Søg

Kategori

Anmeldelser

Anmeldelse: Meget mere grønt fra River Cottage

 

Men da jeg begyndte at dyrke flere grøntsager i haven ved River Cottage og eksperimenterede i en lidt mere eksotisk retning (ofte asiatisk inspireret), gik det samtidig op for mig, at jeg i den grad havde undervurderet grønsagernes potentiale til at gøre både mig og min familie sund og glad.

Sådan skriver Hugh Fearnley-Whittingstall bla i sin indledning i kogebogen Meget mere grønt, og forklarer efterfølgende at hans eksperiment med at leve som vegetar i et år, der mundede ud i Grøn hverdagsmad fra River Cottage kogebogen og tv-serien, gav ham lyst til at lege videre med grønsagerne. Det er blevet til 180 opskrifter – ikke alene kødfri, men også fri for både animalske produkter, mælkeprodukter, pasta og brød. Ikke for at være hellig, slår han på, men for at alle, også veganere kan være med.

Der pointeres at man ikke nødvendigvis skal følge opskrifterne slavisk, og at det på ingen måde skal fra holde en fra at lave en af retterne blot fordi man ikke lige har en af grønsagerne. Det er jo sådan set meget rart at blive mindet om, men efterlader alligevel mig med den tanke, at rigtig mange af opskrifterne er temmelig anderledes for en carnivor eller flexitar som jeg selv, og om bogen dermed alligevel bliver for de få?

Ikke at Meget mere grønt ikke inspirerer og at der ikke er mange lækre opskrifter, for det er der. Og noget jeg er begejstret for er noten “Byt ud” under opskrifterne som netop sporer læseren ind på at tænke i andre baner. Ligeså glædes jeg over brugen af mange forskelligartede smagstilsætninger i form af krydderier, krydderurter, eddiker, rosenvand, spiselige (smagfulde) blomster mv, da min erfaring med det vegetariske køkken er at det lige skal krydres/smagstilsættes det ekstra. Noget det med fordel kan bære, og noget der gør at man kan lege med grønsagerne i det uendelige.

Du skal være vild med grønsager for at holde af den her kogebog. Det uanset om du måske i højere grad vælger at bruge den til at hente opskrifter på tilbehør til kød og fisk eller til de vegetarretter du laver indimellem. Til gengæld er jeg sikker på at den vil få de fleste til at prøve nye retter, og især at eksperimentere med ingredienser som vi ikke klassisk bruger på de måder som han gør, især inspireret af det veganske køkken. Måske tror jeg det efter gennemlæsning er noget af det jeg i første omgang tager med mig ud i køkkenet, det at tænke i eks vis nødder som andet end det sprøde og smagfulde tilbehør, men også som noget der giver fyldighed og cremethed. Jeg har da også sat hak ved indtil flere af opskrifterne som skal afprøves, og særligt er jeg meget spændt på at prøve nøddegratin med porre og forårskål, hvor udblødte cashewnødder sammen med bouillon, bløde løg og sennep bliver blendet til en creme der hældes udover grønsagerne. Ser det ikke bare lækkert ud?

Du får opskrifter på alt fra mættende salater, ovnbagte grønsager og supper til et afsnit om rå grønsags serveringer, lidt fermentering og morgenmad. Kogebogen er inddelt i disse kategorier. Selv havde jeg nok gjort mere ud af at nævne eller supplere med noget om årstidens grønsager, især når vi taler om en mand der rent faktisk selv har køkkenhave, og jeg undres noget over at der i en kogebog med så stort et bæredygtigheds-aftryk er vinter, – og sommergrønt blandet i en del af retterne.

Nuvel, du får en virkelig masse spændende opskrifter og som sagt bliver de fleste nok rykket noget i forhold til den vante måde at lave mad på ved at bruge denne kogebog. Uanset om du er kødspiser eller ej. Og sej er han jo ham Hugh, med hans mission om at få os alle sammen til at spise meget mere grønt.

Meget mere grønt fra River Cottage af Hugh Fearnley-Whittingstall er udgivet af Strandberg Publishing og koster 299,95 kr. Fotos: Simon Wheeler.

