens hjemmeside, og det rammer lige ned i måden jeg selv, i al beskedenhed, tænker mine køkkenaktiviteter på. Som læser fornemmer man hurtigt, at det ikke kun er et ord, man fornemmer simpelthen omtanken for råvarerne. Det gælder ikke alene grøntsagerne, men også kødet, som udelukkende er kød som har været til nytte i produktionen/arbejdet på gården eller i marken, ligesom de bruger hele dyret og ikke kun udvalgte udskæringer som flertallet af restauranter gør det. Også fisken bliver udvalgt med omhu og de køber kun fisk i sæson.

Det er dogmer jeg ved mange synes er svære at efterleve, fordi langt de fleste af os køber ind i supermarkedet og der er udvalget nærmest slet ikke tilpasset sæsonerne, og går vi bevidst efter f eks fisk i sæson, så er det mange steder svært eller enddog umuligt at få fat i. Og så er det ofte ikke helt billigt. Men skal det være det? spørger undertegnede som selv har en meget lav indtægt. Et andet sprørgsmål: kan vi som forbrugere ikke være medvirkende til at ændre udvalget hos den lokale fiskebil eller brugsforening? Som svar på det sidste, har jeg fået nogle ret fine snakke med fiskehandlere igennem tiden og særligt efter jeg er flyttet til Møn. En af gangene, hvor jeg måtte gå tomhændet hjem, fordi udvalget kun bød på laks og eksotiske fisk som lever i farvande langt herfra, var fiskemandens svar på min forespørgsel på fisk fanget lokalt: du må vist ud og fiske selv. En humortisk bemærkning bevares, men også et billede på hvor galt det står, for jeg kender altså ikke mange der i sin travle hverdag med jobs, børn, efteruddannelse og hvad ved jeg, der lige har tid og overskud til selv at fiske sin aftensmad. Nu tænker du måske, at jeg er hellig, eller at kogebogen her er missionerende. Sådan læser jeg slet ikke de indledende afsnit der er til hvert afsnit i bogen, de giver derimod et tydeligt billede på den udviklingsrejse restauranten er på. I øvrigt en bevægelse som ses verden over, stadig i det små, men noget jeg klart tror bliver fremtiden i både professionelle køkkener, men også i private husholdninger. Og for mit eget vedkommende, så drejer jeg på flere forskellige knapper i min konstante søgen efter at spise med omtanke. Som et par eksempler, så spiser jeg langt mindre kød end for bare et år siden og de fleste af mine grøntsager, æg og frugt køber jeg hos en grøntmand der dyrker dem selv på naboøen Falster eller får dem fra andre lokale avlere.

Uanset hvad du bygger dine madlavningsværdier på, så vil du med kogebogen her få en masse spændende og lækre opskrifter. Et eksempel er grydestegt selleri m.ostesovs og sprødt brød som du ser på billedet herover. Opskriften er inspireret af en selleriret der blev lavet til et kokketræf på Frederiksminde, som folkene på Hærværk forelskede sig i og gjorde til deres egen med mere smør, mere ost og mere hærværk, som de skriver indledningsvist til opskriften. Afgjort en opskrift du ville kunne imponere gæster med, men også et rigtig godt bud på en vegetarisk hverdagsret. I øvrigt også en opskrift som nemt kan varieres, som det er også er gældende for mange af opskrifterne i bogen.

Stegt fisk med saltbagt rødbede.

Du får opskrifter på forretter, grøntsags retter, med fisk og skaldyr, på kød og vildt og desserter samt med ost i kogebogen. Dertil kommer opskrifter på syltning og konservering, noget jeg personligt synes der er alt for lidt af i kogebøger, da det kan være elementer der løfter dine retter, ofte uden at det er særlig kompliceret. Desuden får du bagerst grundopskrifter. Det er klart en gevinst, som jeg skrev indledningsvist, når faglærte kokke deler ikke alene basisopskrifter, men også beskrivelsen af teknikken bag.