Reklamer

Anmeldelse: Øl & Mad

“Sanserne pirres i mødet med mad og drikke. For os skal mad og drikke vække sanserne; vi bliver til i mødet med smagen. Den skal både behage og provokere, så vi ikke glemmer, at vi er levende kroppe … Vi har ladet vores sanser bestemme, smagt efter og dvælet ved smagen. Øl handler også om pausen og glæden ved, at tiden står stille”

Sådan skriver de to kokke, skribenten og brygmesteren der sammen står bag kogebogen Øl & Mad i forordet. En kogebog med sort forside, grå ryg og skrift i kobber. En kogebog hvor Colombus Leth står bag de meget smukke billeder og hvor hele den grafiske linje har et maskulint udtryk. En kogebog der virker velkendt uden helt at være det.

Opskrifterne er ikke vanskelige at gå til, og det bliver hurtigt klart for en, at det er hverdagsmad og rar gæstemad der er tale om. Der indgår langt fra øl i selve tilberedningen i alle opskrifterne, og der hvor øllet ikke figurerer på ingrediens listen, ligger det implicit at det er den øl type som opskriften findes under der anbefales til, eller der står noget om matchet i en tekstboks. Sidstnævnte synes jeg fungerer bedst. Det med øl til maden er desværre ikke særlig overbevisende i bogen, og jeg kunne have ønsket mig noget mere om hvorfor lige det match. Ligesom jeg gerne ville være blevet mere overrasket, måske ligefrem provokeret som de selv er inde på i forordet og have tænkt i matches jeg ikke selv allerede gør. Måske er det nyere viden for den som ikke er så vant til at servere øl til maden. I bogen gøres det ved en kort forklaring eller et tip suppleret til de fleste af opskrifterne, og befriende nok ikke i en længere introduktion til selve opskriften som længe har været formen i kogebøger.

En anden rigtig fin ting ved bogen er selve opbygningen, den er simpelthen delt ind efter øl typer, 7 overordnede i alt, som alle indledes med noget om øl typerne, hvilke primære smage øllet har og lidt historik. Det gør selvfølgelig at du finder bage,- og kageopskrifter side om side med simre retter mv, men når øllet er omdrejningspunktet som den er i denne kogebog så giver det rigtig god mening at det er øl typen man slår op under.

Der er i starten et længere afsnit om øl ligesom bogen sluttes af med et kort afsnit om ølbrygning. Alt efter hvor meget læseren i forvejen ved om emnet, er disse mere eller mindre nyttige og interessante. Udover det er der igennem kogebogen det de kalder Min yndlingsøl – en tekst i jeg-form om personens yndlingsøl og særligt i hvilken sammenhæng den drikkes. De indslag forstår jeg ærlig talt ikke …  Måske er det Trine Hahnemann, Stig Jensen, Tore Jørgensen og Bo Jørgensens ønske om at give bogen et personligt præg? Man ved så ikke hvem jeg er, men det er nu også mindre vigtigt.

Det kogebogs skribenterne gerne vil, er at vi ikke blot tænker øllet på frokostbordet, til den amerikanske burger og den vi drikker uden mad til. Ej heller at øl i mad blot er et eller andet kødstykke langtidsbraiseret i øl eller den øl vi bruger til rugbrødsbagning, og det selvom der både er opskrifter med på surdejs rugbrød m.pilsner og braiseret oksekæbe i mørk øl. Men det gør nu ikke spor, for begge dele er jo godt. Og det lykkes dem sådan set ret overbevisende.

Så overbevisende at jeg da har sat stickers ved indtil flere opskrifter og har noteret mig, at jeg bla skal prøve at lave en marinade med juleøl til andelår, koge sveskegrød med en sød øl til trifli, at røre en glasur med enten stout eller trappist øl til en mørk chokoladekage, lave risotto på en frugtøl, eller måske en sur øl, næste gang.

Kogebogen er en oplagt julegave til far (eller mor), der er glad for øl til og i mad. Den er alt i alt ret så fin med tydeligt gennemprøvede opskrifter. Opskrifter der bestemt også inspirerer, men i dem hvor øllet indgår savner jeg at de i højere grad havde bevæget sig længere væk end det klassiske europæiske, primært danske køkken.

Øl & Mad er udgivet af FADL´s forlag og koster 350 kr.

Anmeldelse: 100 Sydfranske Fristelser – à la Provencale

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ved modtagelsen af denne kogebog i første omgang tænkte “ej ikke endnu en kogebog med opskrifter fra det franske køkken, og hvad kan denne her som de andre ikke kan?” Men efter at have læst den igennem, nydt de skønne billeder og nu også afprøvet flere af opskrifterne, må jeg bare sige at Emilie Horn Andersen formår at dele sin kærlighed til det provencalske køkken. Hun skriver selv i forordet:

“De simple menukort og enkle retter, jeg har mødt i Provence, har lært mig at sætte pris på det provencalske køkken med dets få ingredienser og intense smage”

Ligesom hun begejstres over den indflydelse det nordafrikanske, italienske og det øvrige franske køkken har haft på egnens retter. Samme begejstring har jeg fået ved at snuse godt og grundigt i Emilies debut kogebog, da jeg stadig har til gode at besøge det sydlige Frankrig.

Bogen er delt ind i retter og byder på alt fra Hors d´Oeuvres og forretter til fisk & skaldyr og pizza & pasta. Opskrifterne er lette at forstå, og ingrediens listen sjældent særlig lang. Det eneste jeg savner er et afsnit om oste og tilbehør til disse og et par desserter. Det havde været en fin finale i en bog der emmer af livs nydelse fra en egn der dyrker de lange måltider der oftest afsluttes med enten ost (og) eller dessert.

For at nævne et par opskrifter byder kogebogen på en virkelig lækker bruchetta m. mozzarella og peberfrugtdip, ikke alene bagte figner, men også bagte blommer m. parmaskinke (den skal så meget prøves netop nu hvor blommerne er i sæson!) og grillede gambas marineret i honning og grape. Emilie har også et par opskrifter i den lette afdeling med indmad i form af kaninlever og kyllingelever, noget vi stort set ikke spiser herhjemme desværre. Hvis jeg kan opdrive kaninlever et sted, så skal jeg klart prøve at lave hendes kaninlevermousse m.druemarmelade, for det lyder bare som en hapser for mig. I afsnittet med pizza,- og pastaopskrifter skiller særligt løgpizza m.oliven sig ud og siger netop noget om egnen der er så berømt for sin pissaladière, og sjovt nok minder mig om den alsaciske tarte flambee.

Det mest interessante ved kogebogen er vel nok afsnittet med omeletter. De kommer i variationer jeg aldrig har smagt, endda aldrig tænkt på, og der er indtil flere af dem der kommer til at komme på mit frokostbord regelmæssigt – f eks omelet m. hvidløg, courgette og revet muskatnød. Omeletterne smager af sol, sommer og sydlige himmelstrøg, ligesom hele kogebogen gør det.

100 sydfranske fristelser – à la provencale af Emilie Horn Andersen udkom d.14.august på Fadl´s forlag og koster ca. 315 kr. Måske lige i den dyre ende, men til gengæld har den potentiale til at ende på kogebogs-hylden som en af klassikerne.

Fotos: Jesper Glyrskov/FADL´s Forlag

Friske krydderurter

Friske krydderurter der skal stå ude henover sommeren skal efter min erfaring som ByBonde med Den Urbane Have have en vis modstandskraft, da sommervejret jo byder på lidt af hvert på disse breddegrader. I vores køkkenhave, som er bygget op af plantekasser, en krydderurte-reol og efterhånden en hulens masse krukker i alskens størrelser, planter vi nu primært krydderurter i krukkerne. Det gør vi af flere årsager; flere af dem er ret så invasive, hvor f eks mynte og salvie har det med at overtage næringen og pladsen for de andre planter. De opfører sig forskelligt, forstået sådan at planter trives bedre med bestemte andre planter. Uden at skulle forklare det for gartner-teknisk, så skræmmer duften af nogle af dem utøj væk og de tiltrækker forskellige nyttedyr. Ligesom andre krydderurter egner sig godt til at stå på række, f eks persille, purløg og dild og derfor er gode at sætte i plantekasser hvor vi i hvert fald gerne vil kunne overskue hvilke planter der er i de enkelte plantekasser.