Selv har jeg sat kryds ved et utal af opskrifter jeg enten vil gøre efter eller som har inspireret mig til egen leg. For at nævne i flæng; tærte med Fyrmester (ost) og solbær, som består af en tærte med råsyltede solbær, en Høostecreme, løgkompot og garneres med Fyrmester-ost samt frisk timian (uhh mundvandet løber alene ved tanken om smagene og konsistenserne!). Også krustader med anderillette skal prøves, nu det langt om længe lykkedes mig at finde et krustadejern i en loppebiks. Om jeg kan opdrive andelår fra vildænder, må jo komme an på en prøve, men det afholder mig nu ikke fra at give mig i kast med opskriften i fald det ikke lykkes, for andelår fra en and der har levet et nogenlunde hæderligt liv smager jo også godt. Og så er der en opskrift på glaseret gris i bogen, som slet ikke giver mig associationer til glaseret skinke som jeg kender fra barndommen og faktisk ikke bryder mig spor om.  Her laves den med en sprængt skinkeculotte og der tilføjes æbleeddike farin-sennepsmarinaden som skinken glaseres med, hvilket jeg forestiller mig bidrager med noget syre på bedste vis.

Kogebogen er en oplagt julegave til madøret i familien, men også til den (måske dig selv?) som gerne vil lave mad efter sæson eller i det hele taget vil inspireres til at lave god smagfuld mad med omtanke.

Hærværk – en håndbog er udgivet på Det flydende forlag og koster 249 kr.  Bag kogebogen står Rune Lund Sørensen m fl. Fotos af Lone Vitus m fl. Kogebogen kan desuden købes i Restaurant Hærværk

Anmeldelse + GIVE AWAY: Grønt i front – i klimakøkkenet/Ditte Ingemann

Mad, isærdeleshed produktionen af mad, udgør 20 % af vores klimaaftryk i Danmark og som danskere er vi hver især ansvarlige for en udledning, som svarer til 17 ton CO2 om året, hvoraf vores forbrug af mad og drikke alene udleder 3 ton CO2. Vilde tal. Og bekymrende fakta.

“Men det kan jeg jo ikke ændre, sådan ene-kvinde” sagde en bekendt til mig, da vi talte om emnet. Og nej, hver især kan vi jo ikke med vores ændringer vende bøtten fuldstændig, men hvis vi hver især læner os tilbage og lukker øjnene og håber det går over, så ændrer det sig jo i hvert fald slet ikke, tværtimod. Så er du en af dem der gerne vil sætte langt mindre klimaaftryk via din mad, så er den her kogebog en rigtig god hjælp.

Der er flere faktorer der gør sig gældende, f eks er al lokal produceret mad ikke medvirkende til at nedsætte klimaaftrykket. En tomat dyrket på friland når der er sæson for tomater er et langt bedre valg end en tomat dyrket på stordriftsmanér i drivhus. Transport af madvarer er også meget væsentlig at tage i betragtning, da lastbiler og færger f eks sætter et mindre klimaaftryk end flytransport. Og så er der jo selve madvarerne, hvor især det mørke kød er den største synder i regnskabet. Sådan kunne jeg blive ved med at remse op fra bogen Grønt i front – i klimakøkkenet, som på pædagogisk vis opridser faktuel viden. En viden som er nyttig at have med sig hvis man gerne vil ændre sine madvaner, og faktisk også hvis man allerede er i gang med processen.

Flækærtedeller med grønkålssalat

De her deller af flækærter er right down my Alley. Jeg bruger ofte flækærter til at lave enten grønne deller eller falafel af, fordi de bliver så dejligt saftige.

Du får udover de indledende forklarende afsnit, som jeg har refereret lidt af i ovenstående, de 7 vigtigste klimaråd når det kommer til mad, en sæsonguide samt gode tips til hver opskrift. Det kan være tips til at undgå madspild, det kan være forslag om at erstatte med et andet produkt og en masse andre nyttige tips, især til den knapt så køkkenkyndige. Og så er der jo selvfølgelig opskrifterne.

Samtlige opskrifter er uden kød, fordi som kogebogsforfatteren Ditte Ingemann skriver, er den allernemmeste måde at sænke klimaaftrykket på. Men som hun skriver, så kan man jo tilsætte kød eller servere en del af retterne til kød. Her får jeg lyst til at tilføje, at man også kan bruge kød som et krydderi – selv bruger jeg eksempelvis fond kogt på kyllingeskrog i risotto eller som smagsgiver i vegetariske retter for at få umami smag i retten, et par skiver ovnbagte lufttørret skinke som fnuller ovenpå en suppe, en æggekage mv. På den måde nedsættes indtaget af kød, men smagen reduceres ikke spor.