De allerbedste, og dermed stærkeste krydderurter får du ved enten at forspire dem selv eller købe dem på planteskolerne. Det betyder ikke at man ikke kan få de små krydderurter fra supermarkederne til at gro udendørs, men det kræver lidt tålmodighed og gode vækstbetingelser. Det man gør, er at prikle dem ud – f eks kan man med persille se hvordan de små kimplanter slås om den trange plads i den lille plastpotte, og her deler man de små planter lige så forsigtigt og sætter dem ud. Eller man potter dem om i flere mindre potter.

Man kan sige at det er som med andre valg, hvad man bestemmer sig for med sine krydderurter til altanen, haven, gårdhaven, køkkenhaven mv. Har man knap så meget tålmodighed, eller er man måske kommet lidt sent i gang, så vil jeg anbefale at man køber sine krydderurter på planteskole. For det kræver altså også plads til at forspire, og det tager selvsagt lidt tid for en plante at udvikle sig fra frø til en egentlig krydderurt. Men det er skægt at følge processen, og udvalget af frø, også til krydderurter, er langt større end udvalget af reelle krydderurter. I hvert fald på langt de fleste planteskoler. Så vil man gerne dyrke nogle lidt særlige sorter, eller en sort i en særlig variant, så er det oftest som frø man finder dem.

Denne sæson har vi det største udvalg af friske krydderurter vi har haft i de år vi nu har haft en fælles have i gården, og det er langt lettere at få vores naboer til at høste af dem, end det er med en del af grøntsagerne. Ligesom krydderurter også er en hel del lettere at passe end mange af grøntsagerne, så vil man lave en grøn spiselige have flere skal bruge, så vil jeg anbefale man starter med en krydderurtehave. Måske suppleret med forskellige spiselige blomster. Det er let at gå til, for selv den mest grøntsagsforskrækkede, for by mennesket der ikke kan kende forskel på en kartoffelplante og kruspersille og så giver de et langt større udbytte i forhold til den plads de kræver.

 

Krydderurterne flytter ind i Den Urbane Have.

En af årsagerne til at vi har så stort et udbud i år, er at vi har indgået et samarbejde med Growing Home hvor vi bla afprøver nogle af deres testplanter, sådan at de får noget feedback inden de kommer i handlen. Growing Home dyrker deres krydderurter og salater på friland, bla for at gøre planterne modstandsdygtige og de bruger ikke sprøjtegifte. Desuden kommer deres krydderurter i ret så store potter, hvilket også er med til at give dem saft og kraft. Growing Home har udover det klassiske udvalg, indtil flere lidt anderledes sorter, f eks Cola Malurt,  Perberurt og Vietnamesisk koriander. Du kan købe deres krydderurter, bærbuske og skønne salater på planteskoler og i Bauhaus, se listen over forhandlere her

Svampeurt.

En af de testplanter vi har i haven er en Svampeurt som er en helt vidunderlig krydderurt – den smager af ja, svampe og kan virkelig tilføre en varm ret noget umami, ligesom jeg har testet den finthakket i dressing hvor den fungerer rigtig godt. Udover den, har jeg kastet min kærlighed på deres Orange mynte, som tilfører et glas isvand smag så det siger spar to. Og så er der Olivenurten, som jeg har haft tidligere fra en anden producent, men som ikke smagte af nær så meget som den her. Den egner sig ikke umiddelbart til opvarmning, men er virkelig lækker finhakket der hvor du synes der skal tilsættes lidt olivensmag. Derudover har vi fået den smukkeste opstammede basilikum, som desværre ikke egner sig til at stå ude, men som ville være prægtig i et drivhus ! Den har fået plads i min windowfarm sammen med et par tomatplanter og en anden basilikum, og ligner næsten en stueplante. Growing Home arbejder på at den kommer i handlen næste år, også som en ikke-opstammet sådan at den kan komme ud i haver rundt om i landet.

Opstammet basilikum.

Der kommer uden tvivl en opskrift eller to her på bloggen med nogle af de mange velduftende og velsmagende krydderurter henover sommeren, så læs endelig med.

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Growing Home.

Anmeldelse: Tribeca Ugly Duck

Udover barn, – og ungdomsårene i indre by, så er Københavns Nordvest kvarter det område i byen jeg har boet længst tid i. Og jeg er vild med det. På godt og ondt, men mest på godt. Her summer af kreativitet, sammenhold, mangfoldighed og iværksætterlyst, og selvom hipstere og andet godtfolk indtager bydelen lige så stille, så hører jeg dem sige det samme jeg: må det ikke ende som i andre bydele, Vesterbro f eks, hvor den gamle arbejder, de socialt udsatte, de “almindelige”, de knap så velhavende og de små service orienterede virksomheder forsvinder. Ligesom vi her i kvarteret værner om vores forholdsvis mange grønne områder og heller, så værner vi også om det skæve.

Midt i alt dette i en nedlagt industribygning midt i et beboelseskvarter med primært socialt boligbyggeri ligger Tribeca, som en rå, cool, urban restaurant med den skønneste gårdhave. Et sted der afgjort er værd at besøge for dets italiensk inspirerede New Yorkgastronomi køkken, som ejerne er så begejstrede for. I år har Tribeca 10-års jubilæum, og det fejres ved at de i går åbnede en lillebror, det de selv kalder et gastronomisk laboratorium. Tribeca Ugly Duck er en fusion mellem et spisested primært med pizze på kortet, og øl i hanerne. Øllet står fynske Ugly Duck for og de har skabt forskellige signatur øl til stedet, bla fadlagret surtøl, white IPA lagret på sauternes fad, imperial kaffe vanilje porter lagret på tequila fad og en barley wine lagret på sherryfad.

Og øl klæder bare pizza. Tribeca Ugly Duck er gået skridtet videre, og har med deres specialdesignede stenovn, hjemmemalet hvedemel fra Bornholm og gode råvarer skabt pizze af gourmet kvalitet, hvor deres Estiva pizza m. scamorsa, pesto, valnødder, balsamico og rucola eller deres Mela m. mozzarella, pancetta, æble og balsamico faktisk går temmelig godt i spænd med de mørke, lidt tunge og let sødlige øl. Det er selvsagt ægte italienere der står bag pizzabagningen, og de er fuldstændig som en pizza skal være, og lidt til.

På anbefaling fra den ene af brygmestrene smagte jeg bla på denne New England IPA på 7 %, Ugly Duck Undertoad. Den er ufiltreret, decideret uklar og brygget på en gær hentet i Vermont. Det er noget af det bedste IPA jeg har smagt.

Det er tydeligt at se kærligheden til Little Italy i N.Y i hele etablissementet, men jeg synes det er lykkedes at blande det med det nordiske urbane look på fineste vis. Det er social dining ved langborde, der er et par borde ud til selve Bisiddervej i en slags forhave – som godt kunne kæles lidt mere for, sådan at den fine stemning fra gårdehaven ved Tribeca gik igen, men som afgjort har potentiale. Der er ikke irriterende tingeltangel og pynt, her er det maden og øllet der er i fokus, og det synes jeg vældig godt om.

Du kan mod pant købe 2 liter valgfri øl med dig ud af huset også. Ligesom de har et mindre udvalg af øl på flaske, samt lidt specialiteter til madlavningen.

Tribeca Ugly Duck er stedet man tager hen med kollegerne efter arbejde, det er her man kan hænge ud og det er stedet man kommer i snak med nye mennesker. Jeg vender afgjort tilbage. Og jeg tager en flok venner med mig, og møder måske nye.

 

Er du mere til cocktails, så byder Tribeca Ugly Ducks også på et par stykker af dem.

 

La Cucina Nada var inviteret med til åbningsreceptionen for pressen og gastronomi interesserede.

 

 

 

 

En foodies drømmeferie på sydhavsøerne – vil du med?

bandholm fejø færgen

For nogle år siden skrev jeg et indlæg som omhandler nogle af de bedste spiseoplevelser fra sydhavsøerne, en egn jeg er kommet til at holde vældig meget af efter en af mine veninder, hendes mor og jeg lejede et sommerhus i Marielyst på Falster for år tilbage. Selve Marielyst har ikke meget at byde på, på madscenen men på resten af Falster og især på Lolland finder man det jeg vil kalde sjællands spisekammer.