Opskrifterne er inddelt i årstiderne, hvilket giver særlig god mening i en kogebog som denne. Med den inddeling og sæsonguiden bagest i bogen kommer man rigtig langt.

Selv satte jeg allerede ved første gennemlæsning af kogebogen X ved flere opskrifter jeg vil prøve af: Kålpakker med aromatisk nødde – og svampefyld er en af dem, fordi det bare er en helt oplagt ret at skifte kødet ud med grønt. En anden opskrift, som jeg synes er decideret genial, er Grønne hotdogs med ærtepølser og syltede løg, faktisk irriterer det mig grænseløst at jeg ikke selv er kommet på det. Prøv lige at se nogle lækre hottere!

Grønne hotdogs med ærtepølser og syltede rødløg

GIVE AWAY:

I samarbejde med forlaget har jeg fået lov at uddele et eksemplar af Grønt i front – i klimakøkkenet.

Du kan smide et lod i puljen om at vinde kogebogen ovre på Instagram !

Grønt i front – i klimakøkkenet, Ditte Ingemann opskrifter, tekst og fotos,

192 s., 199,95 kr, Samvirke og Strandberg Publishing, bogen udkommer 6.november 2020.

Anmeldelse: SMAG/Ottolenghi

“Min egen tilgang til grøntsager har altid været pragmatisk og rummelig. Hvis man vil overtale flere til at spise grønt, er det værste, man kan gøre, at forlange, at de straks skal droppe alt, hvad der er vegetabilsk.” sådan skriver Yotam Ottolenghi i indledningen i sin nyeste kogebog, SMAG, som udkom i går.

Ottolenghi har en meget stor kærlighed til det grønne køkken og han er en mester ud i både tilberedning af grøntsager, men også smagstilsætning, hvor han f eks bruger ansjoser, fiskesauce og parmesan. Altså animalske ingredienser som er med til at give grøntsagerne de ypperste smage.

Foto: Jonathan Lovekin

Selv har jeg, endnu, ikke spist på hverken hans deli´s eller restauranter i London, men det står afgjort højt på min Dining Bucket List. Til gengæld har jeg fornøjelsen af flere af hans kogebøger som jeg finder utrolig meget inspiration i. Og som jeg rent faktisk laver mad efter, efterhånden er det de eneste kogebøger jeg reelt bruger, udover basis kogebøgerne. Jeg er vild med hans retter, og han er klart en af dem der har været mest medvirkende til hvordan jeg laver mad i hverdagen.

I SMAG brillierer Ottolenghi og Ixta Belfrage, som han har skrevet denne kogebog sammen med, med et par virkelig nyttige afsnit i begyndelsen – ét om 20 smag-ingredienser, noget om hvad de er for nogle, hvilke smage de giver og hvordan man bruger dem. Og så et afsnit om proces, hvor du får nogle af kokkenes teknikker til smag. En anden fin lille tilføjelse er at der ved mange af opskrifterne står f eks “som tilbehør”, “som forret eller en del af et mezzebord”.

Foto: Jonathan Lovekin

Der hvor kogebogen tiltaler mig allermest, måske fordi den taler ned i mit sylte-gen og behov for at have alskens mærkværdigheder på glas, er afsnittet om smagsbomber tilsidst i bogen. For med grøntsager, som jo generelt er meget vandholdige, skal der altså tilsættes smag. Så gør man lige det ekstra og har eksempelvis smagsolier, marinader og syltede grøntsager på lager, så kan man tage grøntsagsretter til uanede højder. Lyder f eks ostetamaler med hibiscussyltede løg eller spidskål med nam prik (thailandsk chilisauce) ikke bare virkelig lækkert? Eller hvad med hasselback-rødbeder med limebladssmør? Kål-“tacoer” med selleri og daddel-barbecuesauce skal også helt klart på min madplan og … og …

Ja jeg er på vej i køkkenet! Hvad med dig?

Foto: Jonathan Lovekin

Indtil du får fat i SMAG, og det kan du roligt gøre selvom du er kød spisende, så kan du jo følge @ottolenghi og @ixta.belfrage på Instagram og blive inspireret til grøn aftensmad.

SMAG, Yotam Ottolenghi og Ixta Belfrage, Lindhardt og Ringhof, 320 s., 349,95 kr. Udkom 8.10.2020.