En del af produkterne kan man efterhånden finde i specialbutikker og enkelte supermarkeder i de største byer i landet, men der er altså noget helt særligt ved at se der hvor de produceres. Så er du som jeg vild med lokalt producerede produkter og råvarer, så skal sommerferien måske stå på ø-ferie?

Forestil dig en ferie hvor man enten holder til i et sommerhus og tager ture derfra i bil, på cykel og med færge. Eller en bil,- eller cykelferie hvor man kører fra producent til producent, holder ind ved vejboder, snupper en dukkert på en af de mange smukke strande, smager på lækkerierne og køber noget med hjem til frokosten eller aftensmaden. Det lyder ikke helt tosset vel?

Selv er jeg vild med at rejse udenlands, men foretrækker faktisk at blive hjemme i Danmark om sommeren når vejret nu endelig er til at være udendørs. Oftest kombinerer jeg mine somre med oplevelser i København, nogle besøg rundt i sommerhuse hos venner og måske et smut til smilets by. Hvis der er råd til det. Det er der desværre ikke i år, men derfor har man jo lov at drømme om en foodie-natur og afslapningsferie på nogle af Danmarks smukkeste øer med noget af den bedste landbrugsjord.

æbleplantage fejø

æbleblomst fejø

Fra den største æbleplantage på Fejø

Min seneste tur til den region af landet var et besøg på øen Fejø der ligger 15 min.´s sejltur fra Lolland. Fejø er især kendt for dens mange æbletræer som synes særligt godt om det mildere klima og som giver most og cider i litervis. Mest kendt er nok Kernegården som laver en virkelig lækker økologisk æblemost, en most der smager sådan som æblemost smagte da jeg var barn. Men ikke alene producerer de most, de har også udmærket sig i at fremstille æblecider, Eau de Vie – en brændevin og en æblecider Calva – en calvados ligesom de i deres gårdbutik har et varierende udbud af æble-produkter. Kernegården har gæstelejligheder som lejes ud når de ikke bebos af æbleplukkere i efteråret.

kernegården

cider fejø

eau de vie kernegården

Æblecider og Eau de Vie fra Kernegården.

Der er ydermere en del B&B´s på øen, teltplads, campingplads og feriecenter hvis man ønsker overnatning der.

den helbredende have

Pluk selv bed i Den Helbredende Have/Fejø

På øen finder du også den alternative Den helbredende have der udbyder kurser, retreats mv ligesom de producerer urtesalt og creme. I haven findes også sjældne planter, og som navnet på haven angiver, medicinske planter. Der er sågar et bed med giftige planter – f eks lærte jeg at min yndlingsblomst, Akeleje er giftig. Haven byder ydermere på et par “pluk selv” bede hvor du kan samle urter til urte te eller hvad du nu måtte have planlagt til middagen f eks.

kat kernegården

På naboøerne Askø og Lilleø finder du også frugttræer, i særdeleshed æbletræer i massevis, det er herfra Claus Meyer får sin æbler og det er på Lilleø der årligt afholdes Apple flower festival når æbletræerne står i blomst. Øerne er som på Fejø beboet af ildsjæle der sætter arrangementer på benene og som fylder deres vejboder med lækre grøntsager og frugter i sommermånederne. På Askø kan du overnatte i det gamle mejeri, på B&B eller i beboerhuset, adresser mv finder du her.

En ting der er slående for både de to store øer, Lolland og Falster, men også for de små er naturen. Der er fredede fuglereservater, der er sejlture på Maribo-søerne hvor fugle interesserede vil have gavn af at tage kikkerten med, der er godser og herregårde med parker så smukke at du hensættes til en anden tid, der er skove og nedlagte frugtplantager. Der er diget i Marielyst med fredede blomster og planter og der er landbrugslandskaber så langt øjet rækker. Og så er der selvfølgelig kyststrækningerne med både offentlige og private badestrande. Er du til at gå på opdagelse i naturen på Lolland og/eller på Falster kan du læse mere i de indsatte links, eller som jeg holder allermest af: køre, gå eller cykle ud i det blå og se hvor det fører dig hen.

I Nykøbing Falster kan du finde alle de lokale specialiteter samlet et sted i butikken Helt lokalt eller du kan besøge f eks bryggeriet Krenkerup, vineriet på Frederiksdal gods   eller Knuthenlund som både laver mel, ost og yoghurt. Her kan du også overnatte, evt inden du sætter kursen mod Fejø eller en af de andre øer fra Bandholm havn.

grise knuthenlund

Her nogle meget glade sortbrogede grise på Knuthenlund.

Du kan sagtens have både små og store børn med på ferie på sydhavsøerne – der er naturlegepladser, legepladser, biograf, museer, veterantog, shopping, Knuthenborg Safaripark, Middelaldercenteret og ikke mindst de mange naturoplevelser. Altså både noget til solskinsdage og regnvejrsdage, som man jo desværre ikke kommer helt udenom i løbet af den danske sommer.

Husk at tjek de lokale loppemarkeder ud, nu du er dernede – alene deres placering for de flestes vedkommende er et besøg værd. Selv har jeg ikke blot fået loppefund med hjem, men også planter, hjemmelavet badesalt og sæbe. OG glem ikke køletasken – både undervejs, men så sandelig også til hjemturen !

Dette indlæg er skrevet efter jeg blev inviteret med på endagstur til Fejø arrangeret i samarbejde mellem Kernegaarden Fejø, Fejø Omstilling, Smag på Lolland og Marie Jeng. Turen er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Turen gav mig lyst til at dele min begejstring, ikke alene for Fejø men for hele regionen.

Cph Cooking & Food Festival

Copenhagen-Cooking-Logo-samlet-medium

Copenhagen Cooking ruller lidt af et program ud i år, og særligt er jeg vild med de lidt “skæve” af slagsen samt, at der er langt flere arrangementer hvor det nære møde mellem madglade kan finde sted. Det hele løber af stablen fra d.18.-27.8 og du kan altså gå sensommeren i møde med madkurser med efterfølgende spisning, fællesmiddage og meget mere i løbet af ugen.

Jeg har plukket et par arrangementer ud som jeg synes kunne være interessante at tage til:

I boghandleren Det var zittans på Amager kan man smage på økologiske likører imens der er højtlæsning af Med kup og kaffelikør af svenske Catharina Ingelmann-Sundberg – en virkelig sjov bog! Jeg har mine forbehold når det kommer til likør, men måske Det hemmelige likørselskab kan få både dig og mig overbevist ?

Noget der hurtigt fik mig overbevist var Økologisk folkekøkken i en halmballehave – en langbordsmiddag for 100 personer afholdt af Det økologiske folkekøkken og BIOARK i fællesskab i Brønshøj. Et helt igennem lokalt og økologisk arrangement, som sådan en foodie og ikke mindst ByBonde som jeg er nød til at være med til.

Og som noget nyt i år lanceres konceptet “Hjemme hos” hvor kokke, madskribenter og andre mad-personligheder byder indenfor i privaten og serverer et måltid. Der er mange interessante at vælge mellem: Anh Lê, Mikkel Karstad og hans kone Camilla og Ditte Ingemann og Cecilie Sofie Svensson for blot at nævne et par stykker. Svært at vælge blandt både de forskellige mad-personligheder og måske i højere grad blandt de meget forskellige menuer og koncepter de byder på. Selv ville jeg nok vælge Helle Brønnum Carlsen der som Ph.d i Mad og Æstetik, anmelder, lærer og kogebogsforfatter er en af landets absolut dygtigste madkommunikatører. Hun har slået sig sammen med sin datter, der er gået i mors fodspor og de byder på en hverdags-middag med alt hvad Østerbro byder på af lækkerier.

Se programmet for at finde lige det, eller de, arrangementer der fanger dig, der er noget for næsten enhver smag, pengepung og aldersgruppe i årets program. Ses vi mon?

Lidt Frankofil er man vel altid – On se voit pour un apero?

Indrømmet: Je suis très francophile! Alene sproget er nok det mest forførende og forfinede. Finkulturen blandt verdens ypperste. Vinene og andre alkoholiske drikke sublime. Og køkkenet et af de mest efterabede og eftertragtede. Hvis du deler min begejstring for især den læskende og mættende del, så er der i København og rundt om i landet French Dining Week hvor du for 250 kr får serveret et glas Crémant d´Alsace og en tre-retters fransk inspireret middag.