Møn Guide: David´s

Tapas tallerken

Der er bare dem der holder kadencen, og sådan en café er David´s i Stege. Med sin placering ikke langt op af hovedgaden, store glaspartier, altankasser med friske blomster og venlige modtagelse hver gang, ja så er det bare et indbydende sted.

David´s har ikke noget revolutionerende menukort, og af fare for at lyde som sådan en rigtig Københavnersnude, så hænger de lidt fast i 90´erne og 00´ernes café-køkken med firkantede tallerkner, rodfrugtchips, brunch og tapas, men det fungerer. Det gør det dels fordi alt er friskt, veltillavet og fordi der er rigeligt af det. Og så smager det bare godt.

Og ret skal være ret; helt fast hænger de jo ikke, for der er sneget sig både en vegansk sandwich med avokado og hummus og en vegansk salat med hummus, bulgur og spicy persille salsa ind på kortet også.

Vegansk sandwich

Nu er jeg så heldig ofte at få besøg af venner fra København, og når vi skal ud og have en frokost, så er det oftest her vi ender. Det er det dels fordi især deres gårdhave trækker (den er lille, men ret så fin) og fordi der er god plads hvis vi er lidt flere. Men også fordi jeg ved det bare er godt, og at der er noget for både de små, de der ikke spiser kød og servicen er sød og smilende.

David´s var det første spisested på øen der under Corona-lockdown så en mulighed i at konvertere til take away, og mit indtryk var at det gik temmelig godt. Normalt har caféen ikke aftenåbent, hvilket er en skam, for her fik de med dagens ret vist hvad de også kan.

Der er én ting jeg savner på David´s (ja faktisk i byen her) og det er at kunne få kage af en slags til deres udmærkede kaffe. Måske som et indslag i weekenderne? Det er jeg sikker på at sommerhusgæster og turister vil synes godt om også. Opfordringen er hermed givet videre, for jeg ved at kokken Gunnar kan trylle lidt af hvert frem på den front.

https://www.davids.nu/ har åbent mandag-fredag 10-17.00 og 10-16.00 i weekenderne.

(Jeg beklager kvaliteten af billederne, som er taget ved bordet i selskab med andre.)

Anmeldelse: Grønt med umami og velsmag/Styrbæk og Mouritsen

Anmeldelse: Grønt med umami og velsmag

Grønt med umami og velsmag af Klavs Styrbæk, kok og driver det gastronomiske projekt Styrbæks og Ole G.Mouritsen, professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation. 342 s., 349,95 kr (vejl.) udkommet på Gyldendal.

Her er en kogebog med total nørderi-potentiale for dig der gerne vil dykke ned i grøntsagernes potentiale i køkkenet. Det er ikke en vegetarisk kogebog, ej heller bliver du mødt med en pegefinger om hvordan du bør spise, mest af alt er det en håndværksbog – en gennemarbejdet kogebog med en bunke værktøjer til at fremme smagen af grønne måltider. Jeg kan lige så godt sige det med det samme: jeg er ovenud begejstret !

I Grønt med umami og velsmag får du primært opskrifter på grøntsagsretter, men også et par stykker med kød ligesom der er et par opskrifter med fisk, men i de opskrifter spiller de ikke første violin på traditionel vis. Nej her er de en del af ensemblet, for nu at blive i det musikalske billedsprog, som gælder for samtlige af bogens opskrifter: der er tænkt i smagene og måden de spiller op imod og med hinanden. Jeg skal afgjort prøve flere af opskrifterne, men for mig bliver bogen uden tvivl en af bibelerne på kogebogsreolen med dens forklarende afsnit. Det er f eks afsnit som smagsoplevelsen af grønt som dykker ned i hvordan vi oplever smage, liste over råvarerne omtalt i bogen hvor smag, aroma og tekstur samt tilberedninger af de enkelte grøntsager er tilføjet og endelig, nok bogens største gevinst: smagshylden.  Smagshylden er en liste med smagsgivere som kan tilføje smag og tekstur til de grønne retter, en liste med velkendte smagsgivere som blåskimmelost, balsamicoeddike og bouillon, men også en række smage der nok for de fleste, i hvert fald ikke fag-lærte, nye smagsgivere.

Hvis du kun skal købe en kogebog (mere) i år, så skal det være den her. Ingen tvivl om det. For vi ved det jo godt alle os carnivore, vi skal skære ned på mængden af vores kød indtag. Ikke at forfatterne bag bogen her prædiker spor, nej den går sagligt tilværks og refererer bla til EAT-Lancet Commision-rapporten der anbefaler at vi spiser 300 g grøntsager og 200 g frugt om dagen. Det har de fleste af os svært ved, påpeger herrerne bag bogen og deres pointe er at det er fordi de ikke smager “godt nok”. Og netop smagen, det er det de giver en masse inspirerende bud på hvordan du kan få dem ind i de grønne retter.

Læs også Tine Eiby´s anmeldelse i Weekendavisen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Det Persiske Køkken + opskrift på frugtruller

//REKLAME// Nooshe-jaan ! næsten sådan indleder Inge Lynggaard Hansen sin kogebog med retter fra det persiske køkken, ordet er persisk og betyder velbekomme og er meget passende at indlede med, for nøj hvor bliver man sulten efter at have bladret den igennem! Inge kastede første gang sin kærlighed på det persiske køkken da hun i slut 80´erne havde en iransk kæreste, og især via hans mor lærte en masse om persisk mad. Siden 2016 har Inge Lynggaard Hansen været rejseleder, og har der oplevet at mange af gæsterne gerne vil have opskrifterne på den mad de spiser på rejserne i Iran, ligesom efterkommere af Iranere bosat her i Danmark efterlyser deciderede opskrifter og ikke blot deres forældres “lidt af det og lidt af det”. Derfor har hun nu nedfældet, tilberedt, stylet og fotograferet en kogebog med alle hendes favoritretter.

Selv kender jeg ikke meget til det persiske køkken, men meget af det ligner det mellemøstlige køkken jeg blev præsenteret for som barn, og siden har holdt så meget af. Noget af det de to køkkener har tilfælles er de mange gryderetter, at bruge yoghurt som tilbehør, brugen af aubergine, kikærter, linser mv. Det er et krydret, men ikke stærkt køkken. Man vil i nogle tilfælde skulle have fat i krydderier eller ingredienser andetsteds end det lokale supermarked, som f eks tørrede lime som går meget igen i det persiske køkken. Til en del af opskrifterne er der forslag til hvad man kan servere til, og opskrifterne er lette at gå til.

Bogen indholder udover opskrifter på ris, gryderetter, kebab, brød, yoghurt og tilbehør også gode tips til f eks at koge ris og så runder den af med et afsnit om te og tilbehør, som oftest laves på en samovar. Te serveres og indtages i større mængder end vi har tradition for herhjemme, og altid med noget til, som f eks Lavashak. Lavashak er et syrligt frugtlæder lavet af saft fra æbler, ferskner, blommer mv. En sund slags slik om man vil. Jeg har fået lov at dele opskriften med jer, den finder du lidt længere nede i indlægget.

GIVE AWAY: Vil du have fingrene i dit eget eksemplar af Det Persiske Køkken, så hop over på Instagram og deltag i lodtrækningen – konkurrencen løber til og med d.15.12.19 !

Denne kogebog er til dig der gerne vil udvide din gastronomiske horisont, dig som er glad for serveringer med mange små retter og du som holder af at blive udfordret lidt på andre smagssammensætninger. Selv har jeg sat X ved indtil flere retter som skal prøves af, f eks urtegryde (Ghormeh sabzi) som er en gryderet med skært lamme – eller oksekød, kidneybønner mv som bliver tilsat friske krydderurter, tørrede lime, bukkehorn og koriander. Og så er der virkelig lang tid siden jeg har lavet dolmere af vindrueblade og her i kogebogen er en opskrift med et hav af krydderier som jeg simpelthen bliver nød til at lave.

Lavashak [ lavåsjak ] /Frugtruller:

1 kg blommer (alle former for frugt; æbler, ferskner osv. kan bruges)

½ dl vand

S Å D A N G Ø R D U:

Skyl blommerne, skær dem over og fjern stenen. Læg dem i en gryde med vand. Læg låg på og lad simre i ca. 30 minutter, til blommerne er mosede og opløste. Tag gryden af og lad mosen blive kold. Blend med en stavblender, til konsistensen er glat og cremet.