Som optakt til ugen er der i Torvehallerne Apéritif à la francaise, hvor du kan smage på et utal af Apéritifs samt smage på forskellige franske lækkerier. Det foregår sådan at du for 100 kr får et smageglas samt 4 poletter og derefter kan gå fra stade til stade og smage dig frem, og måske finde din favorit Apéritif, eller finde inspiration til hvad du skal servere for dine gæster imens de venter på at maden serveres. Der vil sågar være en pop-up Petanquebane (hvor sejt er det lige?). Du køber poletterne ved indgangen, og arrangementet finder sted fredag d.9.juni og lørdag d.10.juni.

Og hvad er det nu en Apéritif er?
I Frankrig taler man om apéritif eller apéro i folkemunde, som man taler om tapas i Spanien eller aperitivo i Milano, altså noget der serveres FØR et måltid for at åbne op for appetitten. I middelhavslandene er det oftest en lidt uformel måde at mødes på – man får et glas og lidt forskellige snacks til, og går så enten hver til sit eller ud og spiser et decideret måltid bagefter. I både Frankrig og i Milano har de unge gjort til en egentlig måltidsoplevelse, og i Frankrig kaldes det så apéritif dînatoire.
I princippet kan der være hvad som helst i glasset, det være sig hedvin, vin, mousserende vin eller decideret alkoholiske drikke.

Selv er jeg inviteret til det lille franske marked og vil være at se til Apéritif i Torvehallerne fredag eftermiddag – Vous voir?

 

Indlægget er ikke sponsoreret, dog samarbejder jeg fra tid til anden med arrangøren. Billede: Sopexa.com, kilde: La Cucina Nada, Sopexa.com, Torvehallerne og Dining Week.

GIVE AWAY: Forunderlig mad

En forunderlig kogebog er landet på denne madbloggers skrivebord, og rammer din boghandler i morgen. Hele bogens univers er anderledes, legende, ungdommelig og på flere måder fremmed. Ikke fremmed som fra det mystiske østen, ej heller ingredienser som aldrig er set før og umiddelbart heller ikke madlavnings processer der er langt fra det velkendte. Nej det fremmede er måden den blot 17-årige kogebogs debutant, Katrin Joensen-Næs blander det velkendte og skaber nyt – f eks bager hun snegle med brunkagekrydderi, kommer stegte bananer, kokosmælk og vanilje i bolledejen og så introducerer hun klatter, som dem vi kender fra klatkager, i forskellige udgaver til både morgen, middag og aften.

Katrin, som er halv færing, halv dansk, har arbejdet på to af de bedste restauranter på Færøerne, og har ifølge indledningen, samt de små indledninger til hver opskrift i bogen altid synes godt om at lave mad. Hun har selv udviklet samtlige opskrifter, ligesom hun er fotografen bag billederne i bogen. Det færøske ophav ses nu ikke som sådan i maden, faktisk er der blot en decideret færøsk opskrift med i bogen, og det på Drýlurboller, som så godt nok normalt er et brød. Men det er så heller ikke den unge madentusiasts hensigt, selv udtaler hun:

“Mine opskrifter kan diskuteres, fortolkes, forandres og forbedres efter personlig smag. For mit vedkommende vil jeg være meget tilfreds, hvis min kogebog ikke blot giver læseren et katalog af opskrifter, men kan skabe forundring og give inspiration. Jeg vil gerne skabe mad, der går ud over næring og nydelse, og som overrumpler sanserne”

Bogen udgives af FADL´s forlag, er på 250 sider og koster 349,95 kr. Den udkommer som sagt d.5.5.2017.

OBS: Vinderen er trukket, og der er en kogebog på vej til Camilla Nyegaard – tillykke !

Og Forunderlig mad kan blive din ! Det kan den ved at du skriver en kommentar under indlægget her – en kommentar om hvordan du leger med komponenterne i køkkenet, hvordan du får det sanselige med i både din madlavning og retterne eller måske en kommentar om at du savner det legende, det sanselige i dit køkken.

Kommentaren skal ramme bloggen senest d.14.5.2017. Husk at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen. Vinderen udvælges efter kreativitet.

 

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