Dæk en bageplade med bagepapir og fordel saften med en spatel i et tyndt lag. Sæt pladen i ovnen i 5-6 timer ved

130 °C. Frugtlæderet er færdigt, når det er tørret så meget ind, at der ikke er våde huller, og det har en god, fast

konsistens.

Om sommeren kan du lade lavashak’en lufttørre i et par dage i solen.

Skær lange baner af lavashak’en ud med en pizzaskærer eller en skarp kniv og rul dem sammen.

 

Det persiske køkken, Inger Lynggard Hansen, Muusmann Forlag, 152 sider, 229,95 kr, bogen er udkommet.

 

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget, opskriften tilhører Inge Lynggaard Hansen ligesom billederne krediteres hende.

Møn Guide: Hotel Møen

 

På hjørnet af Storegade (hovedgaden) og Store Kirkestræde ligger den fineste bygning, som kan spores tilbage til 1763. Bygningen blev ombygget efter en brand i 1845 og blev her for et par år siden total renoveret af Fonden Møns Bygningsfornyelse, som i dag ejer bygningen. Det er en de mange ejendomme i Stege der har haft flere forskellige driftige funktioner og siden 1920´erne har været hotel med tilhørende restaurant. For nuværende er der ikke hotel-drift, men restauranten er blevet genskabt og drives i dag af familien bag Hannes Herligheder . Familien har med indretning, stil og menukort ønsket at ære det hedengangne etablissement, og hvad jeg forstår på de lokale, så er det lykkedes ret så godt.

Anretningerne er gedigne og simple, her twister man ikke tilbehøret og komponenterne er velkendte. Måske pyntes maden af, f eks wienerschnitzel med ærteskud, men ikke noget med ny nordisk, vilde urter eller fremmede teksturer. Og det lader til at de har ramt plet med det koncept, for restauranten har her den første sæson været yderst velbesøgt, og især i weekenderne kræver det en reservation hvis man vil sikre sig et bord.

Jeg har nu spist der et par gange og kan ikke sætte en finger på tilberedningen af maden. Der er dog nogle ting der undrer mig. F eks skilter man foran indgangen med at man har en fin gårdhave – og det har de virkelig, det er byens mest charmerende !, men når så gæsterne går ind den vej, så risikerer man at vente temmelig længe på en tjener. Servicen er nu ellers ret fin, men jeg har mødt et par turister som har valgt at gå eller er nået at blive irriteret på den konto. En dag bestilte jeg pandestegt fiskefilet med rejer og rugbrød til frokost, og fik serveret den som du ser på billedet herunder. Fiskefileten smagte mig og tilbehøret var friskt, men hvad skulle den snittede salat på den tallerken ? Og hvorfor hører der remoulade til når der er rejer ved, og ikke mayonnaise i stedet? Måske er det en smagssag, for på Hotel Møen serverer man eks vis brun sovs til wienerschnitzel, traditionen tro på denne egn ifølge tjeneren. Selv foretrækker jeg nu smørsovs, som jeg har fået alle andre steder jeg har bestilt min absolutte yndlingsret i det danske klassiske køkken.

Det er som sagt et rigtig fint sted, det gamle hotel og er du på egnen vil jeg anbefale dig at spise der til enten frokost eller aften. Især hvis vejret tillader det, kan det anbefales at plante sig i gårdhaven hvor der indimellem er live musik eller også blot nyde freden og roen. Endnu har jeg ikke prøvet dessert-kortet, men jeg har hørt at der er tale om store portioner af lutter lækkerier.

Hotel Møen, Storegade 13, 4780 Stege, Tlf: 5581 4415, åbent dagligt fra kl.11.00 – 21.00

Møn Guide: Bogø Brød

I Bogø havn (af alle steder !) bliver man mødt af duften af brændeovn, frisk bagte pizze, brød og indimellem kage. En italiener ved navn Christian Scanagatta har kastet sin kærlighed på øen for år tilbage, og har nu i år åbnet Bogø Brød. Her i det lille bageri, som er en skønsom blanding af en café og et pizzeria, kan man få god kaffe, Møn is, sandwich, diverse vand og frisk bagte lækkerier som pizza, brød og indimellem kage.

Indretningen indendørs er finurlig, og efter min æstetiske sans noget rodet, men fortæller samtidig noget om stedets ejer. Christian slår mig som en sprælsk mand, en sand italiener med let til smil, grin og med mange fagter. Man kan sidde ved borde og bænke både indendørs og udendørs – ude sidder man på et dæk med udsigt over den lille lystbådehavn. Da jeg var der sidst, så jeg en havørn dykke ned og fange en fisk, den slags oplevelse gør stedet unikt.

 

Noget andet der er med til at skabe stemning i den lille havn, er færgen Ida som i sommerhalvåret sejler til Stubbekøbing. Når passagerene står af færgen bliver de mødt af de skønne dufte, og mange ser ud til at blive fristet. Og det forstår jeg så ganske udmærket. Som eksil Københavner er der udover de venner jeg har derinde, ikke meget jeg savner i storbyen, men én af de ting jeg savner er en ordentlig pizza. Jeg bestilte jeg en pizza margherita, ud fra devisen om at nailer en pizzabager dén, så kan han lave rigtig italienske pizze. Den sad lige i skabet: tynd surdejs pizzabund, som smagte rent og var perfekt sprød i kanten.

På kaffefronten udmærker de sig også i den lille biks, og hvad angår brødet, så har jeg kun købt lyst brød der en gang. Det var noget skuffende i konsistensen, lidt tungt, men smagen var god og skorpen fantastisk. Det skal med rette bemærkes at Christian hele tiden udvikler på sine opskrifter, og at jeg kender flere der decideret kører efter hans brød.

Jeg vil klart anbefale et besøg i Bogø Brød, det er et godt sted at stille sin pizza-craving og nyde udsigten imens, det er i sandhed en lille perle på egnen hernede. Det fremgår måske ikke på bedste vis via flere af mine billeder – de er taget på to forskellige dage, og mange af dem lidt i skyndingen. Men snyd ikke dig selv for et besøg, når du er på disse kanter.

Bogø Brød

Adresse: Grønsundvej 595, 4793 Bogø havn

Åbningstider: 11.30 – 20.00
Prisniveau: pizza fra 80 kr og op. Rimelige priser ifht kvaliteten.

Møn Guide: Lene Evers Chokolade

I samme gård som The Coffee Connection ligger, har Lene Evers Chokolade til huse. En virkelig fin lille chokolade butik, indrettet finurligt med gamle chokoladeforme på vægge og hylder, glaskupler til chokoladestykkerne og gamle skuffer fyldt med chokoladebarer i alskens udgaver på væggene. En hver chocoholics drøm.

Chokolade mager kalder hun sig, Lene Evers, som står smilende bag disken og tager imod de chokolade sultne kunder. Det har hun gjort siden 2014, men Lene´s chokolade eventyr startede langt tidligere da hendes forældre startede Bogø Chokolade. Så med chokolade i blodet, og en stor passion for årstidens bær mv samt lokale produkter, åbnede hun sin forretning i Stege. Faktisk var det også med et ønske om at styrke den lokale vækst og det belønner både de lokale samt en masse turister, ligesom Lene er blevet hædret for sit håndværk af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Det med at integrere det lokale i chokoladerne betyder blandt andet, at en del lokale kommer med hvad de har af overskud af æbler og bær, at Lene har udviklet en chokolade med gin fra Isle of Moen  som jo er en lokal produceret gin og at hun følger årstiderne så vidt muligt. Den med gin, er i øvrigt en af mine favoritter.

Foto: Lene Evers Chokolade

Lene har netop fået etableret en webshop sådan at bla de mange trofaste kunder der ikke bor på Møn kan få deres chokoladefix. Desuden afholder Lene kurser, bla som teambuilding og ellers kan man både lære at temperere chokolade, lave flødeboller og f eks lave påskeæg.  Butikken holder kun åbent fredag og lørdag, for resten af ugen bliver der fremstillet chokolader i den lille en-kvindes virksomhed. Chokoladerne er også på menukortet på restauranten i Klintholm Gods Lake Apartments

 

Er du på Møn så er det et absolut must at kigge ned i den velduftende butik, alene gårdhaven ved den gamle arrest er et besøg værd ! Især på en solskinsdag, hvor man kan hænge ud på de skønne møbler, imens man måske får sig en tår kaffe med lækre chokolader ved siden af ?

 

Lene Evers Chokolade, Storegade 39, 4780 Stege

Åbningstider:

Fredag 11-18.00

Lørdag 10-14.00